Hvordan skal børn og unge have en chance for at navigere rundt i teknologien? Og hvordan skal de nogensinde kunne fokusere? Med både hormoner, sociale dynamikker, teknologier der kræver deres opmærksomhed, og samtidig suge viden og læring til sig i undervisningen? Deres fokus og opmærksomhed vil konstant være delt mellem Smartphonen i lommen, tavlen, eller word og Facebook. Kender du det selv? At du lige skal tjekke en besked på Facebook, og når du så skal tilbage til arbejdet kan det være svært at skærpe fokusset igen, det kan faktisk tage mellem 20-25 minutter at komme tilbage til samme fokus igen. Forestil dig så et normal ungt menneske i 9. klasse, hvor mange gange får de delt deres opmærksomhed op i løbet af en skoledag, med bærbarcomputere, telefoner og tablets?  

Manden bag “like”-funktionen på Facebook, Justin Rosenstein er en ud af mange, fra Silicon Valley, der selv tager afstand til teknologien. “Don’t get high on your own supply”, er en slags gældende floskel her.  

Men der er en grund til, at skaberne selv ved hvor meget magt det har, de er bevidste om alt det som der er bagvedliggende, og derfor takker de nej tak. Rosenstein instruerede sin assistent til at lave en forældrekontrol på hans iPhone, så han ikke kunne downloade apps. Dette er ret sigende, og skræmmende, når man så tænker på at der nok er utrolig få, der sidder i 9 klasse, uden en opmærksomhedskrævende iPhone i lommen, med et hav af apps.  

Rosenstein udtaler “One reason I think it’s particularly important for us to talk about this now is that we may be the last generation that can remember life before”. Det er netop derfor, at denne debat slet ikke er rødglødende nok, der er ikke nok der kender til situationens alvor. Det er nu det skal ændres, formes til at være et sundt forhold til teknologien, lære børn og unge at styre den, kende til dens magt. De næste generationer kan ikke forestille sig noget anderledes, og kender ikke til andet, og så har vi meget snart en hær af mennesker der ikke kan fokusere, huske, være nærværende i noget længere tid af gangen.

Tænk at skulle være ung elev, at skulle kunne navigere rundt i alle de muligheder, alle de teknologier der vil forbruge, misbruge, sælge og købe din opmærksomhed. 

Hvordan man også kan tænke på en situation, som man f.eks. har filmet eller taget et billede af, så du kan finde det frem igen, du har slet ikke set situationen med dine egne øjne, men igennem din smartphone. Dette gør at du hurtigere kan glemme episoden, men hvis du i stedet havde set den med sine egne øjne, havde du på den måde skabt et billede som kan huskes i hukommelsen. Hermed kan man spørge sig selv: “hvordan i alverden skulle børn og unge, holde koncentrationen og opmærksomheden på én ting, med alle de forstyrrelser omkring dem konstant?” og svaret er jo klart, det kan de ikke, det er umuligt for enhver. Derfor skal vi have lavet et system, en skole, flere skoler, hvor moderne teknologier slet ikke er velkomne. På den måde har eleverne en chance, for at kunne koncentrere sig om undervisningen, og hinanden. Der er rigeligt at fokusere på, uden teknologierne i spil. Lad dem tage billeder og videoer med deres egne øjne, og gemme dem i hukommelsen istedet for i skyen (iCloud). Børnene og de unge vil takke os for det.