Dansk som andetsprog
0   12

Lektor: Politikerne skaber mistrivsel og dårlige faglige resultater

Den politiske strategi over for undervisning af tosprogede elever diskriminerer og handler slet ikke om pædagogik, påpeger lektor Bergthora Kristjansdottir. Hun kritiserer, at ghettopakkens sprogprøver medfører, at elever testes i noget, som de "efter al sandsynlighed ikke får undervisning i".

Med anklager om diskrimination retter lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Bergthora Kristjansdottir en sønderlemmende kritik af den politiske behandling af landets tosprogede elever.

Den danske strategi baserer sig nemlig ikke på pædagogik, som fx i Sverige, men derimod på integration, forstået som assimiliation - og det er både diskriminerende og medfører mistrivsel og dårlige faglige resultater, mener Bergthora Kristjansdottir.

"Der er jo ligefrem eksempler på paragraffer i folkeskoleloven, der diskriminerer. Og så er det et problem, at undervisning af tosprogede elever ikke handler om pædagogik og læring", siger DPU-lektoren.

Hun henviser bl.a. til, at ghettopakkens elementer, der vurderes at være relevante for folkeskolen, er indskrevet i folkeskoleloven.

Artiklen fortsætter under banneret

Diskriminerende paragraffer 

"I selve folkeskoleloven finder vi altså eksempler på lovparagraffer, der diskriminerer. Det er jo politikere, der sætter dagsordenen for, hvordan loven udformes. Hvis man fx sammenligner med Sverige, så finder man en helt anden faglig diskurs i selve lovgrundlaget", siger hun og tilføjer:

"Det er et problem, når man ikke argumenterer med pædagogik, uddannelse og læring, når man skal udforme uddannelsestilbud til den her elevgruppe. Og jeg problematiserer også, at det er politikere, der i høj grad formulerer diskriminerende ordninger, som bliver til lovparagraffer".

Ghettopakken har bl.a. medført, at elever med dansk som andetsprog skal op til sprogprøver i børnehaveklassen eller på udvalgte klassetrin i skolen. Bergthora Kristjansdottir understreger, at hun ikke finder det forkert at evaluere sprogfærdigheder, men hun finder det diskriminerende, når indsatsen alene er rettet mod børn, der bor i de såkaldte ghettoområder, ligesom hun finder det diskriminerende, når en indsats - der foregiver at øge de sproglige kompetencer - forbindes med sanktioner.

Misforhold mellem test og undervisning

Samtidig påpeger hun, at der er et skærende misforhold mellem sprogprøverne og undervisningen i dansk som andetsprog.

"Det er meget problematisk, at vi har en paragraf i folkeskoleloven, der siger, at der skal tilbydes undervisning i dansk som andetsprog i fornødent omfang. Læg mærke til, at der står 'fornødent omfang'. Men samtidig har vi test-situationer, hvor elever udpeges til sprogprøver. Men vi kan være nogenlunde sikre på, at de netop ikke får undervisning i dansk som andetsprog. De testes altså i noget, som de ikke får undervisning i. Man udpeger eleverne til test, men man udpeger dem ikke til undervisning", siger lektoren.

Tvivlen om undervisningens omfang i dansk som andetsprog går bl.a. på, hvornår det er en "skal-bestemmelse", og hvornår det er en "kan-bestemmelse", påpeger hun.

"For nyankomne elever er det 'skal'. De skal tilbydes undervisning. Men hvad der ellers tilbydes af undervisning i dansk som andetsprog, ved vi meget lidt om. Skolerne er jo kun forpligtet til det i meget begrænset omfang", siger Bergthora Kristjansdottir.

"Ghettolisten skal ud af folkeskoleloven"

Hun peger ligeledes på den lov, der i 2005 gjorde det muligt for en kommune som Aarhus at iværksætte sin omdiskuterede busordning, hvor sproglige minoritetsbørn køres væk til såkaldte hvide skoler for at sikre, at de lærer ordentlig dansk. Siden er det kommet frem flere gange, at eleverne ikke profiterer af ordningen, hverken socialt eller fagligt - hvilket får Bergthora Kristjansdottir til åbenlyst at tvivle på, om den egentlig hensigt med ordningen nogensinde har været at styrke faglighed og trivsel.

Hun mener, at det vil være et skridt i den rigtige retning at skrive ghettolisten ud af folkeskolelovens paragraf 5, stk. 6 og give sproglige minoritetsforældre ret til at vælge distriktsskolen til deres børn - i lighed med andre forældre.

"Det er meget problematisk at fastholde ordninger, når man gang på gang kan dokumentere, at eleverne mistrives, og at de ikke bliver fagligt dygtige. Det er der måske ikke så meget nyt i, men det er vigtigt at blive ved med at påpege det", siger hun.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
692 andre er allerede tilmeldt