Råd og tip til at arbejde hjemmefra

Kirsten Andersen er selvstændig konsulent og ejer af Mnemosyne Kurser. Kirsten holder kurser om ”Personlig planlægning”, har arbejdet hjemmefra i mange år og har på det seneste holdt flere webinarer om, hvordan man får rykket på sit eget arbejde samtidig med at resten af familien også er hjemme - og børnene også skal lave deres skolearbejde.

Merete Skjødt Jørgensen er lærer og pædagogisk læringsvejleder på Skårup Skole ved Svendborg og har i mange år arbejdet med planlægning af undervisning, skolebiblioteksfunktioner og udviklingsprojekter.

I det følgende kommer Kirsten med en række råd og tips - og Merete kommenterer og perspektiverer dem med udgangspunkt i Skårup Skole.  

1. Indret en hjemmearbejdsplads, der gør det hyggeligt og effektivt at arbejde

Uanset hvor mange voksne og hvor mange børn der skal arbejde hjemme – er det rart at arbejdsområdet fungerer. At teknikken virker, at der er nogenlunde ryddeligt på bordet mv.

Merete: Her i 2. uge i elevernes hjemmeperiode vil de fleste hjem antageligt have fundet nogle rutiner, men der kan være tekniske udfordringer bl.a. med Uni-login eller hvis elevens computer ikke fungerer optimalt – eller slet ikke. På skolens læringscenter udlåner vi chromebooks til elever og varetager de spørgsmål forældre og elever måtte have. Alle henvendelser går primært gennem Aula.  

2. Tag arbejdstøjet på

Det kan være meget hyggeligt at sidde i undertrøje og bare tæer, men for de fleste giver det et mentalt boost at tage arbejdstøjet på.

Merete: Skoledagsrutinen vil vende tilbage, når vi kommer på den anden side af skolelukningerne. Indtil da vil lærere sende hjemmeopgaver i klassens ugeplan og flere lærere har daglige  videokonferencer med eleverne. Derfor vil det nok være rart for børn og unge at sidde parat med ”håret redt” foran kameraet.  

3. Spis den slimede frø fra morgenstunden

Der er et gammelt udtryk, der hedder: ”Hvis du starter dagen med at sluge en levende frø, har du sandsynligvis klaret det værste, du kommer ud for den dag.” Overført på arbejdsopgaverne betyder det. Lad være med at udskyde vigtige opgaver. Du kan lige så godt få dem overstået. Måske er du morgenmenneske og ved, at mellem kl. 6.30 og kl. 08.00 vil der være ro og fred, inden resten af familien kommer i gang. Måske er du vant til lige at starte med lidt småopgaver. Prøv i stedet at tage den vigtigste, mest besværlige opgave. Ofte viser det sig, at det egentlig gik meget godt, og måske fik du ligefrem løst opgaven hurtigere, end du havde regnet med – og så kan skuldrene komme ned, og du kan nyde, at du fik startet dagen rigtig godt.

Merete: Når elever skriver stile, for eksempel med temaet genforening, giver det for barnet bedre mulighed for at reflektere, hvis der er god tid til deadline. Bedsteforældre, som i denne tid vil blive lykkelige for en opringning og snak om temaet – vil være oplagte at inddrage, men det kræver planlægning og struktur for ikke at sidde med den vigtige opgave til sidst, så ”slug frøen”.

4. Brug Pomodoro-teknikken

Teknikken er udtænkt af Francesco Cirillo sidst i 80´erne – og går ud på, at du arbejder 25 min, holder pause 5 min, arbejder 25 min, holder pause 5 min, i alt 4 gange, inden du holder en længere pause. Teknikken har fået navn efter æggeuret som Cirillo benyttede, der var formet som en tomat. Pomodoro betyder tomat på italiensk.

Teknikken går ud på, at du deler dine opgaver op i mindre bidder ved brug af en timer. En pomodoro varer typisk 25 minutter efterfulgt af 5 minutters pause. Derefter starter en ny pomodoro. Efter fire runder holder du en længere pause, f.eks. på 20 min.

          25 min + 5 min

          25 min + 5 min

          25 min + 5 min

          25 min + 20 min  

De fleste kan holde fokus 25 minutter uden at lave overspringshandlinger– og den efterfølgende pause bliver derved en belønning for, at du kunne holde fokus. Det er vigtigt, at du ikke bruger pausen på lige at læse en mail.

Forestil dig, at du skal skrive et referat – og du tænker, det tager 3 x 25 min. Så kan du evt. programsætte, at du bruger den 4. pomodoro på at tjekke mails.

                      25 min referatskrivning efterfulgt af 5 min pause

                      25 min referatskrivning efterfulgt af 5 min pause

                      25 min referatskrivning efterfulgt af 5 min pause

                      25 min mailtjek efterfuldt af 20 min pause.

Måske vil dine børn synes det er sjovt at arbejde på denne måde. Måske bare to x 25 min efterfulgt af en pause. Brug den første 5 min pause på at lave englehop sammen eller lad børnene lave armbøjninger. De fem minutter skal de væk fra hjernearbejdet. Så arbejder underbevidstheden videre, og børnene kan fortsætte efter pausen med det de var i gang med.

Merete: Metoden kan som Kirsten skriver bruges af eleverne,-  især de ældste som arbejder med større og komplekse opgaver. For voksne såvel som børn handler det om at komme i flow og opleve koncentration og færre (helst ingen) afbrydelser. Hver gang børn og unge opsluges af bogen eller opgaven, oplever de, at opgaven løses hurtigere og mere succesfuldt. . Aftaler om brug af mobiltelefonen vil være en naturlig del af planlægningen. Mange børn lader sig distrahere og hvis forældre, i lighed med skolerne, aftaler at mobilen lægges helt væk inden skolearbejdet begynder, og først bringes i ”høre-afstand”, når tiden staves med fri- foran – så undgås frustrationer over dette.

5. Tag en snak med familien om, hvordan du/I organiserer arbejdsdagen. Find en rytme, der passer familien, måske med skæve arbejdstidspunkter for dig.

Du kan ikke både lave koncentreret arbejde og hjælpe dine børn fra sidelinjen. Hvis du sidder sammen med børnene og er på ”on and off”, så er der to muligheder. Enten går du 100 % ind i at være nærværende, og det kan jo i bedste fald blive en super stjernestund. Alternativt kan du lave grønne opgaver. Grønne opgaver er opgaver, der ikke er krævende for dig, og som du kan gå fra og til, uden at du skal bruge tid på at komme ind i opgaven igen.

Gule opgaver er vigtige opgaver, der ikke haster (endnu). De kan blive vigtige røde hasteopgaver, hvis du udskyder dem. Røde opgaver er dem der reelt er kort deadline på. Lad os tage et eksempel fra min egen verden. Får jeg til opgave at skrive en artikel og der er en uge til deadline, så kan jeg vælge at finde et hul i kalenderen, hvor der er nogenlunde ro og få den skrevet – måske 3-4 dage før deadline. Venter jeg til samme dag som den skal afleveres er det blevet en rød opgave. Hvis der så sker noget uventet, der gør det endnu sværere at nå deadline, så bliver det unødigt hårdt at arbejde.

På tegningen er et bud på, hvordan familiens struktur kan se ud. Vigtigt af alt. Det er det muliges kunst – og at forsøge at arbejde koncentreret på egne opgaver samtidig med at børnene skal have hjælp, det er uhensigtsmæssigt. Så lav en struktur, hvor du arbejder med – og ikke imod – familiens rytme.

Merete: Skolen hjælper med struktur på opgaveoversigter. Det drejer sig om hvilke fag, der er på banen med opgaver, hvornår de skal afleveres og hvilket omfang samt hvor eleverne digitalt henter og afleverer arbejdet. Samarbejde og koordinering fra skolens lærere er supervigtigt. Der er altid udfordringer med at læse og forstå opgaver, at vide om man er på rette spor – og at få den vigtige feedback som normalt gives løbende af læreren i klasselokalet. Det er vi nødt til at løse på andre måder, når børn og forældre arbejder hjemmefra. Flere kolleger gennemfører daglige videokonferencer på GoogleMeet, hvor opgaverne er lagt på diverse platforme inden den fastsatte videotid, - og tiden online – face to- face - bruges til besvarelse af spørgsmål fra eleverne. Det fungerer især fint hos de ældste elever, der også har mange timers arbejde hver dag. De aftalte videokonferencer giver gruppedynamik og virtuelt socialt samvær, når klasserumsnærværet savnes.

På Skårup Skole har alle forældre, elever og lærere adgang til kommunikation via Aula. Desuden har skolen en Facebookside og det pædagogiske læringscenter, PLC, har en blog med oversigt over skolens digitale læremidler, nyheder om undervisning og læringscentrets aktiviteter. Bloggen opdateres næsten dagligt: https://sslc.skoleblogs.dk/

Kirsten Andersen er forfatter/medforfatter til 10 bøger – heraf 3 om Personlig planlægning, senest bogen ”Er det så svært at lede sig selv? – om personlig planlægning.