I en kronik med titlen ”Trivsel i skolen og andetsteds” 13.januar 1953 i Politiken skriver Anne Marie Nørvig blandt andet: ”Hænder det en sjælden gang, at en lærer lader sig provokere til en lussing eller anden ublid medfart, betyder det intet og skal ikke dramatiseres.” Denne udtalelse svarer ikke til det billede eftertiden har fået af Nørvig som værende på barnets side. I øvrigt var det ikke en sjælden gang lærerne slog, men systematisk hver dag. Lussinger blev forbudt i 1814, så det kan ikke være en undskyldning, at læreren blev provokeret. Den ublide medfart kunne være en sprængt trommehinde. En lussing betyder intet. Det tror jeg ikke mange børn var enige i. Alt i alt en skandaløs udtalelse af et pædagogisk ikon.