Onlineundervisning
2   5

Seks gode råd til at undervise fysisk og online samtidig: 'Nok den sværeste undervisningsform, der findes'

Hybridundervisning eller blended learning er blevet modeord i skoledebatten i takt med, at flere lærere har er blevet vant til værktøjer som Skype og Teams. Men den tekniske barriere er ikke den vigtigste for at lykkes med undervisningsformen, siger en ekspert.

På regeringens pressemøder bliver det igen og igen slået fast, at det første, der genåbner, når smittetallene bliver bedre, er den fysiske undervisning for 0.-4. klasse.

I takt med at skolerne har gjort sig erfaringer med at undervise elever gennem online fjernundervisning, har et nyt fagudtryk fået vind i sejlene: Hybridundervisning.

Groft sagt betyder det, at man blander undervisning i det fysiske klasserum med undervisning på distancen til elever, der sidder et andet sted - for eksempel ved at streame undervisningen via Skype, Teams, Google Meet eller et af de andre værktøjer, der under coronakrisen er blevet hvermandseje.

SEKS GODE RÅD

Hanne Voldborg Andersen har seks gode råd til lærere, der skal lave hybridundervisning i folkeskolen:

1. Lav arbejdsgrupper og aftaler med eleverne om, at nogle har større ansvar for at holde kontakten til de hjemsendte.

"Kontakten til de hjemsendte elever er skrøbelig og skal understøttes af selve organiseringen af undervisningen. Hvis man for eksempel har faste firemandsgrupper er det lettere at bevare kontakten til gruppen, hvis en elev er hjemsendt. Med de store elever kan man godt give nogle af dem ansvar for at være 'brobyggere', der har et særligt ansvar for at have kontakten".

2. Tænk trivsel og leg ind

"Brain breaks og små opgaver, hvor eleverne styrkes socialt, er meget vigtige. Det skal være noget, som både dem i det fysiske rum og dem på distancen kan være med til. Man føler sig rigtig nemt isoleret, hvis man er den eneste, der sidder derhjemme, og de andre bare løber ud og leger i frikvarteret. Det er særligt vigtigt med de mindste elever".

3. Sørg for, at der er god lyd på læreren

"Undersøgelser viser, at jo tættere man sidder på læreren i det fysiske klasserum, jo bedre lærer man at stave. Lyd kan være ekskluderende i det fysiske klasserum, og i særdeleshed når man undervises på distancen".

4. Undgå dialoger, hvor alle skal have ordet

"Fortællerunder om, hvad man har lavet i weekenden, bliver meget, meget lange på distancen. Gør det hellere i mindre grupper. Bliver man mere end fire, bliver det staccato".

5. Få de hjemsendte væk fra skærmen

"Giver det måske bedre mening, at de hjemsendte elever går ned til en sø og fanger nogle dyr, de så kan sende billeder af, end at de følger klasseundervisningen? Det er sindssygt hårdt at sidde så mange timer foran en skærm."

6. Sænk skuldrene

"Vi skal passe på, at vi ikke tror, vi kan styre undervisningen hele tiden. Og især når den skal styres både i det fysiske rum og på distancen. Men måske lærer de hjemsendte noget andet, som ikke lige er en del af de faglige mål for faget?"

Når skolerne genåbner, vil undervisningsformen igen blive hverdag, når elever ligesom før jul bliver hjemsendt, fordi de har været i nærkontakt med en coronasmittet.

Artiklen fortsætter under banneret

Men også på længere sigt begynder flere at få øjnene op for, at undervisningsformen har potentiale.

For eksempel har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i sommer meldt ud, at nogle elevgrupper ser ud til at have godt af at være færre timer fysisk på skole og følge undervisningen "på andre måder" resten af tiden.

Særligt for det stigende antal elever, der lider af skolevægring, ser mange potentiale for, at de gennem hybridundervisning i fremtiden vil kunne have bedre kontakt med skolen.

Lærer, it-vejleder og ph.d. Hanne Voldborg Andersen har indgående erfaring med undervisningsformen. Hun understreger, at selv om hybridundervisning har sine fordele, så er det "nok også den sværeste undervisningsform, der findes".

"Men det skulle man ikke tro, når man hører diskussionen lige nu", siger hun.

"Det lyder nærmest som om, at den største barriere er den tekniske, og at den nu er overvundet, fordi alle lærere har fået erfaringer med at undervise online. Så er det 'bare' at holde fast i den del også, når undervisningen vender tilbage i klassen".

Eleverne har forskellige forudsætninger 

Men den tekniske barriere er langt fra den største, understreger hun. Fælles for fysisk undervisning og onlineundervisning er, at alle elever har ens rammer for undervisningen

Når man udvider den fysiske undervisning med en onlinedimension, gør man lærerens opgave meget mere kompliceret, siger Hanne Voldborg Andersen.

"Når man blander de to undervisningsformer, har man nogen, der er i det fysiske rum, og som har øjenkontakt og en helt anden interaktion med underviseren, end dem på distancen. Det er dem i onlinedelen afkoblet fra", siger hun.

Derfor kræver det en konstant opmærksomhed fra underviseren på at hive dem, der ikke er fysisk til stede i rummet, i forgrunden, hvis ikke de skal ende med at blive koblet af.

"Men det glemmer man meget let, fordi man også hele tiden skal orkestrere dem, der sidder i rummet", siger Hanne Voldborg Andersen. Det er særligt en udfordring med mindre elever, mener hun:

"Overordnet kan man sige, at jo mere klasserumsledelse, der skal til, jo sværere er det at balancere begge roller".

Forsinket lyd og mumlen

Hanne Voldborg Andersen er national koordinator på FabLab@School, hvor man har gjort sig mange erfaringer med at blande fysisk og online undervisning.

Desuden er hun ph.d. fra Aalborg Universitet, hvor man ofte har undervisning med deltagelse af studerende fra universitetets afdeling i København via en videoforbindelse.

"Selvom man gør alt, hvad man kan for at planlægge og styre begge roller samtidig, så går det hurtigt op for en, at man påvirkes af, at man har en dialog med dem i det fysiske rum", siger hun.

"Det komplicerer det helt vildt, at der er så mange roller og hensyn, der skal balanceres samtidig, og at man ubevidst kommer til at tage størst hensyn til de elever, der er fysisk til stede, fordi man som udgangspunkt har den bedste kontakt med dem".

"Bare sådan en lille ting, som at lyden er forsinket, gør, at man som lærer for eksempel skal huske at lave en kunstpause, inden man byder ind til dialog. Ellers kommer dem på distancen ikke på banen".

Beder man eleverne 'summe' i grupper, bliver den summen, der vidner om aktivitet i det fysiske rum, til uforståelig mumlen for dem på distancen.

"Har du prøvet at være med til et onlinemøde, hvor folk spiser samtidig? Skramlen fra bestik og tallerkner bliver altoverskyggende, også selv om man fint kan se bort fra den i det fysiske rum", siger Hanne Voldborg Andersen.

Hun understreger, at hun sagtens kan se potentialet i, at elever, der ikke kan komme i skole - for eksempel på grund af skolevægring - kan bevare kontakten med skolen.

"Elever, der er udfordret af at være i skole syv timer om dagen, vil nok have det bedre med at være fysisk til stede i kortere tid, og så deltage på anden vis derudover. Men det er langt fra noget, læreren bare lige gør. Det kræver tid at sætte op, hvis det skal være godt", siger Hanne Voldborg Andersen og tilføjer:

"Vi skal også passe på, at det ikke bliver en sovepude. At have elever med på distancen er bedre end ingenting, men det må ikke blive en permanent løsning".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.021 andre er allerede tilmeldt