Tosprogede
0   323

Integration, der lader sig gøre

Hver tredje indbygger i Frankfurt er indvandrer, alligevel tilhører borgerne de bedst integrerede i Tyskland

Danmark er ved at segne under sin integrationsbyrde med ni procent indvandrere. I den tyske storby Frankfurt udgør indvandrerne 28,5 procent af de 650.000 indbyggere.

Det er tysk rekord, og alligevel fungerer integrationen glimrende. 179 nationaliteter lever side om side i relativ fordragelighed ved Main-flodens bred. Et faktum, som vækker opsigt langt ud over Tysklands grænser. Utallige delegationer kommer rejsende til for at se, hvordan Frankfurt bærer sig ad med at løse problemet, som andre føler sig fristet til at give op over for.

Artiklen fortsætter under banneret

Svaret er enkelt: 'Amka'.

Frankfurt am Main er børssæde og bankmetropol. En del af byens udlændinge er velanskrevne arbejdsgivere og eksperter i finanssektoren, men gruppen af briter, franskmænd, amerikanere og japanere udgør kun godt 13.000 af byens i alt 180.000 indvandrere.

Langt de fleste indvandrere stammer fra Eksjugoslavien (38.600) og Tyrkiet (34.500). De er kommet hertil siden 1950'erne, da Tyskland fik behov for ufaglært arbejdskraft i industrien.

Gæstearbejderne blev i første omgang hvervet i Italien, Grækenland og Tyrkiet. Efter planen ville de rejse hjem igen, når deres kontrakter udløb, men sådan gik det ikke. Gæstearbejderne blev.

Under oliekrisen i 70'erne stoppede Tyskland for hvervningen, men indførte retten til familiesammenføring - og indvandringen fortsatte.

I 90'erne udbrød de jugoslaviske borgerkrige, som sendte hundredetusinder på flugt. Frankfurt fik en god del af dem, fordi byens etniske jugoslaver lod flygtede familiemedlemmer bo hos sig.

Allerede i slutningen af 80'erne erkendte bystyret, at Frankfurt var blevet til et indvandringssamfund. Der var godt 25 procent udlændinge i byen, og behovet for integration var åbenlyst.

Multikulturelle anliggender

En særlig, kommunal myndighed, Amt für multikulturelle Angelegenheiten (Amka) (Kontoret for multikulturelle anliggender), fik til opgave at koordinere indsatsen. Amka skulle ikke have formel magt - men frihed til at opsøge problemerne, hvor de var, og løse dem i samarbejde med byens andre myndigheder, for eksempel skolevæsenet og politiet.

Initiativet til Amka kom fra De Grønne, der sammen med socialdemokraterne (SPD) havde flertal på rådhuset dengang.

Begyndelsen var svær for de grønne idealisters opfindelse.

'Alle spurgte: 'Hvad skal de dog lave, de har jo ingen magt?' Man mente, at vi blot skulle være en moralsk instans. Den accept, vi nyder i dag, havde vi ikke. Dengang mødte vi stor skepsis. Det konservative parti, CDU, ville slet ikke have os, men også det har ændret sig', siger Eva Maria Blum, der blev ansat i 1991 og oplevede det meste af Amka's etableringsfase.

I dag har kontoret en CDU-mand som politisk leder:

'Mere end ti år er gået siden grundlæggelsen af Amka. Dets arbejde og virkemåde og talrige succesrige projekter har vist, at man kan nå langt med forholdsvis få penge, hvis byens kræfter og resurser slås sammen og bruges', skriver Albrecht Magen i forordet til Amka's jubilæumsskrift fra år 2000.

Skoler kvalitetsvurderes

Gennem de seneste 12 år har kontoret taget et væld af initiativer, der skal lette det multikulturelle samliv og styrke integrationen i Frankfurt. Som noget helt nyt foreslog Amka for eksempel, at man skulle kvalitetsvurdere skolernes undervisning af indvandrerbørn. Den tanke havde ingen tænkt før.

'I årevis havde man taget forskellige initiativer, men man havde aldrig evalueret resultaterne. Skolerne fik flere penge og lærere til opgaven, men ingen undersøgte, hvad der kom ud af det', fortæller Eva Maria Blum.

Efter evalueringerne kunne skolemyndighederne se, hvor der skulle gribes ind - blandt andet stod det klart, at læreruddannelsen er utilstrækkelig over for to-sprogede elever.

'Lærerne skal ikke blot undervise - de skal formidle det sproglige grundlag for deres undervisning, ellers får eleven ikke det hele med, og hvis det sproglige grundlag ikke er i orden, vil forståelsesproblemer forfølge eleven helt op i gymnasiet, hvor læreren konstaterer: 'Han forstår ikke sine matematikopgaver - han må være dum'', siger Eva Maria Blum.

I virkeligheden er det forståelsen af opgaven, eleven har problemer med. Svaret på den udfordring blev efteruddannelse af lærerne og erfaringsudveksling.

Vi skal tale med hinanden

Hos Amka arbejder også juristen Akli Kebaili, der kom til Tyskland fra Algeriet.

'I 1993-1995 var der problemer med fremmedhad i Tyskland. Der skete også politiovergreb mod udlændinge. I Frankfurt forsøger vi at undgå den slags. Politiet skal beskytte alle indbyggere - også udlændinge'.

For at fremme forståelsen mellem indvandrere og politifolk har Akli Kebaili i flere år gennemført seminarer, hvor de to grupper mødes, lærer hinanden at kende og diskuterer.

'En betjent har foreslået, at der arrangeres en stamtisch, hvor politi og indvandrere kan mødes i deres fritid. Det, synes jeg, er spændende, for det viser, at deltagerne er oprigtigt interesserede i at lære hinanden at kende'.

Selvom Akli Kebaili kan finde mange fejl hos myndighederne, er han ikke blind for, at konflikter også opstår, fordi indvandrerne misforstår tyskerne.

'I min kultur har vi meget svært ved at sige klart nej, som tyskere kan. . . Man må forlange en vis grad af høflighed af myndighederne, men sagen er ofte, at indvandrere misforstår myndighederne. Indvandrerne betragter deres problemer ud fra en menneskelig side. De har for eksempel en mor, der ikke må rejse til Tyskland. Virkeligheden er, at myndighederne ikke kan tage stilling til den menneskelige side - de er underlagt love, som de skal overholde'.

Størst succes forventer Frankfurt at få med et integrationsinitiativ, der træder i kraft i år. Alle nytilflyttede udlændinge får tilbudt et 600-timers sprog- og orienteringskursus. Den første uge bliver indvandrerne oplyst om, hvordan samfundet og byen fungerer, herefter bliver der lært tysk.

Bystyret har afsat 16 millioner kroner til projektet, der blev testet på en mindre gruppe indvandrere sidste år. Forbundsregeringen i Berlin har også fået øje på kurset og overvejer nu at indføre det i hele landet.

'I dag er konsensus, at Tyskland er et indvandringsland. Derfor er alle klar over, at der skal gøres en indsats, og derfor er Amka så efterspurgt: Vi har et forspring på ti år. Folk fra ind- og udland kommer og spørger, hvordan vi gør', siger Eva Maria Blum.

Beskyt modersmålet

Integration betyder ikke, at indvandrerne med vold og magt skal opgive deres rødder. Eva Maria Blum advarer mod at droppe modersmålsundervisningen og ser ingen fordele i at tvinge indvandrerne til at tale tysk:

'Nu som før taler indvandrerfamilierne ikke tysk indbyrdes, og hvad værre er: Hvis de beslutter sig til at tale tysk i stedet for deres modersmål, vil de tale et tysk, der ikke er korrekt. Man skal lære et sprog rigtigt. Rådet fra fagkundskaben er: Tal det sprog med jeres børn, som I kan bedst. Det hjælper ikke børnene at lære et halvt tysk'.

Frankfurt forsøger heller ikke at splitte indvandrergrupperne op, tværtimod understøtter byen de i alt 66 kulturforeninger for forskellige nationaliteter. Foreningerne får rådgivning, og om nødvendigt kan Amka også yde tilskud til en fax.

'Vi fungerer via multiplikatorer. Hvis vi vil have spredt et budskab eller i kontakt med indvandrerne, må vi vide, hvor de er. Her er foreningerne praktiske samtalepartnere', siger Markus Wiegner, der er pressemedarbejder hos Amka.

Torsten Weper er freelancejournalist bosat i Tyskland


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
715 andre er allerede tilmeldt