Marco Damgaard (skoleleder på Tingbjerg Skole i København og næstformand for Herlev Kommunes Børne- og Uddannelsesudvalg) ønsker, at Danmarks Lærerforening går med til, at den gennemsnittelige undervisningstid kan hæves fra 25 til 30 ugentlige timer per lærer, for i coronatider kommer inspirationen tilsyneladende dalende ned fra himlen for alle.

Tja, hvorfor kan vi ikke undervise 30 timer og skære ned på forberedelsen? Hvis nu ledelsen synes, at det er rimeligt. Bare der jo er rimelighed!

Spørgsmålet om undervisningstid bør løses ved lokalt samarbejde, synes Anders Bondo.

"Vi har jo ikke nogen central arbejdstidsaftale, så det er ikke noget, vi kan regulere fra centralt hold".

Og nu venter vi så på den nye aftale mellem KL og DLF, som forhandles færdig om 16 dage.

Den nye aftale... lyder næsten bibelsk!

Den baserer sig nu også på et himmelsk håb om en højere retfærdighed og måske lidt rimelighed, for det bliver vist ikke her på jorden, vi kommer til at samle vores skatte. Ingen goder vil vi kunne forvente af forhandlinger på kommissionens præmisser.

Den nye aftale, den nye pagt, den nye overenskomst, altså den første nogensinde faktisk, siden vi blev reguleret ved lov 7 år tilbage, og kommende basis for al fremtidig forhandling, tegner allerede til at blive et helvede på jord.

Hvem kan nogen sinde tro på rimelighed fra løven, der tager sin part som den ønsker? Var nogen i tvivl, så se på lokale skoleledere.

Vi SKAL have en klar aftale, og den skal være central; hvor der er grundlæggende krav til vores arbejdstid og dermed et værn imod rovdrift. Vi skal have en faktor på forberedelsestiden, et loft over de ugentlige timer og tid på alle opgaver.

Aldersreduktion kommer vi nok til at forhandle os til senere. Hvis altså ikke den nye aftale kun indgåes på ledelsens forståelse af rimelighed, for så får vi bygget vores hus på sandgrund.

I øvrigt mener jeg, at vi skal stemme NEJ til at blåstemple LOV 409.