Debat
1   1

Vil nedlukningen føre os til en bedre skole?

Vi står nemlig med en enestående chance at gentænke den skole, som vi havde og finde en ny form med bedre indhold

Lærere, skoleledere og skolepolitikere bør i disse dage være i fuld gang med at samle vidnesbyrd om, hvad der har været godt og skidt under nedlukningstiden - for såvel elever som for medarbejdere i skolerne.

Vi står nemlig med en enestående chance at gentænke den skole, som vi havde og finde en ny form med bedre indhold

Artiklen fortsætter under banneret

Specifikt bør skolerne benytte de pædagogiske dage (i hver ende af sommerferien) til at indsamle og bearbejde alle de værdifulde erfaringer fra perioden med nedlukning, for så at evaluere dem med henblik på at implementere eventuelle nye strukturer - faktisk allerede i det kommende skoleårs planlægning.

Det er et fælles ansvar at samle op på læringen ved nedlukningen og få erfaringerne udforsket - lokalt på skoler og i kommuner, nationalt i forskningens forskellige institutioner og fora.

Med sommerferien lige om hjørnet er der overhængende fare for, at der gives en måneds break og øjnene herefter stift rettes mod skolernes åbning, hvor mange jo håber at genfinde den kendte hverdag igen

Da man i medierne bragte reportager og talte om, at de hjemsendte elever savnede at komme tilbage til skolen, så bildte nogen skolefolk sig ind, at det var den klassiske undervisning, som eleverne manglede at udfylde deres liv med - og de blev skuffede.

Eleverne havde næsten udelukkende brug for fysisk tilstedeværelse for at retablere sociale kontakter. De havde brug for at (luft-)kramme og mærke de øvriges nærvær

Det blev tydeligt for enhver, at vores samfund udøver straf ved at isolere den dømte - for langt de fleste overskygges det at være alene af at være ensom.

Omvæltningen har vist, at man kan…

Selv når vilkårene ændres i betydeligt omfang, har det danske skolesystem vist sig forbløffende omstillingsparat. Nogle steder har man omlagt skoledagen med forskydninger, så der dels er færre elever samlet på én gang, dels mere plads til rådighed i læringsrummet, hvad enten det er udfoldet indenfor, udenfor eller virtuelt. På den baggrund giver mange lærere udtryk for, at det har betydet færre konflikter og givet mere tid til at tage sig af elever med særlige behov,

Nedlukningstiden har trukket store veksler på elevers, medarbejderes og lederes evne til at tilpasse sig og få det til at fungere, men har samtidig åbnet for kreativitet og virkelyst i det pædagogiske arbejde.

Det store potentiale ligger i mere frihed: Skoledagene har været kortere, kravene har været færre, og der har været færre børn og flere voksne.

Efter en første reaktion, hvor elever (og mange forældre) blev læsset til med digitale opgaver i hjemmeskolen, er der nu senest skiftet over til udeliv, bevægelse, kreativitet og sanselighed.

Skoledagene har været kortere, kravene har været færre, og der har været færre børn og flere voksne. Mange lærere, jeg har talt med, beskriver, hvordan det har betydet færre konflikter og givet mere tid til at tage sig af sårbare børn og børn med særlige behov. Nedlukningen har tvunget lærerne til at være mere frie uden snærende bånd og har i stedet givet plads til at skabe den bedst mulige skoledag for eleverne med fokus på både trivsel og læring.

Skolereformen har gjort skolen til en institution, der er bundet af fælles mål, nationale test, elevplaner og prøver. Det tager tid væk fra undervisningen og pædagogikken.

Nedlukningen har udfoldet elevernes kreativitet og givet lærerne frihed til at skabe en hverdag med fokus på trivsel og læring - i nævnte rækkefølge.

Det er ikke et enten – eller…

Nogen har nydt godt af de ændrede vilkår – en betydelig gruppe af elever har virkelig blomstret i et undervisningsmiljø, hvor den lærerne kun var et klik væk – og hvor både tidspunktet og rækkefølgen for opgaveløsningen har været fuldstændig fri.

Andre har haft en langt mere intensiv kontakt med deres lærere, end de har haft nogensinde før. Der har været en næsten personlig dialog, hvor der vel at mærke slet ikke har været andre at være tilbageholdende overfor

Og klart at det må være sådan: en meget stor del har længtes efter det, der kendetegner en skoledag, som den var før nedlukningen. Denne elevgruppe foretrækker faste rytmer, en vis forudsigelighed og alt det gode vi kender fra før

Hvis der skal vises respekt for disse forskelligheder, så skal der afsættes tid til at gribe fast i hvad der kan læres af nedlukningen i stedet for bare at halse videre, som om intet er hændt.

Derfor er det temmelig nedslående at erfare hvorledes landets største kommuner (ikke) agerer på denne baggrund - i stedet for at pin-pointe nogle få succeshistorier og reflektere over iværksætte initiativer, så fokuseres der ensidigt på mulighederne for hurtigst muligt at komme tilbage til den gamle hverdag, så eleverne igen kan sidde mange tæt sammen uden krav om afstand m.m.

Come on..

Diskussionen bør føre til en grundlæggende debat om, hvordan vi kan ændre skolen ved hjælp af det bedste ved nedlukningen – og pege de ting ud, som nedlukningen har lært os at undvære, så vi endelig kan slippe af med det.

Situationen har på alle måder udfordret både elever og lærere på deres forestilling om, hvordan de kan lære sammen på nye måder.

Det gælder alle de nye måder at holde kontakten mellem lærer-elev, at finde ud af hvem, der har fordel af virtuel undervisning, hvem har brug for (mere) nærvær – og ja, hvem der egentlig har det bedst med den skole vi kender.

No cure fits all - når man slår græsset, så klipper man samtidig hovedet af alle blomsterne


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ