Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Regeringens skoleudspil ’Forberedt på fremtiden ll’ omfatter initiativer om bl.a. færre mål, mere kreativitet, praktisk undervisning, en ny mesterlæreordning i udskolingen og klassefællesskaber, som også kan rumme elever med specialundervisningsbehov. Disse tiltag har til formål at forbedre folkeskolen, hvilket er yderst positivt.

Dog savner jeg som pædagog med speciale i relationer i skolen et klart fokus på relationer i dette udspil. Vi ved fra forskning på området, at relationer spiller en afgørende rolle for elevernes trivsel, motivation, engagement og akademiske præstation samt deres kognitive, emotionelle, individuelle og sociale udvikling. 

Vi ved også, at negative relationer kan føre til ensomhed, skolevægring, mobning, støj og uro i klasseværelset. Trods mange års fokus på udvikling af pædagogens og lærerens relationskompetencer og betydelige investeringer i kurser, redskaber, modeller og programmer, er udfordringen stadig aktuel.

I dag er udfordringen stadig lige relevant for både pædagoger og lærere. Jeg mener, at ’Forberedt på fremtiden ll’ også bør indeholde tiltag, der styrker elevernes og de voksnes relationskompetence. Dette fokus er ikke blot vigtigt for de voksne, men udgør også fundamentet for elevernes trivsel, udvikling og læring.

6 anbefalinger

Hvordan kan relationskompetence hos elever, pædagoger og lærere styrkes?

For det første foreslår jeg at skelne mellem relationer som praksis og viden om relationer. Viden om relationer kan hjælpe eleverne til at forstå deres relationer til hinanden, til fortiden, nutiden og fremtiden, og ikke mindst deres relationer til naturen og verdenen, som vi i fællesskab skal passe på.

For det andet anbefaler jeg, at der afsættes tid og plads i klasseværelset til en systematisk dialog om forskellige former for relationer, hvor vi som voksne:

1. Lytter til og tager elevernes stemmer alvorligt, gør dem bevidste om nutidens og fremtidens centrale udfordringer og inddrager deres perspektiver i at finde løsninger.

2. Almengør samtaler om former for relationer, som i dag opfattes som svære.

3. Hjælper eleverne med at sætte ord på egne erfaringer, følelser og tanker.

4. Giver dem mulighed for at lytte til hinandens holdninger og oplevelser, udvise empati og hensyn.

5. Udstyrer dem med viden og redskaber til at identificere og skelne mellem negative og positive former for relationer, så de selv kan sætte grænser.

6. Skaber et fælles sprog og en fælles forståelse om begreber som respekt, tillid, empati, kærlighed, ensomhed og afvisning.

Børn skal være eksperter i deres eget liv

Som Børnerådet understreger, er børn ”kompetente samfundsaktører, og de skal inddrages og anerkendes som eksperter i eget liv. Det er vigtigt, at børn bliver inddraget i problemstillinger og tematikker, der er relevante for dem. Børn skal tages alvorligt, og deres synspunkter skal respekteres.”

Dialog i klasseværelset om elevernes relationer og virkeligheder fremmer refleksion. Refleksion skaber viden, som kan bidrage til en bedre forståelse af den relationelle dimension hos både eleverne og de voksne.

Forståelse muliggør accept af hinandens forskelligheder, hvilket letter opbygningen af inkluderende fællesskaber. Samtidig kan dialog om relationer i klasseværelset også være med til at forebygge de udfordringer og behov, der kan opstå i skolen.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk