"Uren Pædagogik 3" udkommer seks år efter den første bog i serien. Thomas Aastrup Rømer, Svend Brinkmann og Lene Tanggaard redigerer serien, men er langt fra de eneste bidragsydere.

Brinkmann, Tanggaard og Rømer vil give skolen 'pædagogisk ilt'

Med en ny bog, 'Uren Pædagogik 3', forsøger tre kendte forskere og debattører at sætte at udvikle et spejl for den virkelige praksis i skolen. De er blandt andet kritiske over for 'dataficeringen' af skolen.

Publiceret

 DE BIDRAGER TIL BOGEN:

  • Lene Tanggard
  • Svend Brinkmann
  • Thomas Aastrup Rømer
  • Brian Degn Mårtensson
  • Jan Jaap Rothuizen
  • Jacob Klitmøller
  • Hans Henrik Hjermitslev
  • Frederik Pio
  • Kirsten Hyldgaard
  • Thomas Szulevicz
  • Alexander von Oettingen
  • Erik Schmidt
  • Per Fibæk Laursen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Du bør ikke læse denne ubrugelige bog. Du bliver hverken mere kompetent eller mere læringsparat. Tværtimod.

Du risikerer at få lyst til at tænke, skabe, handle og kritisere på de steder, hvor du står. Lyder det ikke besværligt?"

Det er vel de færreste bøger, der på bagsiden advarer mod læsning. Og redaktørerne af "Uren Pædagogik 3", hvorfra bagsideteksten stammer, var da også imponerede over, at den var sluppet forbi redaktøren på forlaget Klim, der mandag holdt reception for den tredje bog i serien Uren Pædagogik.

Bøgerne redigeres af DPU-lektor Thomas Aastrup Rømer og de to professorer i psykologi ved Aalborg Universitet, Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.

Men hvad er 'uren pædagogik' - og hvad kan man som lærer og professionel underviser vinde ved at beskæftige sig med begrebet?

Lene Tanggaard fortæller:

"Svend og jeg var i 2007 på en konference i USA, hvor temaet var accountability og evidens: hvordan kan vi være sikre på, at vi får værdi ud af de midler, vi avender i de offentlige indsatser? Også uddannelse. Så kom vi til at tale om, at i forhold til pædagogik, skole og uddannelse, så er der aldrig tale om en ren virkning, som der er på kemiske præparater indenfor medicinen. Du kan ikke bare overføre den tanke til pædagogik. Det er ikke som at sluge en pille, der virker, uanset hvem du er. Når det gælder undervisning, så virker metoderne urent", fortæller Lene Tanggaard. Som professor ved Aalborg Universitet forsker hun i kreativitet og læreprocesser, ligesom hun er forfatter til en lang række bøger på området.

Svend Brinkmann supplerer:

"Uren pædagogik er bare en måde at tale om pædagogik, fordi pædagogik altid vil forblive uren. Så hvis man skal tale om pædagogik, så skal man tale om noget, der er filtret ind i traditioner, kultur, følelser alt muligt, der ikke kan sættes på kategoriale didaktiske formler, og det vil vi gerne markerer", siger Svend Brinkmann og uddyber:

"For mig er den præcise reference en filosof, der hedder Allan Janik, der skrev et 'forsvar for den urene fornuft'. Som et svar til Immanuel Kants "Kritik af den rene fornuft", der er Kants hovedværk, hvor han sætter mulighedsbetingelser op for vores erkendelse, der er uafhængige af tid, kultur og så videre. Kant mener, at der er nogle rene kategoriale former, som erkendelsen må falde i. Men Janik siger: Fornuften er altid også uren, den er lokaliseret, den er situeret vævet ind i kontekstuelle forhold. Det må vi forstå og tale om", siger Svend Brinkmann - professoren, der blev verdenskendt i Danmark med bogen "Stå Fast - et opgør med tidens udviklingstvang".

Dataficering

De tre redaktører peger på, at der lige nu er ved at ske en 'dataficering'af skolen.

"Det er kommet til siden 2011, og det er det nye paradigme, der overlader scenen til data-kompetente folk, der nu skal mene noget om pædagogik, og det er paradoksalt, for det er helt afkoblet fra den samtale, vi har haft indtil nu", siger Lene Tanggaard.

"Bare det at man identificerer det som data, så har man underlagt sig det. Tidligere kaldte man det ikke data men pædagogisk viden. Man vidste noget om elevernes faglige og personlige kunnen og viden. Og lærerens praksis er at sætte de forskellige ting ind i en sammenhæng. Ved at kalde det 'data', så signalerer man, at man kan har taget det ud af en pædagogisk sammenhæng og gjort det til genstand for noget metode og styring. Derfor er det uheldigt, at man har fået det ord ind i den pædagogiske verden", siger Thomas Aastrup Rømer.

"Når du har nogle tal i en kolonne, så taler de ikke af sig selv. For eksempel så kan folk finde på at lyve, når de svarer på et spørgeskema. Det ved meget erfarne kvantitative forskere. Det er vigtig viden, når man for eksempel ser på svar i en trivselsundersøgelse i skolen", siger Lene Tanggaard og giver som eksempel en lærer, hvor eleverne i 2. klasse havde svaret, at de ofte havde ondt i maven. Læreren spurgte eleverne, hvad det handlede om, og de fortalte at de fik ondt i maven, når de var sultne.

"Så talte læreren med eleverne om det og om, at der kunne være forskellige grunde til, at man havde ondt i maven, og næste gang de svarede på spørgsmålet, så bongede de fint ud. Data er aldrig bare data - det kommer et sted fra og det er åbent for fortolkning", siger Lene Tanggaard.

"Det er atomiseret informationsbits. Hvis man møder en gruppe studerende med udgangspunkt i data, så ødelægger det muligheden for at bedrive ordentlig pædagogik. Dataficeret pædagogik, hvor data overtager den måde, man planlægger undervisning med læringsmål, tegn på læring og så videre er et styringsmiddel", siger Thomas Aastrup Rømer.

Redaktørerne bag 'Uren Pædagogik 3' understreger i øvrigt, at de ikke har noget imod test i sig selv - men:

"Testbulimien, altså de mange test, der lægger sig i lag og ikke bliver fordøjet ordentligt gør, at vi bliver nødt til at diskutere, hvordan vi kan lykkes med test og hvilke test, der giver mening", siger Lene Tanggaard og Thomas Aastrup Rømer uddyber:

"Test bliver en del af et større styringssystem, hvor det er noget andet at lave test og eksamen med udgangspunkt i sit fag". 

Powered by Labrador CMS