Kathrine Kelså Harders gjorde sig mange overvejelser, inden hun fredag i sidste uge skulle undervise den 7.-klasse, hun er klasselærer for, hele fire timer i seksualundervisning.

Hvordan finder man den rette balance mellem at skabe en fortrolig samtale om et uvant emne og som underviser at tage styring?

Hvordan reagerer eleverne på at skulle beskæftige sig med et uvant emne i så lang tid?

Og ville der vise sig en generationskløft mellem læreren og de elever, for hvem samtalen om kønsidentiteter og seksualitet er en helt anden, end i den var, da Kathrine Kelså Harders selv gik i 7. klasse?

Kathrine får debut med seksualundervisning: Læs hendes overvejelser

I det omfang overvejelserne blev til bekymringer, blev de dog gjort til skamme, konstaterer hun på bagkant af debuten med seksualundervisning.

"Det er længe siden, jeg har været så 'høj' efter en dag med undervisning, som jeg var efter vores temadag med seksualundervisning fredag i Uge 6. Alt, hvad jeg gerne ville med den dag, lykkedes".

"Vi fik skabt et rum, hvor eleverne var trygge ved at stille spørgsmål ud over dem, de havde stillet anonymt til vores fiktive brevkasse. Der var ikke nogen, der grinede eller kommenterede. Der var plads til, at eleverne kunne spørge om lige præcis det, de følte, de havde brug for at vide".

"Vi fik snakket om, hvor mange måder kroppen kan se ud på, uden det blev fjollet, men hvor stemningen stadig var let. Der var flere elever, der efter undervisningen udtrykte overraskelse over, at stemningen på intet tidspunkt havde været akavet i løbet af de fire timer. Det havde de - og hånden på hjertet: også jeg - frygtet".

"Jeg er faktisk endt med at konkludere, at vi sagtens kunne have brugt endnu mere tid end de fire timer. De var meget nysgerrige på emnet, og i slutningen af dagen var spørgsmålene stadig drevet af en oprigtig vilje til at forstå endnu mere".

Lærerens tilgang til emnet smitter

"Jeg tror, det smittede af på eleverne, at jeg var komfortabel i rummet. Jeg sagde de frække ord, uden at der var noget frækt i dem, og det gjorde det lettere for dem også at bruge dem".

"Desuden mener jeg grundlæggende, at seksualundervisning er virkelig vigtigt. Jeg havde lyst til at være i rummet og at snakke om lige præcis det emne. Jeg tror, at elever uanset emne reagerer positivt på, at læreren brænder for det emne, der undervises i".

"Jeg tænkte ikke så meget undervejs over, at jeg skulle ramme balancen mellem lærerstyret undervisning og fortrolig samtale, som jeg havde spekuleret over det op til selve dagen. Der var noget, de ikke vidste i forvejen, som de skulle have viden om, og det foregik som læreroplæg".

Minister varsler forslag til bedre seksualundervisning i starten af det nye år

"Men der var også ting, jeg ville have dem til at diskutere, uden jeg var involveret. Det giver plads til deres refleksioner og nysgerrighed, men på en måde hvor jeg styrer, hvilket grundlag samtalerne starter, i stedet for at de bare snakker og spørger i øst og i vest".

"Det er en vigtig pointe for mig at give videre til eleverne, at alle skal kunne snakke om sex, men man skal ikke kunne snakke om sex med alle. Eleverne skal også lære, at sex også er noget privat. Så de fik lov at vælge en eller to 'makkere' de var trygge ved, og så sammensatte jeg grupper af makkerpar, alt efter hvem jeg tænkte var tæt nok på hinanden til, at samtalen ikke blev blufærdig".

"Når snakken faldt på forskellige seksualiteter og kønsopfattelser, var der ingen, der ikke var med. Det kan godt være, det ikke er alle 7. klasses-elever, der ved, hvad panseksuel betyder, men ved mødet med begrebet bliver det accepteret som helt normalt. Der skal man nok ikke så mange år tilbage, før eleverne ikke kendte ordene, og hvor nogle ville reagere negativt på at få dem præsenteret, alene fordi det var noget ukendt".

Tag testen: Hvor godt har du styr på de mange kønsidentiteter?