Lad børn lege i fred, mener socialpædagogernes fagforening LFS.

Høringssvar: Skolereformen er et farvel til reformpædagogikken

Pædagogfagforeningen LFS gør i sit høringssvar frontalt op med den pædagogiske tankegang i det forslag til ny skolelov, som skal behandles i Folketinget i løbet af efteråret.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

LFS har ingen forventninger om, at regeringen og forligspartierne bag forslaget til nu skolelov vil lytte til de høringssvar, de modtager fra de mange interessenter. Men LFS, der organiserer hovedparten af de københavnske pædagoger, benytter lejligheden at lægge en principiel afstand til det børnesyn, der efter foreningens mening gestaltes i lovforslag.

Som LFS læser lovforslaget, fremstår skolen som en børnefabrik, hvor børnene skal undervises dagen lang. Frihed og fritid bliver taget ud af børnenes liv.

Pædagogiske psykologer: Folkeskolereformen kan skade de svage elever

Friheden og fritiden der blev væk

"Den frihed, børn har haft til at lege, til at skabe deres egne rum og vælge deres symboler, uden at voksne har skelet til læring, og til, hvad der er rigtigt og forkert, er ved at forvitre og forsvinde", skriver LFS således i sit høringssvar og tilføjer:

"Tankerne og perspektiverne i Ny Nordisk Skole og skolereformen er en fortsættelse af den udvikling, hvor børn socialiseres ind i en institutionel tid, et strengt bindende system, der kræver underdanighed og disciplinering".

"Leg underlægges en planlagt tid og bliver en videnskab og en industri, hvor legen bliver mere og mere organiseret og brugt som et centralt pædagogisk lokkemiddel og redskab i børns læreprocesser og læringsoptimering".

"Konsekvenserne af legens formalisering og strukturering er, at legens kreative aspekter undertrykkes og erstattes af forudbestemte snævre læringsmål".

Reformpædagogikken der blev væk

Lovforslaget er ikke en videreudvikling af den nordiske, pædagogiske tradition, sådan som undervisningsminister Christine Antorini ellers har 'solgt' den, men tværtimod et brud på denne tradition, mener LFS.

Antorini melder ud: 'Ny nordisk skole'

"Skolereformen viser, hvor langt Danmark har bevæget sig væk fra den kulturradikale reformpædagogiks mentor C. C. Kragh-Müllers udadvendte progressive og moderne pædagogik", skriver LFS og fortsætter:

"Vi er lysår væk fra den "Den Blå Betænkning" fra 1960. Den Blå Betænkning betød på mange måder et pædagogisk vårbrud.  Reformpædagogiske ideer, der havde været en del af den pædagogiske debat fra 30'erne, blev nu alment accepterede mål og metoder".

"Den Blå Betænkning ønskede først og fremmest at gøre skolen meningsfyldt for den enkelte elev".

"Derfor gik man ind for en funktionelt tilrettelagt undervisning, der skulle fremme elevernes arbejdsmetoder og bidrage til at give færdigheder og indsigt, som de lettere kunne bruge i samfundet uden for skolen. Skolen havde tidligere været præget af den mekaniske indlæring".

"Undervisningen skulle som noget nyt tage udgangspunkt i dagliglivets situationer og i den interessebetonede virksomhed. Børn havde ret til både frihed og fritid".

Lad os få den humanistiske skole tilbage

Men alt det er historie nu, mener LFS, der afslutter sine kritiske indvendinger med at håb om, at politikerne engang igen vil se på skole og børn med humanistiske øjne:

"LFS' håb er, at der med tiden igen kommer et paradigmeskift, som vil tage afsæt i det bedste fra den righoldige reformpædagogiske tradition og revitalisere en folkeskole og et fritidsliv, hvor børns lærings- og livsbegær er i centrum for den alsidige dannelsesproces". 

DLF: Reformen skal handle om den bedst mulige undervisning