Så tonede Anders Bondo rent flag om den totale kapitulation.

Han skriver i sin mail til os i dag:

“Foreningens kongres har bakket op om at søge en ny vej, hvor vi som udgangspunkt har accepteret KL’s helt ultimative forudsætninger. De forudsætninger er blandt andet en årsnorm, ingen centralt aftalte resursebindinger som f.eks. et maksimalt undervisningstimetal og en fortsat høj grad af fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.”

Her lades alt håb ude, som i Dantes helvede.

Men at skulle komme med krav og tilsidesætte kommissionen ville jo også være at skulle indrømme fejlen om at have anbefalet at nedsætte den.

Og om ikke at have reageret straks på dens horrible konklusioner, som kun tilgodeså KL's ønsker. Så - not gonna happen. We knew this.

Så ingen reelle krav, ingen reelle ønsker. Vi accepterer det hele på KL's præmisser om ledelsens uindskrænkethed.

Min bekymring om, at samarbejdssporet ville betyde, at Danmarks Lærerforening blåstempler lov 409, afviste Anders Bondo ellers med: "Det kunne jeg aldrig nogensinde drømme om. Man skal hæfte sig ved at KL's formand Jacob Bundsgaard har givet udtryk for, at lov 409 ikke duer som rammen om lærernes arbejdstid".

Man kunne have ønsket sig, at det havde været den tilsyneladende sympatiske formand, Bondo forhandlede med og ikke Michael Ziegler, som vi kender så godt.

Men i den sidste ende er det nok underordnet, for der vil vel ikke blive brugt penge på flere lærere, så en ordentlig forberedelsestid er mulig - og enhver given forhandler fra KL har let spil, når vores fagforening kun stiller op med kommissionens anbefalinger.

Bør vi stemme nej denne gang her og nu, og så gøre klar til en konflikt i 21?

Bondo kræver ingen reele ændringer; så al magt vil fortsat gå til ledelsens vurdering af rimelighed. Mon vi kommer til at kæmpe os til en central aftale, der ikke blåstempler LOV 409?