Ofte hører vi på lærerværelserne snak om, at børn er forkælede, krævende og svære at gøre tilpas. Hvad stiller vi op over for de børn, og hvordan karakteriserer vi et barn som forkælet?

Vi ser i stigende grad børn fra velstillede, resursestærke hjem, der er aggressive, utilfredse, men også usikre og med manglende selvværd. Hvordan hænger det sammen? Kan man virkelig elske sine børn for meget? Aldrig har forældre været så kloge på børneopdragelse, så veluddan­nede og så usikre over for deres børn. Her ser børnepsykologer og børne­psykiatere nogle klare "symptomer" hos mange af nutidens børn, der ofte kan forveksles med egent­lige følelsesmæssige, adfærdsmæssige og psykiatriske tilstande; hvorved raske børn sendes til undersøgelser og behandling under det psy­ki­a­tri­ske system.

Der er gode råd til både forældre og pædagoger. Dog er det sådan, at man godt kan blive lidt skuffet, hvis man søger en eller anden facitliste til problemerne, for en sådan findes - desværre - ikke. I sted­et sidder man som læser tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål, men dog med en beskri­velse og en spørgen, der gør os klogere på emnet. I alt fald er jeg selv blevet (lidt) klog­ere på, hvor­dan jeg som forælder (og lærer) kan blive bedre til at finde en balance mellem omsorg og opdrag­el­se på den ene side og au­to­ritet og respekt på den anden.

Alt i alt er bogen skrevet af en meget klog og kompetent kvinde og er både grundig og saglig samt giver masser af opmuntring og støtte til alle, som arbejder på, at børnene skal udvikle sig til kompetente, glade og sociale mennesker.