”Det er ikke bare et spørgsmål om at komme videre, vi skal styrket videre”, siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.

DLF søsætter kampagne for en god genstart af skolen

Onsdag lancerer DLF en kampagne i nyhedsmedier og på sociale medier under overskriften Genstart. Målet er blandt andet at vise, at lærerne er klar til bruge corona-erfaringer til at skabe bedre skole i fremtiden.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Coronaomstillinger udmatter lærerne: Det skal du være opmærksom på

Lærerne har fjernundervist, haft få elever på skolen, undervist hver anden uge på skolen og hver anden uge hjemme, undervist nogle elever hjemme, mens andre sad i klassen, undervist i små grupper i naturen og meget mere. En ting er sikker: Lærerne har vist, at de er omstillingsparate, og mange danskere har for alvor fået øjnene op for, hvad skolen og lærerne betyder for landets børn.

Netop derfor søsætter Danmarks Lærerforening i næste uge en kampagne, der skal vise, at selv om lærerne har knoklet og er brugte, så er de også klar til at hjælpe både folketings- og kommunalpolitikere med at høste de gode erfaringer, som de har gjort sig i en helt usædvanlig skoletid. Med afsæt i genstarten af skolen lancerer DLF kampagnen med annoncer i en stribe nyhedsmedier og med videoer og delbart materiale på de sociale medier.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen er rigtig glad for, at DLF på den måde kan være med til at forstærke lærernes stemme, mens skolen genåbner.  Og der er en grund til, at kampagnen understreger, at der er ikke blot er tale om en genåbning, men en 'genstart'.

"Det er ikke bare et spørgsmål om at komme videre, vi skal styrket videre", siger Gordon Ørskov.

"Hele coronaperioden har tydeliggjort, hvor vigtig folkeskolen er som samfundsinstitution, og hvor vigtig lærernes arbejde er i dagligdagen. Mange i omverdenen - både i det politiske liv og forældre - har på nært hold fulgt med i lærerens arbejde og undervisning og mærket vigtigheden for deres egne børn".

Elever i undersøgelse: Lærerne er blevet meget bedre til online-undervisning

Skolepolitik skal også genstartes

Gordon Ørskov håber også, at skolepolitikken i den nærmeste fremtid bliver genstartet.

"Vi står over for en række udfordringer i folkeskolen. For skolen har været en holdeplads for politisk uenighed gennem mange år. Nu er der en bevægelse og en fælles opbakning til, at folkeskolen er noget, vi skal skabe sammen. Det vil vi være med til. Vi står med vigtige erfaringer. Vi står med udfordringer og et stor pres på skolen og lærerne. Vi må bruge erfaringerne til at gøre folkeskolen bedre i fremtiden. Det er vores allervigtigste formål med kampagnen - at vise, at vi skal videre sammen", siger lærerformanden, som håber, at politikerne også snart er klar til at tage de skolepolitiske beslutninger, som en genstart af skolen kræver.

"Det er svært at tage de politiske skolediskussioner i den virkelighed, vi er i nu. Men når vi når lidt længere frem, skal der helst fra politisk hold ske handling. Vi skal nå frem til konkrete varige forbedringer af folkeskolen".

Giv skolerne større frihed

Større lokal frihed til at vurdere, hvad der giver bedst mening på den enkelte skole, er noget af det, coronatiden har givet positive erfaringer med, og som Gordon Ørskov Madsen håber, politikerne vil tage med, når der skal tages beslutninger om fremtidens skole.

"Coronaforløbet har vist, at vi ud fra den fælles ramme, som folkeskolen og folkeskoleloven er, skal have en høj grad af lokal ret og pligt til at prioritere. Det er en af de erfaringer, som vi må tage med. Samtidig kan vi også se, hvor vigtig skolen er for vores børns velbefindende.  Det fællesskab som undervisningen er, betyder noget. Det betyder noget at trives i undervisningen. Faglighed og trivsel hører sammen, det kan ikke ses hver for sig. Det fortæller os, at nu skal vi have skabt samling omkring skolen. Det må ikke kun blive ved snakken".

Kampagnen bliver skudt i gang med annoncer i nyhedsmedier på onsdag. DLF's hovedstyrelse har sat en økonomisk ramme om kampagnen på 2,5 millioner kroner. Kampagnen forventes at løbe hele foråret.