De nye guldsmykker glimter i solen rundt omkring i de ældste elevers klasseværelser. Mange af de tosprogede elever har holdt ferie i forældrenes fædreland. Smykkerne er et symbol på de forlovelser, som sommeren er højsæson for. Men det er langtfra sikkert, at pigerne, der bærer smykkerne, stråler om kap med guldet. En del af dem er ikke nyforlovede, fordi de er forelskede til op over begge ører, men fordi de har makket ret og fulgt forældrenes ønsker.

'Landsbyerne minder om de rene kødmarkeder i sommerferien. Mange af de unge ved egentlig godt, at forældrene har planer om at finde en partner til dem, men de tror alligevel ikke, at det bliver en realitet. Når forældrene så pludselig står med en mand, kommer det som et chok. Mange piger vælger at reagere med tavshed, og det betragter forældrene som et stiltiende samtykke', siger lærer Ayse Deveci.

Hun er tyrkiskfødt og har selv været gennem et tvangsægteskab. Det har fået hende til at stifte foreningen Broen, som rådgiver og hjælper kvinder, der ønsker at bryde ud af et arrangeret ægteskab eller ønsker hjælp til at undgå et.

En del af folkeskolens tosprogede elever oplever, at forældrene begynder at lægge planer for deres ægteskab i en meget ung alder. Mange af de arrangerede ægteskaber sker mod de unges vilje, fastslår Ayse Deveci.

'Pigerne foregiver, at de har været med til at vælge manden. Men det er en overlevelsesmetode. For hvad gør man, når man står magtesløs? Man retfærdiggør sin situation for at overleve'.

Overgreb mod barnet

Ayse Deveci mener, at folkeskolen lider af berøringsangst over for tvangsægteskaber. Det er en forfejlet holdning, når den ikke blander sig i, at familier med en anden kulturbaggrund krænker deres børn.

'Efter min mening er et tvangsægteskab et overgreb mod barnet. Jeg tror, at lærernes reaktion ville være markant anderledes, hvis en dansk elev blev udsat for samme behandling'.

Helt konkret foreslår Ayse Deveci, at skolerne holder emneuger for de større tosprogede elever. Får konsulenter med anden etnisk baggrund til at fortælle om menneskerettigheder og om demokratiets betydning. Og giver eleverne projektarbejde, hvor de udforsker og debatterer argumenter for og imod arrangerede ægteskaber.

'Det skaber refleksion hos de ældre elever, samtidig med at de møder nogle rollemodeller, der har skabt sig en karriere, selv om de ikke har danske rødder, og måske selv er brudt ud af et ægteskab'.

Magt og penge er de to væsentligste grunde til at arrangere et ægteskab. Ved at gifte sig ind i hinanden, forøger familierne deres magt og indflydelse, og de hjælper en fætter eller en kusine til en økonomisk sikret fremtid i Danmark.

'Samfundsudviklingen er løbet fra disse ægteskaber. I Danmark har både manden og konen som regel en indtægt, og derfor har ægteskabet nogle helt andre vilkår end for 50 år siden. Det skaber nogle gevaldige kløfter mellem forældre med dårlige skolekundskaber og deres børn, der i stort omfang er veluddannede og har adopteret de danske normer', siger hun.

Når læreren blander sig

Når lærere blander sig i en sag om tvangsægteskab, er det vanskeligste, at de oplever, at de går et skridt længere, end de har kompetence til, mener Ayse Deveci. Men lærerne har mulighed for at indhente kompetence og rådgivning hos de eksisterende foreninger som for eksempel Broen.

'Vi vil meget gerne hjælpe, men antallet af lærere, der henvender sig, er simpelthen ikke stort nok. Elevernes behov for hjælp er betydeligt større ude i folkeskolen'.

Broen kan for eksempel arrangere et møde mellem læreren, eleven og forældrene, hvor en ekspert fra foreningen konfronterer forældrene med problematikken og gør dem medansvarlige for de ting, der sker omkring eleven.

'Eleverne har typisk en enorm angst for den situation. I den kulturtradition, vi har med fra vores hjemlande, er vi vant til at klare alle problemer i familien uden indblanding fra fremmede. Eleverne føler, at de forråder familien, når de søger hjælp udefra, men faktisk bliver nogle forældre mere fleksible, når de unge siger fra. Hele miseren kan skyldes en brist i kommunikationen og loyalitetsbindinger'.

Det er dog ikke altid, at den unge og forældrene kommer til enighed. Broen får også henvendelser fra piger og kvinder, der ønsker hjælp til at flygte for at undgå et kommende ægteskab.

'Vi gør meget ud af at fortælle, hvilke konsekvenser det kan få at trodse forældrenes vilje, så det ikke kommer som et chok for pigen, hvis hun bliver udsat for vold eller udstødt. Vi tilskynder ingen til at bryde med deres familie', understreger Ayse Deveci. Pigen afgør selv, hvad der skal ske, og hvor hurtigt det skal ske.

'Indvandrernes kultur afspejler en flokmentalitet: Du er kun noget i kraft af din familie - du er ikke noget i dig selv. Vælger man at bryde ud af familien, fører det til isolation, udstødelse og tab af identitet, og det er meget vigtigt at afklare over for pigen. Vi kan vejlede hende om mulighederne for uddannelse og arbejde og dermed hjælpe hende med at opbygge en individuel identitet'.

Hun er selv et lyslevende eksempel på, at man ikke behøver at gå til grunde, selv om man nægter at leve sammen med den mand, forældrene har valgt.

Ifølge Ayse Deveci er drenge med anden etnisk baggrund plaget lige så meget af tvangsægteskaber som pigerne, men selv om hun har hjulpet en håndfuld drenge, vil hun ikke udtale sig generelt om drengenes problemer, da hendes ekspertise er pigernes problemer.-Vibe Halbirk er freelancejournalist

Broen

Foreningen Broen holder til i en lejlighed på Strøget i København. Her kan piger og kvinder komme ind til en anonym samtale. Også lærere kan henvende sig, hvis de har mistanke om, at et tvangsægteskab er under opsejling, eller hvis en elev har bedt dem om hjælp. På Broen sidder en ekspertgruppe af advokater, psykologer, uddannelses- og erhvervsvejledere klar til at rådgive. I det halvandet års tid, Broen har eksisteret, har 12 lærere henvendt sig.

Broen

Frederiksberggade 30, 2. sal

1459 København K

Telefonrådgivningen på 7015 5545 har åbent hver mandag, onsdag og fredag mellem klokken 15 og 18.

Derudover findes:

IND-sams kriselinie i København

telefon 3393 1055

IND-sams kriselinie i Århus

telefon 8613 2762

Københavns Kommunes Etniske

konsulent-team

Døgnkontakten

Åboulevarden 38

2200 København N

telefon 3537 3623

Etnisk rådgivningscenter Noor

Sankt Hans Gade 27

2200 København N

telefon 3317 6820

Læsemateriale

'Mod min vilje', forfatter Monja Abdel (roman)

'Væggen mellem os', forfatter Grete Randsborg Jenseg (roman)

'Bananfidus', forfatter Charlotte Blay (novelle)

'Perker', forfatter Khalid Hussain (roman)

'Hvad fire piger siger', forfattere Dorthe Bach, Malihe Dawari og Merete Kjeldsen (interkulturelt undervisningsmateriale)

Pigerne foregiver, at de har været med til at vælge manden. Men det er en overlevelsesmetode