Debat
0   56

Konsekvenser af et ja og muligheder i et nej

Stemmer vi ja til det indgåede forhandlingsresultat, viser vi til glæde for KL og andre arbejdsgivere, hvordan man kan indgå en "arbejdstidsaftale" uden tal, uden normer og uden værn  -  en aftale, hvor det eneste, der kan "støttes ret på", er retten til at blive hørt.

Et ja til det forhandlingsresultat, som DLF har indgået med KL, vil betyde:

- at politikerne kan ånde lettet op, for nu har lærerne omsider fået en "arbejdstidsaftale", og vi har jo selv stemt for den! Og på trods af, at den er udgiftsneutral, påtager vi os med aftalen et medansvar for at få Folkeskolen ud af suppedasen. 

Artiklen fortsætter under banneret

- at vi afskriver os muligheden for at sammenkæde kravet om en forkortelse af skoledagen med kampen for en arbejdstidsaftale, der sikrer bedre arbejdsmiljø og mere forberedelsestid. I stedet vil besparelsen fra en forkortelse af skoledagen sikkert mange steder blot indgå i det kommunale sparekatalog eller omsættes i to-lærer ordninger, og så er vi lige vidt!

- at lærerne nu til glæde for KL og andre arbejdsgivere viser, hvordan man kan indgå en "arbejdstidsaftale" uden tal, uden normer og uden værn  -  en aftale, hvor det eneste, der kan "støttes ret på", er retten til at blive hørt.

- at det bliver stadigt vanskeligere at overbevise kollegaer om, hvorfor det er vigtigt at være fagligt organiseret. 

 

Med en nej-flertal får vi til gengæld klart og tydeligt vist befolkning, KL og Christiansborg, at vi ikke kan nøjes med en aftale, der kun rummer fine ord og hensigter. At vi VIL have en egentlig arbejdstidsaftale med CENTRALT FASTSATTE NORMER, så vi SIKRES et ordentligt arbejdsmiljø med TID NOK til at være professionelle lærere.

Vi får vist, at vi tager advarslen fra andre lærergrupper alvorligt, som står med nøjagtig de samme problemer som os og nu frygter en kopiering  af DLFs "nye måde at tænke arbejdstidsaftale på".

Vi fortæller ledelsen af vores fagforening DLF, at et flertal af os er uenige i "samarbejdssporet" og ønsker en anden mere kontant linje overfor KL og Christiansborg. Derfor skal den kommende kongres bruges til at DLF kommer i mere samklang med sine medlemmers ønsker og krav til en arbejdstidsaftale. 

Stem nej til en aftale, der ikke SIKRER os bedre vilkår!

https://www.facebook.com/OK21-L%C3%A6rere-stem-NEJ-til-uklare-aftaler-103252221261173


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ