En informativ håndbog om, hvad lærere og pædagoger skal gøre, hvis de får mistanke til børn, der oplever vold i hjemmene. Den ville jeg gerne have haft, da jeg første gang stod med en ubehagelig mistanke.
Hvordan opdager
jeg, at et barn
oplever vold
i hjemmet, og
hvordan kan jeg
hjælpe barnet? - En håndbog til lærere og pædagoger
i skoler og fritidsordninger
Gratis
48 sider
Udgiver: Lev uden vold
Vi slæber alle rundt med
erfaringer og oplevelser, der farver vores syn på, hvordan det hele bør være. Som lærer eller pædagog kan det
nogle gange være svært at få øje på alvoren i det, man ser og oplever blandt de
børn, man er lærer for. Det er derfor, at det er vigtigt, at der udkommer en
bog som denne, der er med til at definere, hvad vold egentlig er. Bogen
behandler fire voldsformer: fysisk vold, psykisk vold, overværelse af vold og
seksualiseret vold. Det er alt sammen noget, der skaber utryghed i et barns
liv, der kan få alvorlige konsekvenser
for et barns udvikling og trivsel langt ind i voksenlivet, og det er derfor
vigtigt, at de fagprofessionelle bliver opmærksomme på, hvad der foregår i
børnenes hjem.
Annonce:
Vi har skærpet
underretningspligt, men vi har heldigvis ikke magt til at udsige domme. Den
slags skal der ekspertviden til at afgøre, men det er dem, der er tættest på
børnene, der skal se, høre og beskrive, hvad de ser og oplever. Desuden er det
afgørende, at der er et godt kollegialt samarbejde, da et dårligt og stressende
samarbejde ofte kan få negative konsekvenser for, hvornår og hvordan der
handles længere oppe i systemet. Men som en kollega sagde til mig, da jeg var
ung lærer: ”så et det jo som regel os, der ender med at få ret i sidste ende.”
Vi skal tro på, at vi ikke ser spøgelser eller overreager, som vi så
ofte får at vide, når vi mærker at børn mistrives. Det er en
balancegang mellem at handle for lidt eller for meget, fordi alt hvad
vi siger og hører, går videre til forældrene, og det kan få store konsekvenser,
som ingen kan forudsige, når det skærpede blik er blevet sat på et barn.
Det gør derfor helt ondt
i hjertet, når vi lærere mindes om, hvor stort et ansvar vi har over for de
børn, vi har som ansvarsområde – hver eneste dag. Der er alt for mange børn,
der mistrives, og som vi som omsorgspersoner ikke når at hjælpe. Men så er det
jo godt, at der også udkommer bøger, der fortæller os, at vi faktisk kan gøre
en forskel i børns liv, og at der findes bøger som denne, der kan lære os at se
tegn på mistrivsel.
Annonce:
Bogen giver en viden og
en guidning til konkrete situationer, der er bygget op omkring tre trin, hvor
opsporing er det første, håndtering i forhold til underretning er det andet, og
det sidste trin er at passe på barnet, når der er igangsat en sag om vold.
Blandt de mange råd og
vejledninger er der en vejledning i den svære samtale og til hvordan man
skriver en underretning. Da jeg skrev min første underretning, var der ingen,
der hjalp mig. Det ville jeg gerne have haft hjælp til, så jeg kunne have gjort
det bedre.
Annonce:
Bogen
rammer et meget vigtigt område af lærerarbejdet for der er mange børn, der
lever med vold – også den usynlige. Det kræver en lærer, der er i ro og
balance, der har tid og giver sig tid. Så lad os begynde at lære om det
allerede på uddannelsen, så de nye lærere og pædagoger ved, hvad de skal spørge
om, og hvem de selv skal have hjælp fra, når de har ansvaret for børn, der
mistrives.