Debat
1   32

Derfor er OK21 vigtig - også for unge lærere

Tror du, at din TR kan lave en aftale med skolelederen via skoleplanen i de nye arbejdstidsaftaler, som kan skaffe 8 ugers barselsfrihed med fuld løn før barsel til dig?

Når barselslovens krav kun er, at lederen giver dig fri 4 uger før barsel uden løn!

Nej, vel. Hvordan skulle I få lederen til at finde 8 uger med fuld løn til dig ud af et budget, som i forvejen er for lille? Godt nok får lederen refunderet de 4 ugers barselsdagpenge, som staten giver til alle. Men lederen skal altså selv finde de mindst 35.000 kr. ekstra, som er forskellen.

Artiklen fortsætter under banneret

Lige nu har vi de 8 uger med fuld løn. Det sikrer de gamle overenskomster os. Det er afgjort på forhånd og er ikke afhængigt af den enkelte leder. Alle gravide har ret til det.

En rettighed, som er et stort indgreb i den enkelte leders ledelsesret.

Det er det, som er hele ideen og successen for Danmarks Lærerforening, at hvis alle melder sig ind, så bliver vi samlet stærke nok til at få noget gennem overenskomster, som ville være umuligt at skaffe hver for sig.

Jeg ønsker, at vi med overenskomstforhandlingerne nu her i OK21 med fuld styrke igen samler os med målet om at lave aftaler, der gælder for alle, som barselsaftalerne gør i dag.

De nye arbejdstidsaftaler fra OK18 er et vildspor. De overlader det til hver enkelt arbejdsplads og skole at klare sig selv. For nogle vil der dog være hjælp at hente, hvis kommunen frivilligt vil give lidt på forhånd og har indgået en supplerende lokalarbejdstidsaftale med den lokale DLF-kreds. Men det er langt fra nok. Bare et eksempel mere: Lige nu er vores unge nyansatte kollegaers start på lærerlivet afhængig af den enkelte leders prioriteringer i skoleplanen, efter de har lyttet til tillidsrepræsentanten. Lad mig sige det ærligt, jeg tror ikke, det ender godt nok. Jeg ønsker en ny kurs, som lader OK18´s arbejdstidsaftaler blive en parentes i vores historie.

Det er hovedstyrelsen i DLF, som forhandler overenskomst for os – husk det, når du stemmer til hovedstyrelsesvalget 2021, 1.-10. marts. Jeg anbefaler Pia Henriksen – hun ønsker også en ny kurs.

OK21, skal grundlæggende sikre, at de fælles barselsaftaler også gælder i fremtiden. Et ekstra mål er, at de statsansatte medlemmer af DLF også får 8 uger før barsel i fremtiden og ikke kun 6 uger som nu.

OK21 kan kun lykkes, hvis vi hjælper hinanden med at få alle vores kollegaer til at melde sig ind i DLF. Det er kun ved at stå sammen, vi bliver stærke nok.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ