Sådan får du som lærer hurtigere svar på coronatest

Danmarks Lærerforening har bedt Sundhedsstyrelsen forklare præcist, hvordan man som lærer kan blive coronatestet med mindre ventetid. Det vigtigste budskab er, at hvis man er nær kontakt til en smittet, skal man booke testen på et bestemt telefonnummer. Der er ikke tale om en særlig ordning for lærere.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

(Manchet præciseret 9/11 - 2020 kl. 11:12)

Lærere, der har været i tæt kontakt med elever eller kolleger, som er blevet smittet med corona, kan blive testet som 'nære kontakter' og dermed få kortere ventetid. Danmarks Lærerforening har bedt Sundhedsstyrelsen præcisere, hvordan medlemmerne skal booke en test uden at skulle vente i flere dage.

Lærere kan, når de betragtes som nære kontakter, blive testet i et andet system end almindelige coronatest, og forløbet skulle her være kortere, står der i en meddelelse, som DLF har sendt til de lokale lærerkredse. Nære kontakter skal testes to gange.Hvis den første test er negativ, og man ikke har nogen symptomer på covid-19, kan man gå på arbejde efter første test (Rettet 24/10 - 2020 kl. 19.27).

"For at få en fast track-testtid er det nødvendigt at bestille test via corona-opsporingsenheden på tlf. 3232 0511 og ikke via coronaprøver.dk. Der er ikke tale om, at nogle faggrupper qua deres funktion eller stilling kan komme foran i køen. Det afgørende er, at man vurderes som værende en 'nær kontakt' til en smittet", lyder det fra DLF-formand Gordon Ørskov Madsen i meddelelsen til de lokale kredse.

Lærere og pædagoger kan springe over i corona-køen som nærkontakter 

"Sundhedsstyrelsen oplyser yderligere, at der løbende arbejdes på, at alle - både 'nære kontakter' og andre der ønskes testet - kan komme til hurtigt og få et svar hurtigst muligt", lyder det fra formanden.   

Sundhedsstyrelsen oplyser, at man betragtes som en nær kontakt, hvis man har været tæt på en person, som er testet positiv for ny coronavirus, i perioden fra 48 timer før personens symptomer startede og indtil 48 timer efter, at personens symptomer er ophørt.

Corona-ramt lærer: Skole og kommune har håndteret det forbilledligt 

Hvis der er gået mere end 14 dage, siden man var i nær kontakt med den smittede person, og man ikke har symptomer, regnes man for smittefri, og man skal derfor ikke foretage dig noget. Hvis den smittede person ikke har haft symptomer, drejer det sig om perioden fra 48 timer før til 7 dage efter, at personen fik taget testen.

Det er først, når en person, som man har været tæt på, er testet positiv for ny coronavirus, at man betragtes som nær kontakt, og ikke hvis personen testes negativ, eller inden personen har fået svar på test. De præcise regler for nære kontakter er beskrevet i nedenstående pjece.

 

Læs mere

Sundhedsstyrelsens pjece: "Til dig, der er nær kontakt til en, derer smittet med ny coronavirus"

Powered by Labrador CMS