BERLINGSKE

Kommentar

Skoleledere uden læreruddannelse er salt i såret på en nødlidende folkeskole

Søndag D. 14. JANUAR 2018 KL. 10:00

Kommunernes Landsforening har offentliggjort sine overenskomstkrav på lærerområdet. Et af dem er, at skoleledere fremover ikke nødvendigvis skal have undervisningskompetence, dvs. være læreruddannet og have praksiserfaring som lærere. Det er dybt bekymrende såfremt KL skulle få held til at få dette krav opfyldt, da skolelederen er pædagogisk leder af sin skole, både for lærere og elever, og også fremover bør være det, hvis ikke man ønsker skolelederen reduceret til bogholder og administrator styret centralt af kommune og folketing.

Kravet om generalister som skoleledere er et led i kampen mellem faglighed og professionalisme på den ene side og politisk/økonomisk styring af den offentlige sektor, også kaldet djøficering, på den anden. Det er en fortsættelse af den New Public Management-tænkning, som KL og Finansministeriet forfægter, og hvis mantra er, at lederstillingerne i det offentlige skal besættes af generalister, som helst skal være uddannede økonomer.

Fagligheden som ledelsesværdi bliver desværre forsøgt sparket til hjørne i disse år. Det så vi også ved vedtagelsen af skolereformen, der er et godt eksempel på New Public Managements (NPM) inficering af det offentlige uden inddragelse af fagprofessionelle overvejelser. Det er alene udtænkt af uerfarne unge økonomer i Finansministeriet uden kendskab til pædagogik og skoleforhold. Finansministeriet gør næsten en dyd ud af, at de ansatte djøf’er ikke har kendskab til det ressortområde, som de administrerer.

Udnævnelsen af ikke-læreruddannede skoleledere vil være at gnide salt i såret på en i forvejen nødlidende folkeskole og dens lærere. En leder skal have sin faglighed i orden for med tillid at kunne lede og vejlede sit fagprofessionelle personale og kontrollere den faglige standard.

Det er svært at forstå, hvorfor KL mener, at ukendskab til det område, som man skal lede, er kvalificerende. Det burde – selv for KL – være logik for burhøns, at en leder skal have forstand på det område, vedkommende leder. Når KL mener, at ledelse er en generel disciplin, der kan udøves uafhængigt af den faglighed, som hersker i organisationen, går det galt. Den manglende faglige indsigt omsættes til bureaukrati i form af målstyring og regeltyranni, kontrol og test, som folkeskolen og andre offentlige områder allerede lider under. Derfor har den offentlige sektor brug for fagprofessionel ledelse og ikke djøficering og styring gennem NPM.

En skoleleder skal kunne supervisere lærerne på skolen i pædagogiske og didaktiske spørgsmål samt have en tilbundsgående indsigt i og forståelse for skolens kompleksitet. Det kræver en forudgående læreruddannelse og lærerpraksis, selvfølgelig gerne suppleret med en form for lederuddannelse.

Hvis vi er interesseret i at udvikle folkeskolen og give vore børn den bedste skolegang, skal lederstillingerne besættes med kompetente fagprofessionelle skole- ledere også efter OK18.

Carsten Hogstad er tidl. lærer, skoleleder og forvaltningschef.