Billedet af Rikke Gierahn fra DLF's hovedstyrelse er fra det arbejdsmiljørepræsentantstormøde, som indledte AMR-året i januar. I dag mødes AMR'er fra hele landet og alle brancher igen i Odense for at gøre status.

AMR-år: Flere arbejdsmiljørepræsentanter har fået tid til arbejdet

Arbejdsmiljørepræsentanterne mener selv, at de gør arbejdsmiljøet på skolen bedre, og flere af dem – 67 procent - har i dag tid til arbejdet sammenlignet med 2014, hvor kun 54 procent sagde, at de havde tiden, viser en ny undersøgelse fra DLF.

Publiceret Senest opdateret

Stormøde afslutter AMR-år

Arbejdsmiljørepræsentanter fra allebrancher og hele landet holder i dag stormøde i Odense. Målet er atskabe et bedre arbejdsmiljø på alle arbejdspladser. Det er FH -Fagbevægelsens Hovedorganisation - der har indkaldt til mødet, somfinder sted som afslutning på Arbejdsmiljørepræsentanternes År,2019.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er sket en positiv udvikling i det fokus, der er på arbejdsmiljøarbejdet på skolerne. Flere arbejdsmiljørepræsentanter har fået tid til deres arbejde, flere mener, at de har et godt samarbejde med ledelse og tillidsrepræsentanter, og de fleste er med hele vejen i arbejdsmiljøvurderings-processen.

Danmarks Lærerforening har sendt spørgeskemaer ud til 1338 arbejdsmiljørepræsentanter og fået 853 svar retur. Det giver en svarprocent på 64, og det generelle billede er fremgang for arbejdsmiljøarbejdet.

 

 

Det halter dog med det fysiske arbejdsmiljø. Kun 13 procent svarer, at deres arbejdsplads i høj grad har en god standard for det fysiske arbejdsmiljø. 3 procent har problemer på det fysiske område og over en fjerdedel mener, at standarden i mindre grad er i orden. På det fysiske område er resultaterne i undersøgelsen dårligere end i 2014. Problemerne er især rengøringen, temperatur på skolen, vedligeholdelse og støj. 

Året for arbejdsmiljø-repræsentanter sættes i gang i dag 

På det psykiske arbejdsmiljøområde vurderer de, at det er gået fremad siden undersøgelsen i 2014. Her ses en markant forbedring i udviklingen på skolerne.  

Har mindre undervisningstid

80 procent kan se på deres opgaveoversigt, at der er taget højde for deres arbejdsmiljøarbejde fx ved reduktion i undervisningstiden. Det er en væsentlig positiv forbedring på de seneste fem år. Især har de arbejdsmiljørepræsentanter, der er på større skoler eller på en specialskole, drøftet deres arbejdstid med ledelsen.

67 procent vurderer, at de i høj eller nogen grad har den nødvendige tid til arbejdsmiljøarbejdet. Det har tidligere knebet voldsomt. Der er også stadig mulighed for forbedring, da antallet af timer er meget forskelligt - svingende fra under 20 timer per skoleår til 80 timer eller derover.

95 procent svarer, at man på skolen registrerer volds- og trusselsepisoder.

Mere fokus på vold giver mindre vold

Arbejdsmiljørepræsentanterne er også jævnligt til møde med skoleledelsen. En gang om måneden er det mest almindelige, men for 39 procent er det sjældnere. 6 procent holder møder en gang om ugen.