Unge
0   321

Ud af kaos kommer orden

I fremtidens Europa har alle unge ikke brug for at lære det samme i samme rækkefølge. Det må få omfattende konsekvenser for uddannelsessystemet, mener britisk forsker

Hvis vi skal beskrive og forstå komplekse forhold, må vi bruge billeder og sammenligninger. Metaforer. Den britiske forsker Lynne Chisholm, der i dette semester er gæsteprofessor ved Danmarks Pædagogiske Universitet i København, har valgt et par sigende billeder på de vestlige samfund nu og tidligere. Det er nødvendigt for at forstå, hvorfor vi efter hendes mening må bygge uddannelser for unge op på en fuldstændig anderledes måde end tidligere.

»Igennem industrialismens periode har vi vænnet os til at sammenligne samfundet med en maskine, der nok kunne være kompliceret, men man kunne gennemskue, hvordan dens enkelte dele virkede. Vort nuværende og fremtidige samfund kan nærmere beskrives som en mosaik, hvis enkelte dele hele tiden sættes sammen på nye måder, med overlapninger og brud, og alle delene ligger ikke nødvendigvis i samme lag«, siger hun.

Artiklen fortsætter under banneret

»Derfor må uddannelser fremover have karakter af livslang læring, og alle får ikke brug for at lære det samme og slet ikke i samme rækkefølge«.

Hun påpeger, at de fleste landes uddannelsessystemer er bygget lineært op med det resultat, at mange unge spilder deres tid med at blive undervist i noget, de kan i forvejen for eksempel ikt-teknikker eller noget, de først får brug for langt senere i deres liv. Samtidig får mennesker hele livet igennem brug for at tilegne sig kompetencer, de ikke blev undervist i, da de var unge.

Et fremtidigt uddannelsessystem skal ikke være organiseret sådan, at det er deltagernes alder, der afgør, hvilket uddannelsestilbud de benytter sig af.

»Unge mennesker er ikke en ensartet gruppe. Den kulturelle og etniske spredning i Europa er langt større end før, ikke mindst i de nye EU-lande. Fremtidige borgere kommer til at arbejde på kryds og tværs af landegrænser, sprog og kulturer. Derfor må uddannelsen af de unge være langt mere fleksibel end i dag. Vi skal vænne os til at virke i kaos«.

Kaosteori

»Jeg bruger ikke ordet kaos som billede på, at samfundet er fuldstændig uorganiseret«, uddyber Lynne Chisholm, »nej, jeg bruger betegnelsen i samme forstand, som når vi taler om kaosteori: som en u­overskuelig masse små vandløb, der hver for sig er ubetydelige, men som tilsammen bidrager til en stor flod«.

»Man kan sige, at kaos har en implicit orden, men denne orden er af en anden slags, end vi er vant til, så man ser den ikke automatisk. Det er denne virkelighed, uddannelsessystemet skal træne de unge til at håndtere. Vi skal give dem et andet sæt redskaber, så de kan få øje på mere komplekse måder at arbejde på«.

Sådan en måde at arbejde på vil helt sikkert skabe nogle brillante unge tænkere, som kan operere i kaos, men vil det ikke også skabe en hel masse tabere blandt dem, der ikke længere har en fast struktur, de kan læne sig op ad?

»Jeg vil sige det meget groft til en begyndelse, for uanset hvilken form for samfund man lever i eller ønsker at skabe, vil man altid have nogle tabere. Men det problem må vi løse gennem socialpolitikken og den økonomiske politik. Imidlertid mener jeg også, at vi må forstå, at ved at lægge uddannelsespolitikken om på den måde, jeg taler om, så vil der være langt flere mennesker, der er i stand til at blive vindere. Ikke alle. Men langt de fleste vil kunne leve et tilfredsstillende liv integreret i samfundet«.

På den ene side foreslår du altså, at vi skal opbygge et samfund og et uddannelsessystem, der giver de fleste unge mulighed for at finde netop deres vej gennem livet. Men på den anden side skal systemet vel have en administration, der fastlægger finansiering, ansvar og evaluering. Hvordan kan man på samme måde være klart organiseret og give mulighed for positivt kaos?

»Hvis jeg skal være lidt ond over for dit spørgsmål, så lyder det for mig som en klassisk skandinavisk tilgang til verden«, griner Lynne Chisholm og illustrerer sit synspunkt med en anekdote, fra dengang hun besøgte alle EU-landene og interviewede folk som baggrund for sin første rapport om ungdom i Europa 1990. Hun talte også med en dansker, der sagde: »Danmark har sådan et vidunderligt uddannelsessystem, og der er masser af støtte til alle, der har problemer. Vi overlader aldrig folk til sig selv«. Hvorpå han tilføjede: »Og det er problemet«.

»De danske unge, jeg interviewede, sagde på samme måde: lad os være fri for al den støtte, lad os være i fred i et par år, så vi kan finde vores egen vej, så ville vi være mere lykkelige«, citerer gæsteprofessoren.

Hun har stor tiltro til, at også danske unge har evner til at organisere sig selv og deres liv. Uden et uddannelsessystem, der som en tragt får dem til at løbe ned i ensartede flasker.

folkeskolen@dlf.org

Lynne Chisholm er forskningsprofessor ved universitetet i Newcastle og arbejder sideløbende ved det europæiske center for udvikling af erhvervsuddannelser i Thessaloniki. Hun har tidligere været ansat ved EU-Kommissionens generaldirektorat for uddannelse og kultur. I dette efterår gæsteprofessor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor hun blandt andet holder en række offentlige forelæsninger. Disse annonceres på www.dpu.dk


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ