Det tynder ud i skolerne

Sidste års bølge af skolelukninger fortsætter til sommer. Flere af DLFs kredsformænd vurderer, at politikerne ruster sig til den sammenlægning af kommuner, som strukturkommissionen formentlig lægger op til

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Igen i år forsvinder en række skoler, når det nye skoleår begynder til august. Denne gang lukker 23 skoler helt, mens 23 andre hører op som selvstændige skoler, lægges sammen med en naboskole og genopstår som 11 nye fordelt på to eller tre matrikler.

Hertil kommer, at en lang række mindre skoler nok fortsætter som selvstændige enheder, men får fælles ledelse med en større naboskole.

Sidste år forsvandt der omkring 20 skoler fra landkortet (omtalt i Folkeskolen nummer 4/2003). Beslutningen om lukning skulle senest træffes 1. december 2003, og et halvt år forinden havde KL opfordret kommunerne til at se på deres skolestrukturer og om nødvendigt lukke de små og forholdsvis dyre skoler. Men mange kommuner nåede ikke så langt, da der også er krav om en høringsfrist.

I de fleste tilfælde lukker politikerne skoler for at rationalisere og spare penge. Men en række kredsformænd vurderer, at de også er i gang med at forberede sig på den sammenlægning af kommuner, som strukturkommissionen ventes at anbefale, når den offentliggør sin rapport i denne uge.

»Selvfølgelig spiller snakken om fælles skoleledelse og rationalisering ind. Men samtidig er politikerne i gang med at skabe skoler, der er store nok til, at en ny og større kommune ikke bare kan nedlægge dem. På den måde sikrer politikerne sig indflydelse på, hvilke skoler der skal bevares i deres lokalområde«, siger kredsformand Torben Møller Petersen fra Sydfyns Lærerkreds.

Historien ændrer sig

På Sydfyn smelter fire selvstændige skoler sammen til Nordskolen og Sydskolen. Også på Østfyn sker der ændringer.

Kredsformand Irma Trebbien fra Østfyns Lærerkreds peger ligeledes på teorien med større kommuner.

»Op til kommunesammenlægningen i 1970 skyndte mange små sogne at bygge haller og skoler, mens de selv kunne bestemme. Nu går politikerne den modsatte vej og skynder sig at lukke skoler, inden andre gør det for dem. Historien har æn­dret sig, og det skyldes sikkert, at kommunekasserne ikke er så store som for 35 år siden«, siger hun.

Også kredsformand Ulrik Nielsen fra Tønder Lærerkreds mener, at politikerne er ved at køre sig i stilling.

»I vores område har vi en del skoler, som ligger tæt på kommunegrænserne, men i hver sin kommune. Derfor taler flere kommuner om fælles ledelse, i håb om at skolerne får lov at bestå, selv om kommunegrænsene forsvinder«, siger Ulrik Nielsen.

På Falster bliver der tre skoler færre til august.

»Hvis en ny storkommune skal begynde med at nedlægge skoler, får skeptikerne ret i, at det ikke er til fordel for borgerne med store politiske enheder. Alle kommuner på Lolland-Falster har skolestruktur på programmet«, siger Kurt Olsen, næstformand i Falsters Lærerforening.

Nu reagerer bornholmerne

I de fem gamle kommuner på Bornholm turde politikerne ikke røre ved skolerne, selv om elevtallet faldt. Men nu er de slået sammen til én stor region, og så sker der noget: Politikerne slår seks skoler sammen til tre.

»I de sidste ti år talte politikerne i de fem gamle kommuner om, at det var nødvendigt at lukke skoler, men ingen af dem turde træffe beslutningen, fordi de var så tæt på borgerne i de små kommuner. Tidligere mødte jeg mindst en byrådspolitiker fra hvert parti, når jeg gik en tur i min by. I dag møder jeg højst en eller to fra det nye regionsråd. Alt andet lige gør det processen lettere for politikerne, og det er sikkert det, lokalpolitikere andre steder i landet frygter«, siger Kjeld Carl­­sen, formand for Bornholms Læ­rer­forening.

Som så mange andre steder har forældrene protesteret mod skole­lukningerne på Bornholm. Men der er også for­ældre, som tænker taktisk i forhold til en sammenlægning af kommunerne. I hvert fald bakker for­ældrene i den sydlige del af Langå Kommune politikerne op, selv om de har besluttet at lukke Houlbjerg-Granslev Skole.

I stedet skal eleverne overføres til Laurbjerg Skole, der derfor skal udvides.

»Eleverne kunne sagtens være på Lang­å­skolen, men Langå Kommune bliver delt af Gudenå, og forældrene syd for vil have en skole. Hvis eleverne fra Houlbjerg-Granslev blev flyttet til Langå, kunne for­ældrene risikere, at Laurbjerg Skole blev nedlagt ved en kommunesammenlægning. Nu bliver det kommunens næst­største skole, og så tror både politikere og forældre sikkert, at den har større chance for at overleve«, siger kredsformand Kurt Sørensen fra kreds 138.

folkeskolen@dlf.org

Bedre at lukke skolen

Mange lærere mister deres arbejdsplads igennem en årrække, fordi deres skole lukker til sommer. Det skaber usikkerhed.

Alligevel kan det være en god idé at lukke skoler, mener kredsformand Edvin Gustafsson fra Østjysk Lærerkreds, der siger farvel til skolerne i Klovborg og Gludsted i Nørre Snede Kommune.

»Politikerne skal spare, og de har i forvejen skåret ind til benet. Frem for at de griber til salamimetoden endnu en gang, er det bedre, at de lukker et par skoler. Ellers bliver det slet ikke sjovt at være lærer i Nørre Snede«, siger kredsformanden.

De små skoler blev ellers fredet ved konstitueringen i byrådet.

»En lukning er sidste udvej, og det er tragisk for de lærere, det går ud over. Kommunen har varslet, at de bliver afskediget til sommer, medmindre der alligevel bliver brug for dem. Det afhænger af, om skolerne bliver erstattet af friskoler. Hvis ikke det lykkes, får kommunen flere elever, og så får lærerne lov til at blive. Men den afgørelse kan de ikke vente på. De er nødt til at søge nyt job nu, og dem er der ikke mange af her på egnen«, konstaterer Edvin Gustafsson.

Skoler, der lukker

Storkøbenhavn

København: Ny Carlsberg Vejens Skole og Alsgades Skole lægges sammen. Skolerne ligger dør om dør (omtalt på www.folkeskolen.dk 12. november 2003).

Sjælland

Bjergsted: Bregninge-Bjergsted Skole lukker.

Holmegård: Holme-Olstrup Skole og Toksværd Skole lægges sammen med fælles ledelse, lærere og skolebestyrelse.

Lolland-Falster

Nykøbing: Kraghave Skole og Tingsted Skole lukker og erstattes af den nybyggede Nordbyskolen.

Stubbekøbing: Horbelev Skole lukker.

Sydfalster: Østersøskolen lukker.

Ravnsborg: Sandby Skole og Birket Skole lukker.

Bornholm

Olsker Centralskole, Nyker Skole og Pedersker Skole lukker.

Fyn

Vissenbjerg: Bred Skole, Gadsbølle Skole og Skalbjerg Skole lukker.

Ringe: Reventlowskolen lukker.

Årslev: Nørre Søby Skole og Carl Nielsen-Skolen lægges sammen. Det samme bliver Bøgehøjskolen og Rolfsted Skole. Begge skoler får to matrikler.

Ullerslev: Langtved Skole, Skellerup Skole og Ullerslev Centralskole bliver til én skole på tre matrikler.

Broby: Allested-Vejle Skole og Nørre Broby Skole lægges sammen til Nord­skolen, og Pontoppidanskolen og Vester Hæssinge Skole slås sammen til Syd­skolen. Begge skoler får to matrikler. Målet er at skabe én skole med fire afdelinger.

Jylland

Rødding: Skrave Skole lukker.

Nørre Rangstrup: Arrild Skole lukker.

Give: Ikærskolen og Søndermarkskolen lægges sammen til én skole på to matrikler.

Nørre Snede: Klovborg Skole og Gludsted Skole lukker.

Egvad: Tarm Skole og Lønborgskolen lægges sammen på to matrikler.

Holmsland: Hvide Sande Skole og Fjord­skolen lægges sammen på to matrikler.

Struer: Venø Skole lukker.

Thyholm: Odby Centralskole lukker.

Sydthy: Boddum-Ydby Skole lukker.

Vinderup: Mogenstrup Skole lukker.

Bjerringbro: Mammen Skole og Sahl Centralskole lukker.

Hadsund: Visbjerg Skole lukker.

Sejlflod: Nørre Kongerslev Skole lukker.

Langå: Houlbjerg-Granslev Skole lukker.

2005:

Skærbæk: Brøns-Rejsby Skole lukker.

Skagen: Kappenborgskolen lukker.

Kilder: Lærerkredsene i Danmarks Lærer­for­ening.