"Vi har savnet jer! Det er det første, jeg vil sige til eleverne". 

Sådan siger Maria Lucia Soldi, 48. Hun er lærer på Giovanni Daneo skole i Genova i det nordvestlige Italien, hvor hun underviser børn i 4. og 5. klasse i matematik og engelsk. 

Men bag glæden over at kunne byde sine elever tilbage i klasselokalet - efter at have fjernundervist frem til sommerferiens start i juni - ligger en stor bekymring over, hvordan genåbningen vil fungere i praksis, når Europas længstvarende skolenedlukning ophører. 

Italien var det land, der blev først ramt, da coronavirussen kom til Europa sidst i februar. Dødstallet, som til dato er på over 35.500, er det højeste på kontinentet, mens smittetallet, som nærmer sig 290.000, kun er overgået af Frankrig og Spanien. De helbredmæssige konsekvenser, som coronavirussen har haft, har sat sine dybe spor i det italienske samfund, og frygten for en ny bølge er mere tilstedeværende end i lande - som f.eks. Danmark - der er sluppet billigere. Den frygt giver sig til kende i de strengere regler, som regeringen nu indfører i landets skoler, og  premierminister Giuseppe Conte har ved flere lejligheder udtalt, at sikkerheden omkring skolernes åbning har allerhøjeste prioritet for regeringen.

"I teorien ville jeg være glad for at starte igen, men dybest set tror jeg, at os lærere vil komme til at bruge det meste af tiden på at håndhæve regler snarere end på at undervise", siger Maria Lucia Soldi. 

Skoleleder: Skolerne har misforstået afstandskravet, hvis de tror, at det er ophævet i klasserne

Reglerne

Udover at skulle holde øje med elevernes håndhygiejne og sikre korrekt brug af mundbind for alle børn over seks år, frygter Maria Lucia Soldi og hendes kolleger på Giovanni Daneo-skolen, at især reglen om afstand vil blive svær at overholde, når gangene fyldes med ivrige og legesyge skolebørn, der ovenikøbet ikke har været samlet i månedsvis.

Ifølge de nye regler, som Undervisningsministeriet har udstukket, skal skolerne sørge for, at der er mindst én meters afstand mellem eleverne på alle tider. Det betyder at elevernes bevægelsesfrihed indskrænkes, og det vil være op til læreren at kontrollere, at eleverne overholder de nye regler.

"Den største udfordring tror jeg bliver at få børn til at forstå, at de ikke længere kan bevæge sig frit", siger Maria Lucia Soldi.

Kravet om social afstand betyder, at mange af Italiens cirka 17.000 skoler har måtte reorganisere indretningen i klasser og øvrige samlingssteder betydeligt. Eksempelvis har det vist sig nødvendigt med en større udskiftning af borde og møbler. Regeringen har derfor - for at sikre, skolerne kan opfylde kravet om social afstand - været på gigantindkøb.

For en måned siden bestilte staten 2 millioner enkeltmandskriveborde og  450.000 skriveborde med hjul. En investering, der har kostet mere end 2,2 milliarder kroner.

Men beslutningen om at bestille bordene ser ud til at være truffet for sent, for langtfra alle skrivebordene er ankommet til skolerne i tide.

Premierminister Conte måtte i den forgangne uge meddele, at mange skoler først vil modtage de nye skriveborde i slutningen af oktober, fordi møbelfabrikkerne, der producerer dem, ikke har kunnet kapere de kæmpeordrer, de fik, selvom de har arbejdet døgnet rundt.

Ifølge idrætslærer Elia Massimini, 28, som arbejder på en folkeskole i byen Piacenza, efterlader den situation ham ikke ligefrem med en følelse af tryghed.

"Ærlig talt, så synes jeg, at regeringen har tacklet det her dårligt. De har ikke været pålidelige. Alting er så usikkert", siger han.

Stor kritik

I det hele taget er regeringen og særligt undervisningminister Lucia Azzolina blevet kraftigt kritiseret for at være for dårlige til at give klar besked, når de i de seneste par måneder løbende har sendt nye og reviderede guidelines ud til skolerne.

Lærernes fagforbund, CGIL, har blandt andet rejst spørgsmål om, hvordan skolerne skal håndtere den ekstra rengøringindsats, som også er en del af de nye krav. Forvirringen har været så stor, at undervisningsministeriet for tre uger siden oprettede en hjælpelinje for skoler.

For Maria Lucia Soldi er der særligt én ting, som er urovækkende for hende, og det er hele skyldsspørgsmålet i tilfælde af et virusudbrud på en skole.

"Vi risikerer at blive belastet med et meget stort ansvar - også kriminelt", siger hun. 

Fagforbundet, CGIL, kræver forvisning om, at lærere og skoleledere ikke kan blive stillet til ansvar, hvis de har tilstræbt at følge reglerne, men omgivelserne ikke har gjort det muligt. CGIL har på lærernes vegne i den forbindelse truet med strejke.  

I henhold til de nye regler skal hver skole have et såkaldt Covid-rum, hvor mistænkte tilfælde umiddelbart kan blive isoleret. Men skolelederen har ikke beføjelse til at beslutte, om skolen skal lukkes ned eller ej. Den beslutning skal tages af den lokale kommune.

På trods af et stigende antal nye smittede, som torsdag var på 1597, og et stigende antal af indlagte på intensivafdelinger, så insisterer regeringen på at gennemføre skoleåbningerne i dag som planlagt.

"Vi har forberedt alting med maksimum opmærksomhed på sikkerheden, og vi vil fortsætte med at færdiggøre detaljerne de næste timer", sagde premierminister Conte for få dage siden.