Debat

Man kan aldrig bygge et nyt hus op med et skrøbeligt fundament

Det er svært at have oprejst pande i disse tider for de praktisk-musiske valgfag. Som billedkunstlærer er jeg dybt frustreret over, hvordan de praktisk-musiske valgfag er organiseret på min skole og flere andre skoler. Og ikke mindst har det en stor bekymring for, hvordan vi overhovedet kan gøre eleverne fagligt parate til en prøve, når skolen vælger at komprimere lektioner eller ikke kan være robuste over for sårbare hændelser, som f.eks. sygdom eller Corona.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fra sommerferie til nu, har jeg til kæmpet for at kunne gøre mine elever på 8 årgang, klar til deres første prøve her til januar. Det har været hårdt og meget udmattende, men det lykkes for mig at komme i mål, dog med en mindre faglig viden og stort set ingen fordybelse for eleverne i faget. Nu falder hammeren igen på baggrund af Corona, da det bliver meget svært at gennemføre prøverne i valgfag på min skole. Det er alt for sårbart over for ekstraordinære hændelser. Jeg savner et fælles fodfæste for alle valgfag. Afviklingen af valgfagene er vidt forskellige, hvilket er medvirkende til, at valgfagslærerne bevæger sig på et skrøbeligt fundament, da retningslinjerne for, hvordan prøverne foregår, kræver en ensretning både med hensyn til tid og plads til materialer og produkter, der er blevet arbejdet i undervisningen.  

Jeg ser mange problemer for hvorfor de praktisk-musiske valgfag er så skrøbelige:

  • For det første er det klart, at det på ingen måde er en god ide at komprimere lektioner til et halvt år eller et år, og i denne forbindelse er 60 timer heller ikke nok som jeg har oplevet, når det er påtænkt til 120 timer på de to år.
  • Der er ligeledes forskel på, hvad der er optimalt for det enkelte fag. I Madkundskab er det mere praktisk med 4 lektioner, hvor jeg hellere ser 2-3 lektioner om ugen med billedkunst. Dette gavner ikke de praktisk-musiske valgfagsprøver, at der ikke er en fælles enighed blandt fagene.
  • For det tredje er det skrøbeligt for valgfagene at skulle låne lærere fra andre teams på en skole, som ikke kan være klar på uforudsete forhold, som for eksempel Corona. Jeg oplever også en tendens til mere opgivenhed blandt lærerne til deres eget fag, og i sidste ende går det ud over eleverne. I denne forbindelse skal man som valgfagslærer vide, hvad man går ind til, og aldrig give op - for så giver eleverne også op.
  • For det fjerde er det meget vigtigt, at man på skolerne finder valgsfagskoordinator, der kan facilitere og organisere valgfaget på skolen.
  • For det femte er det vigtigt med fordybelse og lagring. Derfor ser jeg, at der kommer en udvikling over tid. Vi oplever, at elever i udskolingen ofte er mere modne og parate sidst på året, hvorfor valgfagsprøven bør foregå om sommeren.
  • For det sjette bør man ikke kalde det valgfag, da det ikke altid er eleverne selv der har valgt faget, men tværtimod blot har kunnet ønske.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Erfaring giver styrke

Jeg glæder mig over, at mine elever har fået en god og meget kort undervisning i faget, men i mit tilfælde var målet hele tiden, at de skulle til prøve i stedet for fordybelse. Det må selvfølgelig aldrig ske, for det går desværre ud over både faget, eleverne og min egen faglige stolthed. Opfordringen er, at der skal være flere krav til de praktisk-musiske valgfag med et minimum fast timetal som et krav, så vi sammen kan styrke disse valgfag i fremtiden. Jeg håber, at flere vil skrive med i den debat, så vi sammen kan stå stærke og styrke de praktisk-musiske valgfag.