Vi har skam spurgt!

Af Mads Hermansen

Først tak til Jacob Madsen for sin medvindskarakteristik af vores forslag til omlægning af læreruddannelsen. Det er Ole Gade Lorentzen og jeg glade for. Efter vores opfattelse er vores forslag til omlægning af læreruddannelsen et projekt enhver lærer og forening med aktier i lærerprofessionens ve og vel måtte modtage med begejstring.

I anden del af indlægget ‘Spørg lærerne om læreruddannelsen’ kritiserer du os så for, at vi ikke tager egen induktive medicin og går ud og spørger lærerne om, hvordan de gerne ville have været uddannet.

Her er det korte svar, at det har vi begge gjort igennem næsten hele vores faglige liv som undervisere, læreruddannere og- efteruddannere.

I den helt generaliserede udgave af de svar, vi har fået, er der medløb på kravet om opgradering af praktisk håndværksmæssige kvalifikationer. Derimod har vi fået meget få overvejelser over, hvordan man skulle opkvalificere på alt det, som ligger uden om det håndværksmæssige. Hvis jeg skal markere lidt skarpt, har ønskerne i høj grad rettet sig mod det, som i min tid som lærerstuderende hed ‘Tusinde tips til timen’ og meget lidt til oparbejdelse af det, jeg i Professionernes Fundament identificerer som de optimale kvalifikationsniveau: En ‘reflekterende praktiker’. En reflekterende praktiker er en lærer som er kompetent til  “fagdidaktisk at omsætte videnskabsfag og aktuel relevant samfundsmæssig og videnskabelig kundskab til undervisning, så den – tilpasset bestemte elevforudsætninger og kontekst – kan danne faciliterende ramme om passende udfordrende undervisning. Endvidere er den reflekterende praktiker i stand til teoretisk begrundet og med præcise fagbegreber at analysere undervisningsforløb med henblik på begrundet korrektion.” (Hermansen, 2019 s. 16)

Læreres manglende orientering mod og praksis i forhold til professionens permanente forpligtelse på at udvikle og korrigere de fejl, som hele tiden opstår i praksis, kan forstås på flere måder: Som et resultat af for ringe uddannelse, aktuel desperation over ikke at være klædt komptencemæssigt på til arbejdet, afmægtig skoleledelse eller måske en forståelig modvilje mod at beskæftige sig med det, som uddannelse og efteruddannelse peger på som vigtigt. Den sidste uvilje, tror jeg i høj grad hænger sammen med, at mange aldrig helt har kunnet se hvordan teori i praksis kan være hjælpsom og derfor er skeptiske.

Man kan dertil lægge, at folkeskolen for mange lærere, er og har været gennemgangsvej til andre job eller funktioner. Dem som især har været på midlertidigt besøg i skolen er, efter min opfattelse for en stor del dem, der har knækket koden i det vigtige og nødvendige (teoretiske)refleksion over fejl.

Så grundlæggende forstår jeg godt at modviljen mod teoretisering og refleksion kan være ret stor i folkeskolen.

Selv, når man er induktivt orienteret, er det imidlertid relevant at opsøge viden om, hvordan man sammenstikke et funktionelt patchwork af kompetencer for af blive fagprofessionel. Det kan være ved at se ind i forskning, andre landes måder at indrette sig på og i det hele taget være nysgerrig på hvilket mix og hvilken rammesætning, der vil være den bedste platform for kvalificering til lærerprofession. Der skal være fokus på det vigtige og komplicerede arbejde med at få kvalifikationsmæssigt fast grund under fødderne for at blive en reflekterende og selvkorrigerende lærerhåndværker.  Her skal enhver fornuft inddrages uanset om den er indsamlet induktivt eller deduktivt.

Kompetence til udøvelse af lærerprofessionen kræver uddannelse til voksenhed, som også kan beskrives som oparbejdelse af så stor frustrationsrobusthedskompetence, at man kan forholde sig hjælpsomt og rammesættende til elevernes frustrationer, når de udfordres fagligt og socialt.

Denne kompetence oparbejdes mest frugtbart på grundlag af en bred fond af praktisk kunnen og erfaring med, hvordan man tilrettelægger og organiserer undervisning.

Det var det vi gav et kortfatte bud på hvordan man kunne.

Jeg har udfoldet tankerne mange steder, men aktuelt kan bogen: Professionernes fundament (2019) give meget mere nuancerede synspunkter end dem, der er plads til her.