Jeg finder det meget vigtigt, at de lærere, der skal undervise eleverne i folkeskolen, skal have den bedst mulige uddannelse.

Vi går en tid i møde, hvor der vil blive lærermangel i folkeskolen, hvis vi ikke gør noget. Elevtallet er stærkt stigende, og rigtig mange lærere skal forlade arbejdsmarkedet inden for en overskuelig årrække. Det betyder, at folkeskolen står over for store udfordringer i den nærmeste fremtid.

Jeg synes, det er en god ide, hvis det kan lykkes at få flere til at søge ind på seminarierne, gerne med midler, hvor de kommende lærerstuderende får nogle fortrin, for eksempel til at finde en bolig i nærheden af seminariet. Der må gerne findes på nogle ordninger, som gør, at vi får endnu flere til at søge seminarierne uden for de store byer. Men det er ikke nok til at løse det kommende problem med lærermanglen i folkeskolen.

Det er derfor godt, at undervisningsministeren har fremsat et lovforslag om meritlæreruddannelsen. Det betyder, at mennesker med en anden uddannelse, en pædagog eller en bachelor i dansk, kan få godskrevet deres kvalifikationer i forbindelse med læreruddannelsen. Der skal så oven på denne uddannelse gennemføres en toårig uddannelse på et seminarium. Det vil være fint, hvis vi ad denne vej kan få flere til at gå ind i lærergerningen.

Alligevel vil jeg vende mig mod forslaget om, at ufaglærte kan få et lærerbevis efter to års uddannelse, så den del af lovforslaget skal pilles ud igen. Det vil være med til at lægge gift under den fireårige læreruddannelse. Hvordan skal vi kunne motivere de dygtige unge til at gå i gang med en lang uddannelse, hvis de kan se, at de bare kan vente en kortere årrække og så komme ind på læreruddannelsen og gennemføre den på to år. Det kan jeg ikke støtte, og det vil være en udhuling af den nuværende læreruddannelse.

Der skal også sættes ind for at fastholde en række af de lærere, der bliver 60 år i den nærmeste årrække. Der må gives nogle tilbud, så deres kvalifikationer kan udnyttes et par år mere. Kald det bare fastholdelse af de lærere, som ikke kan sige nej til et godt tilbud. Ordningen vil koste lidt penge, men de vil være givet godt ud! Det kan måske endda kombineres med, at der tilbydes de nyuddannede lærere en ordning, hvor de bliver indsluset på skolen, så de får lyst til at fortsætte med at være lærere. Altså en ordning, hvor en ældre kollega får et særligt ansvar for at tage godt imod en ny kollega, der kommer lige fra seminariet. Hvis det kan lykkes at fastholde nogle flere i lærerfaget, vil lærermanglen kunne minimeres til en overskuelig størrelse.

Jeg føler mig overbevist om, at alle tre områder skal tages i brug for at imødekomme kravet om, at vi skal have tilstrækkeligt mange velkvalificerede lærere i folkeskolen, også i de nærmeste år. Det kræver villighed fra de politiske partier og fra såvel kommuner som den enkelte skole i de lokale forhandlinger om lærernes arbejdsbetingelser. Vi har kun en resurse i Danmark, nemlig den viden, som vi kan videregive til vores børn. Her må ingen svigte. Der skal sættes ind på alle niveauer, og det kan ikke gå stærkt nok. Vi risikerer, at den mulighed, der ligger så snublende nær, nemlig med en ekstra indsats til gavn for alle i det danske samfund, drukner i politiske diskussioner. Der skal handles nu, så folkeskolen kan tiltrække endnu flere af de unge gennem en meget kvalificerende uddannelse på lærerseminarierne.

For at opnå dette skal alle parterne omkring skolen stå sammen med det samme budskab. Vær stolt af at være lærer, du får gode arbejdsbetingelser, du kommer til at arbejde med mennesker, ingen dage ligner hinanden, du har selv stor indflydelse på undervisningsmetoden. Og så er en vigtig del af arbejdet samarbejdet med forældrene, her kan mange problemer tages i opstarten, inden de bliver til rigtige problemer. Det kræver selvfølgelig tid til skole-hjem-samarbejdet, og det skal der være.

Situationen kræver en indsats fra alle parter, forældrene vil gerne være med!

Thomas Damkjær Petersen er formand for Skole og Samfund