Muhammed, Rodaina og Carlos er kommet for at blive i klasselokalet. Og skolen skal kunne rumme alle sine elever. Derfor skal den tilpasse sig de elever, der går i den i dag.

Det er grunden til, at Århus Kommune har besluttet, at samtlige århusianske skoler i løbet af de næste fire år skal gøre pædagogikken interkulturel. De skal åbne undervisningen op mod den store verden og mod klassens forskellige kulturer.

En af de otte skoler, der har meldt sig til at være blandt de første, der udvikler en interkulturel pædagogik, er Vorrevangskolen. 'Mangfoldigheden kommer alle til gode. Vi kan med 100 procents sikkerhed regne med, at de børn, der går i folkeskolen i dag, skal fungere sammen med folk fra andre kulturer. Den nye pædagogik skal modvirke den der lidt selvretfærdige holdning med, at 'vi var her først'', siger skoleleder Lise Thorn.

24 procent af Vorrevangskolens elever er tosprogede. Syv lærere i et team indleder med tværfagligt at samarbejde om temaerne børnearbejde og børnerettigheder i Ghana. 'Vi går meget konkret til værks. Hvilke pligter har et ghanesisk barn, for at familien kan overleve og fungere, og det sammenholder vi med hverdagen for børnene i klassen. Undervisningen skal gerne tydeliggøre forskelle og ligheder og give børnene den erfaring, at børns vilkår ikke er ens verden over', siger Ivan Hørby, der er med i teamet.

Til forskel fra mange andre emnearbejder får teamets erfaringer et videre perspektiv. 'Først skal de syv lærere gøre sig nogle erfaringer med 60 børn. Siden skal det bredes ud på alle årgange, og det interkulturelle skal ind i hele skolens værdisæt', fortæller skoleleder Lise Thorn. Skolen har også etableret et samarbejde med World Music Center i Århus. Gennem et halvt år har ghanesiske musikere undervist i en klasse. 'Musikken bygger bro mellem forskellige kulturer. Vi har oplevet et stort engagement fra eleverne - både de tosprogede og de danske. At undervisningen blev formidlet af ghanesiske lærere har været meget spændende for børnene', mener Lise Thorn.

Kulturel rummelighed

'Udgangspunktet er, at verden med globaliseringen er blevet mindre, og indvandring har forandret vores eget samfund', siger Karin Villumsen.

Hun er projektleder i skoleforvaltningen og tovholder på, at alle skoler i løbet af de næste fire år kommer i gang med at udvikle en interkulturel pædagogik. Det er et led i kommunens integrationspolitik. Århus er også blandt de få kommuner, der har bevaret modersmålsundervisningen. 'Forældre- og elevsammensætningen er blevet anderledes, og det går ikke bare over igen. Det flerkulturelle samfund giver nogle andre vilkår for alle. Samtidig er skolen et af de vigtigste steder at integrere børnene', mener Karin Villumsen.

Til sommer kommer de første nyuddannede lærere med linjefaget dansk som andetsprog ud fra seminarierne, og projektet er nærmest skræddersyet til dem. Kommunen tilbyder videreuddannelse til lærere, og lærere fra modersmålsundervisningen skal integreres i personalegruppen.

'Det er vigtigt, at skolen får en kulturel bredde og rummelighed, så vi ikke udskiller de tosprogede børn som forkerte, eller som om de har nogle mangler. Det handler om at blive bedre til at se elevernes kompetencer', siger Karin Villumsen.

Forskelligt fra skole til skole

'Projektet går stik imod de politiske vinde, der for eksempel skærer modersmålsundervisningen væk mange steder', konstaterer Anna Holmen.

Hun er professor i dansk som andetsprog og tosprogethed på Danmarks Pædagogiske Universitet og en af konsulenterne på Interkulturel Pædagogik. Hun har holdt indledende møder på pilotskolerne og med skoleforvaltningen. 'Ideen er topstyret, men den skal forankres lokalt gennem lærere, der brænder for noget - for eksempel musik eller fremmedsprog. På nogle skoler deltager alle lærere, på andre viser det sig i specifikke projekter. Der er ikke et fast program. Skolerne skal først og fremmest bruge deres egne resurser. På den måde kan indholdet af den interkulturelle pædagogik blive meget forskelligt fra skole til skole', spår Anna Holmen.

folkeskolen@dlf.org

Interkulturel pædagogik

Alle folkeskoler i Århus Kommune skal udvikle en interkulturel pædagogik i løbet af de næste fire år.

Projektet skal blandt andet: - fremme rummelighed, respekt, tolerance, forståelse og indsigt i, hvad kulturel mangfoldighed betyder for den enkelte og for samfundet.

- koble kulturel og sproglig mangfoldighed til en international og global dimension, så eleverne møder den internationale dimension i undervisningen.

Målet er at: 'Alle børn i den århusianske folkeskole får viden om og respekt for egne og andre kulturer. De kan fungere i en moderne mangfoldighed'.

Tosprogede elever

En tosproget elev defineres ud fra, at der i hjemmet fortrinsvis tales et andet sprog end dansk. På landsplan er der ni procent tosprogede elever i folkeskolen.

I Århus Kommune er det 17 procen