Der har længe været fokus på 10.-klasserne. Nu er virkningerne af 10.-klasse-loven ved at blive evalueret.

'Målet er at sikre, at 10. klasse bliver målrettet de elever, som har et behov for et ekstra år, før de har baggrunden for at træffe et valg om videre uddannelse', siger undervisningsminister Ulla Tørnæs.

Er målet, at færre elever vælger at gå i 10. klasse?

'Ja, det er det. Jeg har offentligt tilladt at undre mig over, at 60 procent ikke er parat til at træffe det valg, eftersom vores uddannelsessystem er indrettet med henblik på, at valget skal træffes på det tidspunkt. Og så håber jeg, at evalueringen kan nå frem til, hvad det så er, der eventuelt skal ændres. Hvis der skal ændres noget'.

Hvad hvis evalueringen viser, at eleverne har brug for året?

'Så skal der selvfølgelig ikke ændres noget'.

10. klasse er for elever med særlige behov. Hvem er det?

'Det er noget af det, jeg håber, evalueringen vil bidrage til at afdække, men når jeg i min egen verden tænker på særlige behov, så kan det selvfølgelig både være rent fagligt, at man har behov for flere faglige kundskaber, før man kan gå videre, og være mere socialt, at der er behov for afklaring af den ene eller anden karakter'.

I januar kom en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet. Den viste, at unge, der går i 10. klasse, ikke indhenter året senere i deres studieforløb. En tidligere undersøgelse viste det modsatte, og det har givet en del debat.

'I en situation, hvor man drøfter det her, så synes jeg, det er mærkeligt at basere sin viden på baggrund af nogle gamle tal, når de kan fornyes. Jeg ville da synes, at jeg underløb debatten, hvis ikke jeg sikrede, at man havde den seneste og nyeste opdaterede viden på området. Jeg ønskede at sikre, at mine beslutninger blev truffet på det mest saglige grundlag. Det synes jeg ligesom ikke rigtig, man kan fortænke mig i, når jeg beder om at få tallene opdateret. At nogen kalder det politisk bestilt arbejde, det forstår jeg ikke'.

Undersøgelsen viste samtidig, at unge i dag forlænger studietiden med fire til fire et halvt år. Hvorfor er det lige det 10. skoleår, I har fokus på?

'Det er indrettet sådan, at det er et frivilligt skoleår, og vores ungdomsuddannelser er næsten alle indrettet efter, at man skal kunne optages efter 9. klasse. Og så er det klart, at så rettes fokus selvfølgelig på det frivillige år'.

Hvorfor er det så vigtigt, at de unge kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet?

'Hvis du ser på den udfordring, vi står over for rent demografisk, så er det vigtigt at sikre, at vi alle steder bidrager til arbejdsstyrken, altså de steder, hvor der er en mulighed for det. I Undervisningsministeriet er vi optaget af at sikre, at arbejdsstyrken har de kvalifikationer, der er behov for. Og når man ser på det helt overordnet, så er det naturligvis helt oplagt, at øjnene falder på 10. klasse.

Det betyder ikke - overhovedet - at 10. klasse skal fjernes, det vil jeg gerne understrege. Jeg tror og er helt sikker på, at der også efter evalueringen vil være et 10.-klasse-tilbud. Og at der ikke er adgangsbegrænsning til 10. klasse. Det svære bliver selvfølgelig at definere, hvem det er, der har behovet'.

Så der vil stadig være et frit valg?

'Ja'.

Og det er stadig op til den enkelte elev at træffe det valg?

'Ja'.

mhedegaard@dlf.org

10. klasse

I 2001 valgte 64,5 procent at gå i 10. klasse. I 1997 var tallet 70,9 procent, og tilbage i 1992 valgte 66,8 procent at gå i 10. klasse.

Kilde: Danmarks Statistik