Corona
0   29

Så kom den fulde genåbning: Men gad vide hvor længe det holder?

Lærerne på Vibeholmskolen er glade for at være tilbage med alle skolens elever, men de føler sig ikke sikre på, at det hele ikke ændrer sig igen om lidt.

På Vibeholmskolen fik man ligesom i resten af landet i går lov til at åbne for alle skolens elever. Og vidste man ikke bedre, skulle man næsten tro, at alt var som før coronaen ramte Danmark.

På skolens parkeringsplads står skoleleder Kirsten Koudahl-Pedersen klar til at sige godmorgen til forældre og elever - præcis som hun plejer. Kun det røde dannebrogsflag afslører, at denne dag på mange måder er en festdag.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er nemlig den helt store genåbningsdag kun to dage efter, at Folketinget blev enige om, at alle elever i grundskolen nu kan komme helt tilbage i skole. 

Fra genåbning til genåbning

På skolen i Ishøj var der ingen ko på isen, da den yderligere genåbning pludselig skulle planlægges.

Sådan lyder det fra Kirsten Koudahl-Pedersen. Det er nemlig ikke mere end et par uger siden, at skolerne kunne åbne i hele kommunen.

"Derfor kiggede vi også på hinanden efter den seneste udmelding om en fuldstændig genåbning og blev enige om, at vi selvfølgelig også sagtens kunne åbne resten af skolen op", siger hun.

Desuden lyder det fra skolelederen, at både skolens bygninger og den generelle mængde af plads har gjort det lettere med en fuldstændig genåbning sammenlignet med andre skoler.

"Vi har gode forhold her på skolen, som er bygget på den mest ideelle måde, når det kommer til håndteringen af corona. Hver årgang har sin egen gang med egen indgang, og så har vi været favoriseret med al den plads, vi har".

Tilbage i klassen - men hvor længe?

Hos 9. klasserne var gensynsglæden stor, og spørgsmålene fra eleverne mange under torsdagens genåbning. Spørgsmål som to af årgangens primære lærere Stine Høholdt Stoltenborg og May Schartau Schow til stadighed har svært ved at svare på.

"Plejer er bare væk. Så når eleverne kommer og spørger, hvad der skal ske med deres sidste skoledag, eller om der er sikkerhed omkring deres eksamen, så må jeg hele tiden svare, at det ved jeg simpelthen ikke", siger May Schartau Schow.

For selvom der er kommet udmeldinger om eksempelvis afgangsprøverne, så er usikkerheden omkring, hvor længe udmeldingerne holder ikke forsvundet.

Og den usikkerhed er ikke kun gældende, når det kommer til de forestående mundtlige prøver.

"Nu er vi så tilbage, og det er sindssygt fedt og lækkert - men vi ved godt, hvor hurtigt det kan gå. Så vi frygter også, at det måske er på lånt tid", siger May Schartau Schow.

Skoleåret har nemlig været fyldt med genåbninger og nedlukninger - særligt i nogle af landets kommuner, hvor blandt andet Ishøj har været plaget af et højt smittetryk.

"Min klasse kom tilbage fire dage i marts. Jeg havde hænderne op over hovedet og tænkte; Nu er vi åbne - nu sker der ingenting. Fire dage efter røg vi hjem igen. Derfor har jeg hænderne meget mindre oppe at flyve over den her genåbning, fordi jeg simpelthen ikke tør tro på, at vi får lov til at blive", fortæller Stine Høholdt Stoltenborg.

Tid til refleksion

Den store genåbningsdag har derfor også sat gang i tankerne om, hvad det er for en tid, skolen har været igennem. Alligevel er det for tidligt at sige, hvad corona-året har lært os, mener May Schartau Schow.

"Jeg tror simpelthen ikke, at vi endnu kan sige, hvad det her år har gjort ved os. Vi er ikke nået til et sted, hvor der har været plads til at tænke over det. Det er først, når vi finder ud af om, vi overlevede i år, at vi kan sige, hvordan det har været. For jeg tror slet ikke, at vores kroppe er gearet ned endnu", siger May Schartau Schow og fortsætter:

"Nu er vi tilbage, og nu har vores hjerner jo lige vænnet sig til, at vi ikke er samme med andre mennesker. Så det er jo også et kognitivt overload at være her igen og skulle forholde sig til alle de mennesker og den fysiske undervisning, som man i virkeligheden elsker at lave".

Der er dog ingen tvivl om, at de to lærere har haft et heftigt år, hvor særligt den konstante omstilling har tærret på krafterne. 

"Jeg vil gerne snart have et bevis for min omstillingsparthed. Jeg vil have en eller anden form for anerkendelse af at have gennemlevet denne her vanvittige tid som lærer", siger May Schartau Schow og konstaterer smilende:

"Alle folkeskolelærere burde få et omstillingsparathedstillæg. Og så burde vi også få et diplom for vores IT-kundskaber".

Sociale lærere trives ikke bag skærme

De to lærere er begge lykkelige over at være tilbage på skolen. En ting er nemlig blevet slået fast med syvtommer søm i et år fyldt med onlineundervisning: Fysisk undervisning fungerer bedst.

"Vi har også talt om det her med, at vi jo også valgte at blive lærere, fordi vi ikke vil have et arbejdsliv bag en skærm. Jeg har i hvert fald fået slået fast, at jeg skal være her på skolen sammen med eleverne. For det er dét, jeg er god til", fortæller Stine Høholdt Stoltenborg.

Og behovet for at være sammen på skolen handler ikke kun om behovet for at være sammen med eleverne. Også kollegaerne har været massivt savnet på hjemmekontoret.

"Vi har fastholdt at snakke med hinanden over teamsmøder under hele hjemsendelsens perioden. Det har været så vigtigt med et rum med ens kollegaer, hvor man har kunne lufte sine frustrationer", fortæller Stine Høholdt Stoltenborg.

May Schartau Schow uddyber:  

"Jeg tror, at alle folkeskolelærere er supersocialt anlagte. Derfor passer det os ikke særlig godt at være lukket inde i vores lejligheder eller huse og undervise gennem en skærm".

Massivt ledelsesansvar

Også hos skoleleder Kirsten Koudahl-Pedersen har genåbningsdagen ført tankerne tilbage til, hvordan det hele startede.

"Da det hele lukkede ned, kan jeg huske, at jeg kiggede ud over alle de ansatte og tænkte: Tænk, hvis nogen af dem dør. På det tidspunkt vidste vi jo ikke, hvad det var, og hvilke konsekvenser det kunne få. Pludselig stod man som leder med et kæmpe ansvar for både personale og elever", fortæller Kirsten Koudahl-Pedersen.

Og netop på grund af følelsen af massivt ansvar har særligt én frustration været en tilbagevendende følgesvend siden første nedlukning, forklarer skolelederen. 

"Det har været irriterende, at de her retningslinjer er kommet så sent. Det har gjort det hele meget sværere, og jeg synes ikke, det har været godt nok", siger Kirsten Koudahl-Pedersen.

Men selvom det nogle gange har føltes som om, at der er langt fra skolen til Christiansborg, så er skolelederen i Ishøj glad for politikernes beslutning om, at skolen i dag kan åbne helt.

"Vores nedlukning i udskolingen har jo været sindssygt lang, så det er jo vildt dejligt, at vi nu får lov til at åbne fuldstændig op", siger Kirsten Koudahl-Pedersen, men konstaterer alligevel:

"Jeg tænker ikke, at der er noget der normalt endnu. Vi er stadig i alarmberedskab, selvom vores incidenstal er lavt her i kommunen igen. Vi er stadige alert".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ