Materiale til inspiration

Kredse forsynes med gode argumenter til de kommende økonomiforhandlinger

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hovedstyrelsen har besluttet at udsende to oplæg som inspirationsmateriale til kredsene.

Hæfterne skal blandt andet være med til at komme med nogle bud på, hvilke minimumskrav der vil være nødvendige for at sikre opfyldelsen af de mål, der stilles til undervisningen i skolen.

Det ene omhandler de indsatsområder, hovedstyrelsen mener er vigtige at satse på i skolen. Det andet omhandler skolens rummelighed. Det er pædagogisk udvalg, der står bag oplæggene.

Under debatten om indsatsområder sagde blandt andre Henrik Billehøj: 'Materialet beskriver en skole, som vi har haft og ikke har mere. Det er et statisk materiale, som ingen kan bruge til noget'.

Peter Hess-Nielsen mente, at et var, om det er urealistisk, noget andet, om det er rigtigt.

'Er det ikke, fordi denne forening er bange for at tage initiativer. Det handler om at skabe rammer', sagde han.

Søren Eriksen mente, at det var et klynkekatalog. Ikke fordi det, der står, er forkert, men han var nervøs for, at det bliver opfattet som ynk.

Astrid Schjødt Pedersen sagde, at det var et godt oplæg til de forestående forhandlinger om kommunernes økonomi. Her var de gode argumenter.

Anders Bondo mente, at papiret kunne bruges til videre inspiration i debatten om den gode skole og arbejdet med at kunne opfylde kravene i loven.

Jørgen Stampe: 'Oplægget er ikke ment som en facitliste, men det skal give udtryk for nogle ønsker, som vi vil prøve at efterleve'.

Rummelighed Det andet materiale om rummelighed er også tænkt som et inspirationspapir. Jan Niedersøe kunne ikke bakke op, fordi han mente, at det giver et alt for overfladisk og forenklet billede.

'Det er for unuanceret og bliver gjort til et spørgsmål om økonomi. De specialpædagogiske foreninger siger fra'.

John Illum mente, at oplægget indeholdt mange gode eksempler på, hvordan problemerne ser ud i skolen.

Anders Bondo: 'Med sådan et papir får vi taget konkret fat på rummelighed, og problemet kan kun løses i et samarbejde mellem skole, ledere og politikere om, hvem der kan være i skolen'.

Begge papirer sendes ud til kredsene og vil derefter også kunne downloades fra nettet.

Pension drøftet Hovedstyrelsen drøftede på aprilmødet pensionsspørgsmålet. Hele problematikken skal tages op på augustmødet. Først ved Overenskomst 2005 kan DLF igen stille krav om pension. Derfor er der nedsat et pensionsudvalg med John Illum som formand. Udvalget skal analysere hele området, og det er dets resultater, der skal fremlægges på hovedstyrelsens augustmøde i år.

Net skal opdateres

DLF's landsdækkende net skal opdateres. Det vurderes, at den samlede udgift bliver på seks millioner kroner, hvoraf de fem millioner finansieres af DLF's edb-fond. Resten via kredsene. Omlægningen medfører blandt andet, at man går fra ISDN til ADSL, der er betydeligt hurtigere. Hvornår det hele skydes i gang, er ikke på plads, men når det sker, vil der gå op til et halvt år, før alle kredse og andre involverede er helt opdateret.

Nej til porcelænsgrund

Pensionistrepræsentant Else Johansen ønskede, at hovedstyrelsen skulle tage stilling til, om foreningen ville gå med i et projet om at investere i et lærernes hus på det, der kaldes porcelænsgrunden på Frederiksberg. Stedet, hvor den tidligere kongelige porcelænsfabrik lå. Finansieringen kunne ske via Særlig Fond-midler. Forslaget blev ikke vedtaget, fordi Særlig Fond-midlerne er rettet mod erhvervsinvesteringer. Anders Bondo sagde, at hvis der skal ændres i reglerne for investering, er det en kongresbeslutning. Som reglerne er nu, kan der derfor ikke bruges midler fra Særlig Fond til investering i boliger.

Fagligt Ansvar

Fagligt Ansvar holdt en velfærdskonference den 5. april. På konferencen blev det vedtaget, at der skal afholdes en fælles aktionsdag den 15. maj. En aktion, der skal rettes mod de kommende økonomiforhandlinger mellem staten og KL.

Hovedstyrelsen blev opfordret til at tage stilling til, hvordan man skal forholde sig, og det blev besluttet, at konsekvenserne som følge af skatteforliget skal ud som medlemsinformation. At der skal informeres om konsekvenserne af økonomiaftalen i forhold til serviceniveau og lønforhandlinger og opfordres til at møde og komme med udtalelser den 15. maj. Desuden skal der tages kontakt til andre organisationer.

Læs også: www.fagligtansvar.dk