Elever med særlige behov har brug for at høre, hvordan klassekammeraterne oplever coronakrisen, men de kan ikke altid selv tage initiativ til et digitalt fællesskab.

Ekspert i udsatte børn: Speciallærere bør hjælpe eleverne i kontakt med hinanden

Mange elever med særlige behov har svært ved danne digitale fællesskaber med jævnaldrende og kommer derfor let til at føle sig isoleret under coronakrisen. Lektor Hanne Forsberg fra VIA University opfordrer lærere til at hjælpe eleverne i kontakt med hinanden.

Publiceret
"Hvis man ikke kan stimulere eleverne med læring, kan man sørge for, at de ikke ryger ud af fællesskabet ved at tage initiativ til et virtuelt gruppesamvær", siger lektor Hanne Forsberg.

Reflekterendespørgsmål 

Lektor Hanne Forsberg opfordrer lærere, pædagoger og andre, somarbejder med børn og unge, der er funktionsnedsatte ellerhandicappede, til at overveje disse spørgsmål:

  • Hvordan kan vi bidrage til, at vores elever får udviklet nyeformer for fællesskaber i denne tid med corona?
  • Har vi telefonmøder, Facetime eller andre former for samtalermed vores elever, nu da vi ikke kan mødes med dem fysisk?
  • Når børn og unge ikke kan mødes i deres vante omgivelser - harvi så ændret praksis, som giver nye muligheder for at 'mødes'?
  • Etablerer vi nye digitale mødefora, eller opfordrer vi til det- og hvordan?
  • Hvordan sikrer vi, at målgruppen bliver inddraget 'påafstand'?
  • Hvordan taler vi om situationen nu, da corona sætter storebegrænsninger for vores almindelige samværsformer?
  • Hvordan iværksætter vi nye fællesskabende digitale initiativerfor vores udfordrede børn og unge?
  • Hvordan får vi de pårørende til at medvirke til at stimulere ogstyrke elevernes i at kommunikere digitalt med hinanden og medos?

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I en tid med fjernundervisning, ofte krydret med undervisningsdifferentiering, kommer lærere for elever i specialklasser og på specialskoler let til at henvende sig til en elev ad gangen. Men eleverne har også brug for at tale med hinanden, og det bør lærere have et særligt øje for, mener Hanne Forsberg. Hun er lektor på professionshøjskolen VIA University i Aarhus og ekspert i både inklusion og i udsatte børns læring og trivsel.

Sårbare børn og unge mister skolen som et pusterum

"Verden bryder sammen for disse elever, når rutinerne forsvinder. Samtidig udfordrer corona samværet, og lige som andre mennesker har elever i specialundervisning brug for at kommunikere med familie og bekendte og med jævnaldrende. Men de kan ikke altid selv tage initiativ til et digitalt fællesskab. Derfor risikerer de at føle sig isoleret uden at vide, hvad der sker for de klassekammerater, de plejer at dele hverdag med", siger Hanne Forsberg.

Uden hjælp holder kun de stærke kontakt med kammeraterne

Isolationen kan have den konsekvens, at eleverne bliver både ulykkelige og angste. Derfor må lærere og pædagoger hjælpe eleverne med at finde sammen på for eksempel Facebook, Instagram, Facetime, Snap eller Messenger, opfordrer Hanne Forsberg.

"Lærerne kan tage et aktivt skridt for at hjælpe børnene i gang. Ellers bliver det kun de stærke, som holder kontakt med kammeraterne. Hver specialklasse kan for eksempel have sin egen gruppe på Facebook", foreslår hun.

Der skal dog mere til end blot at oprette en gruppe på et socialt medie. Læreren skal også stille relevante spørgsmål til elevernes liv og på den måde stimulere dem til at kommunikere med hinanden om, hvordan de oplever den kolossale ændring i deres hverdag, som nedlukningen af deres skole har ført med sig.

"Det kan hjælpe eleverne til at forstå situationen og dermed til bedre at kunne håndtere den udfordring, de står i, at de kommer til at kommunikere om den", siger Hanne Forsberg.

Kan I huske, da vi var på lejrskole

Læreren kan også styrke kontakten eleverne imellem ved at lægge billeder ind fra klassens lejrskole og sætte fortællinger i gang ved at skrive 'Kan I huske, da vi…" Og klassens pædagog kan lægge sjove lege op, som eleverne kan være sammen om.

"Det vil bidrage til, at det bliver naturligt for eleverne at holde kontakten", siger Hanne Forsberg og peger på, at det kan være svært for børn og unge med udviklingshæmning, autisme og andre handicap at udvikle sig ved hjælp af fjernundervisning. Derfor kan det være bedre at sætte ekstra ind på den sociale front.

Speciallærer gør status efter en uge med nødundervisning: Svært at rykke eleverne fagligt på distancen

"Hvis man ikke kan stimulere eleverne med læring, kan man sørge for, at de ikke ryger ud af fællesskabet ved at tage initiativ til et virtuelt gruppesamvær. På den måde modvirker man, at de trækker sig ind i sig selv. Specialpædagogik har traditionelt været rettet mod den enkelte elev, men i det omfang vi kan hjælpe eleverne i grupper, skal vi gøre det".

Læreren kan begynde med at ringe rundt til eleverne

Helt lavpraktisk kan det være, at læreren skal begynde med at ringe rundt til eleverne og høre, om de er på for eksempel Facebook eller Messenger.

"Det er ikke sikkert, at alle elever er på Facebook, men så kan er en af forældrene måske. Eller måske kan en storesøster eller storebror hjælpe eleven i gang. Læreren kan tale med de pårørende om, hvordan de kan støtte op", siger Hanne Forsberg.

Emu giver lærere tips til fjernundervisning for elever med særlige behov

Hvis det er umuligt at finde en teknologisk løsning, alle har adgang til og behersker, kan eleverne gribe telefonen.

"Jeg tror ikke, der findes et dansk hjem uden en telefon, så det handler om at få sat det i system. Det er ukendt land, vi bevæger os ind i. Det er også en udfordring for mig at lave virtuel undervisning på VIA i disse dage, for jeg har aldrig prøvet det før. Vi kender ikke alle trædesten, når vi kaster os over noget nyt, men det vil formentlig være sådan, at nogle elever kan bidrage, og at andre vil være glade for bidragene. Eleverne kan i hvert fald mere, hvis de får en hjælpende hånd", siger lektoren.

Et billede af bofællerne gør datteren glad

Hanne Forsberg har selv en udviklingshæmmet datter på 24 år. Hun bor i et bosted med 13 andre, men på grund af risikoen for at blive smittet med corona må de ikke få besøg. Derfor har Hanne Forsberg valgt at have datteren hjemme i disse uger.

Fælles udmelding fra KL og ministeren: Særlig opmærksomhed på de udsatte børn

"Bostedet har grebet bolden og har oprettet en gruppe på Facebook for beboerne. Min datter blev så glad, da hun så, at de fire beboere, der er blevet i bostedet, havde lagt et billede op af sig selv. Hun havde ikke et billede af, hvad der foregik i bofællesskabet, men her fik hun hjælp af nogle af dem, som hun kender derfra", siger Hanne Forsberg.