Modersmålsundervisningen har fået sit eget faghæfte med fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder samt undervisningsvejledning. Hæftet har været ventet og savnet blandt lærere og konsulenter i mange år.

'Vi har nu fået noget på skrift om, hvad vi kan forvente af modersmålsundervisningen, og vi kan sige til lærerne, hvad vi forventer af dem', siger konsulent Anette Winther fra skoleforvaltningen i Odense, der peger på, at det i sig selv er en anerkendelse at blive mødt med forventninger, og at det vil være med til at hæve engagementet og kvaliteten. Hun regner med at drøfte den realistiske gennemførelse af plan og vejledning med de forskellige sproggruppers lærere, når de har nogen tids erfaringer med den.

'Den virker voldsomt ambitiøs på nogle punkter, i forhold til at der er afsat tre ugentlige timer, og at holdene er blandede både aldersmæssigt og med hensyn til forhåndsviden', siger hun.

Asad Ahmad, pædagogisk konsulent ved Sektionen for Tosprogede Elever i København, mener, at det nye faghæfte betegner en positiv nyskabelse i forhold til tidligere. Det er nu slået fast, at formålet med modersmålsundervisningen tager udgangspunkt i børnenes virkelighed i det land, hvor de er bosat. Den tidligere begrundelse, at børnene skulle kunne vende tilbage til forældrenes hjemland, er borte.

Derimod mener Asad Ahmad, der har været medlem af det udvalg, der har udarbejdet faghæftet, at det er et tilbageskridt, at børnene ifølge bekendtgørelsen kun har krav på modersmålsundervisning, hvis begge deres forældre er født uden for Danmark. Uddannelses- og ungdomsforvaltningen i København protesterede imod denne formulering med den begrundelse, at det er det eneste sted i folkeskolens regelsæt, hvor barnets undervisning gøres afhængig af forældrenes forudsætninger.

Nationalsproget er dansk

Heller ikke på Udviklingscenteret for undervisning og uddannelse af tosprogede børn, unge og voksne (uc2) er man begejstret for forringelsen af nogle elevers muligheder for at få modersmålsundervisning. Centerleder Anne Froberg havde foretrukket, at man i stedet havde afskaffet muligheden for undervisning i forældrenes nationalsprog.

'Det er ikke en sprogpædagogisk, men en politisk tankegang, at for eksempel kurdiske børn, hvis forældre er kommet fra Tyrkiet, kan få undervisning i tyrkisk', siger hun.

'I uc2 mener vi i øvrigt, at hvis man bor i Danmark, er éns nationalsprog dansk! Det er ikke nødvendigvis éns modersmål, men der kan ikke være tvivl om, at man ikke kan have tyrkisk som nationalsprog, hvis man bor inden for den danske nations grænser. Hvis de kurdiske børn så gerne vil gå til tyrkisk, er der jo ikke noget i vejen for at etablere sproget som valgfag', påpeger Anne Froberg.

Generelt mener hun, at det er et stort fremskridt, at modersmålsundervisningen nu er underlagt et regelsæt, der ligner alle skolens øvrige fag. Dermed tydeliggøres den enkelte kommunes, skoleleders og lærers ansvar. Men hun understreger, at det ikke kun er modersmålslærerne, der har ansvaret for, at undervisningen kommer til at hænge sammen med det, eleven i øvrigt beskæftiger sig med i skolen.

'Jeg synes, at der tales meget om, hvad modersmålslærerne skal gøre for at undervise på en måde, der passer til den danske folkeskole'.

'Men hvordan tager den danske folkeskoles faglærere imod hele dette begreb om, at man også bliver en bedre matematikelev hvis man får lov til at bringe modersmålet i spil i matematikundervisningen og får matematikopgaverne med til modersmålslæreren? Jeg mener ikke, at der kun er behov for efteruddannelse af de tosprogede lærere. De danske lærere har samme behov'.-Tonny Hansen er freelancejournalist

Hvis man bor i Danmark, er éns nationalsprog dansk! Det er ikke nødvendigvis éns modersmål, men der kan ikke være tvivl om, at man ikke kan have tyrkisk som nationalsprog