Debat

Talentarbejde er smitsomt - på den fede måde

Hvordan finder og dyrker man talent, så både elever og lærere får gejst og arbejdsglæde? Det har de et godt bud på i Skt. Josefs Skole i Roskilde: Talent smitter - når nogle elever bliver tændt, lokker de også de andre med.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolens talentarbejde på scienceområdet har bredt sig som ringe i vandet, først til skolens øvrige fagområder og efterhånden også til kommunens øvrige skoler. To af skolens lærere er uddannet talentvejledere hos Science Talenter i Sorø, og yderligere en lærer og en pædagog afslutter uddannelsen inden sommerferien, så skolen starter det nye skoleår med fire uddannede talentvejledere.

Det startede med et pinligt årsgennemsnit i fysik på 5,3 og har udviklet sig til et sprudlende talentudviklingsprojekt, hvor karakterer egentlig ikke er så vigtigt. Men når det nu skal være, er gennemsnittet i fysik da steget til over 9!

Fysiklærerne blev kaldt til samtale - noget skulle gøres. Det logiske ville have været at lave mere af den samme undervisning, men i stedet ændrede vi undervisningsformen og oprettede talentholdet, og det har rykket - i dag har vi et snit på over 9 til afgangsprøverne. Det er skolen jo glad for, men vigtigere er, at eleverne har fået lyst til faget. Og det får de, hvis undervisningen er spændende og inspirerende,” fortæller talentvejleder Ole Grevald, der selv har været fysiklærer og ved, hvad han taler om.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Skoleleder Thorsten Dyngby er enig:

“En af de gordiske knuder i skolesystemet har været at fastholde elevernes lyst til at lære op gennem skolesystemet - at de ikke bliver skoletrætte. Hvorfor taber vi så mange? Talentarbejdet er med til at sætte fokus på vores læringssyn - når jeg ser, at elever kommer og sidder her i ferier, weekender og aftener og nørkler med deres projekter, tænker jeg, at det kan være med til at ændre hele vores måde at lave skole og uddannelse på.”

Talenter kan også gå i 0. klasse

Det holdt hårdt at få lov at få lov at tage talentvejlederuddannelsen hos Science Talenter, men i 2016-17 lykkedes det for Ole Grevald og Caroline Matthiassen, der i dag deler en fuldtidsstilling som talentvejleder og bruger resten af deres arbejdstid på undervisning.

Den store succes med talentarbejdet startede på udskolingsområdet, men efter sommerferien sættes der ind på at få fat på talenterne langt tidligere. Da er en mellemtrinslærer og en pædagog fra skolens SFO færdiguddannede talentvejledere. Næste hold på talentvejlederuddannelsen i Sorø har også deltagere fra Skt. Josefs Skole. Skolen vil sikre, at alle afdelinger har en uddannet talentvejleder, så denne gang er det en lærer fra indskolingen og en fra skolens internationale afdeling, der uddannes.

Vi skal have fat i dem tidligt! Pædagogen i SFO'en er ganske vist uden for fagfeltet, men hendes pædagogiske baggrund kombineret med talentvejlederuddannelsen vil gøre det muligt for hende at spotte potentiale.

Talentvejleder Ole Grevald, Skt. Josefs Skole

“Vi skal have fat i dem tidligt! Pædagogen i SFO'en er ganske vist uden for fagfeltet, men hendes pædagogiske baggrund kombineret med talentvejlederuddannelsen vil gøre det muligt for hende at spotte potentiale. Tænk, hvis vi allerede kan finde dem før 0. klasse i mini-sfo - så kan vi talentvejledere snakke om, hvem der skiller sig ud og være opmærksomme på dem. Og vi kan se, om vi kan gøre noget anderledes,” siger Ole Grevald.

Talenthold til humanisterne

Talentvejlederuddannelsen har vendt op og ned på mange ting - bl.a. har talentarbejdet bredt sig til andre fagområder. Fx har skolens humanistiske del nu også et talenthold: Writers Club. Her hjælper skolens dramalærer med at bygge stemning op. Eleverne på holdet skal skrive en antologi - årets arbejde bliver til en bog, der bliver udgivet og kommer til at stå biblioteket.

Og skolen deltager ikke kun i Unge Forskere-konkurrencen, men også i Sprogolympiaden, DM i Fagene og meget andet. Talentvejlederne har udarbejdet et årshjul (link), så skolen har et overblik over de mange muligheder og kan tage de forskellige aktiviteter med i planlægningen.

“I starten troede vi, at de kun var naturfagene, det handlede om. Men nu har vi fået øjnene op for, at talentvejlederne også kan arbejde bredt på tværs af fagene. Alle børn har evner og talent, hvis de får lov at bruge deres nysgerrighed - talentvejlederne har åbnet øjnene for, at det ikke kun er dem med de høje karakterer, der er dygtige,” siger skoleleder Thorsten Dyngby.

Talentvejlederne har åbnet øjnene for, at det ikke kun er eleverne med de høje karakterer, der er dygtige

Skoleleder Thorsten Dyngby, Skt. Josefs Skole

De andre faglærere - også de skeptiske - gør flittigt brug af de to travle talentvejledere.

“Vi fodrer de øvrige lærere med specielle tiltag - og de udfordrer os og spørger, hvad vi kan gøre for deres fag - og så må vi i gang med at undersøge, hvad der er af efteruddannelse, kurser, konferencer, konkurrencer mm.,” siger Caroline Matthiassen.

“Talentarbejdet og de mange forskellige aktiviteter betyder, at både eleverne og lærerne vil have mere, og at de bliver ved med at brænde. Vi oplever, at ligesom talenterne smitter de andre elever med begejstringen, smitter det også af på lærerne.”

12-taller giver ikke plads på talentholdet

Skolen har et sciencetalenthold, der samler elever fra 8. og 9. årgang. Der er samlet år efter år mellem 18 og 20 elever på holdet ud af ca. 275 mulige. Der er ni elever på hvert hold, og de bliver nøje udvalgt - det er ikke hold, man kan melde sig til.

“Ole og jeg vælger de elever ud, der skal på holdet. Det er en lang proces, hvor vi observerer, hvordan de løser forskellige opgaver. Det, vi kigger mindst på, er karaktererne. Vi ser på, hvad er det for nogle mennesker, om de er kreative, innovative og videbegærlige. Vi vil ikke have flere end 9-10 fra samme årgang på holdet, vi skal være tæt på dem - og de skal føle, at de er udvalgt,” fortæller Caroline Matthiassen og suppleres ivrigt af Ole Grevald:

“Man skal yde noget, ligesom til førsteholdet i håndbold. Vi har også haft elever fra vores hold med til at vurdere, hvordan de andre elever løser udfordringer, og vi bedømmer uafhængigt af hinanden. Til sidst sammenligner vi noter, og vi kommer typisk til det samme resultat - man kan se, hvem det er, der skiller sig ud og tager en anden vej. Der er selvfølgelig nogle 12-tals-elever, men kun 10-15 procent. Resten er dem, der vil gerne, og kan måske, som Ulrik Wilbek siger.”

“Eleverne er ikke sikret pladsen i to år, der skal kæmpes hele vejen. Når først de er på talentholdet, bærer vi dem hele vejen, vi har tillid til dem. De har nøgle til vores kontor, hvor de har adgang til Lego-robotter, raketter osv, og de kan selv hente nøgler til fysiklokaler, kemikalier mm. De må også gerne sidde i fred og ro på vores kontor og arbejde med projekter.”

Skolearbejde i fritiden - helt frivilligt!

Et vigtigt aspekt på talentholdet er deltagelse i sciencekonkurrencen Unge Forskere, som skolens øvrige elever dog også frit kan deltage i. I år deltog i alt 21 elever med 10 projekter, hvoraf seks blev præmieret. Også sidste år blev seks projekter præmieret.

“Tidligere har der været en aldersbegrænsning for deltagelse i Unge Forskere, men den har vi afskaffet fra i år, og man kan også deltage, hvis man ikke på talentholdet. Det skal være mere åbent - alle skal have lov at udvikle deres talent, uanset om de er dygtige til motorcross eller skak. Vi skal anerkende dem for det, de kan, for det er vores erfaring, at det skaber en kultur, hvor det er okay at være dygtig,” siger Caroline Matthiassen.

“Hvis talenteleverne går videre fra semifinalen til finalen, styrer de selv deres skema i de tre uger op til finalen, og det står dem frit for at sige til faglærerne, at de har brug for at droppe matematik eller engelsktimer, hvis de skal have fat i en læge eller en virksomhed i forbindelse med projektet.”

Talentvejlederne understreger, at eleverne ikke misbruger friheden og tilliden - tværtimod - de er meget opmærksomme på ikke at gå glip af undervisning. De har endda oplevet, at elever har villet ind på skole og arbejde med deres projekter i påskeferien, og det har de fået lov til. Og det er ikke kun talentholdet, der tager fritiden til hjælp.

Det er elevernes eget projekt, som de går op i, og de er ikke til at drive ud af skolen!

Talentvejleder Caroline Matthiassen, Skt. Josefs Skole

“Skolen har også en mellemtrinslærer, Katja Borregaard, som er vanvittigt dygtig til teknologi, hun har hold efter skoletid, hvor de laver mindcraft, egne spil, Coding Fair osv. Det er elevernes eget projekt, som de går op i, og de er ikke til at drive ud af skolen!”

“Det gør de, hvis undervisningen er spændende og inspirerende. Vi dyrker nørder her på skolen.”

Talentvejlederne er ambassadører

Også verden uden for skolens mure er ved at få øjnene op for den anderledes måde, man angriber talentarbejdet på.

“Når vi sidder med de andre lærere til Unge Forskere, bliver de overraskede, når vi fortæller, at vi ikke underviser vores deltagere. Vi rådgiver og vejleder - vi tjekker ikke forsøg og fortæller eleverne, hvad de skal gøre. Der er ingen af elevernes Unge Forskere-projekter, vi kan kalde vores - det er deres. De har ejerskab,” understreger Caroline Matthiassen.

Talentvejlederteamet har netop været på Big Bang-konferencen, hvor de modtog Novo Nordisk Fondens naturfagslærerpris på 250.000 kroner for deres indsats. Med på konferencen var 42 lærere fra Roskilde Kommune, og mange af dem har hentet inspiration hos Skt. Josefs Skole. Fx er der flere og flere Roskilde-skoler, der deltager i Unge Forskere-konkurrencen.

“På konferencen sad vi alle ved samme langbord og spiste sammen og snakkede på tværs om, hvad sker der på skolerne. Vi har skabt et stærkt netværk og samarbejder. Og vi ved, hvem vi skal ringe til, når vi skal i gang med noget,” fortæller Ole Grevald.

“Roskilde Ungdomsskole er helt pjattede med at arbejde sammen med os, så der har vi lavet et Unge Forskere-hold. På den måde får elever fra andre skoler øjnene op for, at man kan lære anderledes, og det åbner et vindue til andre skoler. Vi lærer også noget, fx har vi lært om Lego Mindstorm fra Trekronerskolen.”

Talentvejlederne er også blevet kontaktet af flere skoler, som gerne vil høre mere om Unge Forskere og om at lave valghold.

“Og alle tre gymnasier vil gerne lave samarbejder med os - de kan se et kundegrundlag! Vi arbejder også sammen med erhvervsuddannelserne, innovationssamarbejdet CORO, virksomheden Madkulturen m.fl. De vil gerne vores hjælp med at lave talentprojekter - de er kede af, at de unge kun ser gymnasierne som mulighed, de vil også have nogle af de kloge. Og det giver jo mening, for samfundet vil hellere have folk, der kan noget, som har arbejdet med håndværk først - det gælder både arkitekter, ingeniører osv.,” siger Ole Grevald, der også glæder sig over samarbejdet med virksomheden Rockwool.

“Rockwool hopper og danser, de vil gerne arbejde med os, de stiller materialer og viden til rådighed og hjælper vores elever med patentsøgning. Det er megaspændende!”

Også skoleleder Thorsten Dyngby er tilfreds med, at talentvejlederne arbejder ‘ud af huset’:

“Vi får en masse presse på vores intitiativer, og det betyder, at vi jævnligt får kontakt fra andre skoler, der spørger, hvordan vi bærer os ad med, at nogle lærere arbejder på en anden måde, og med at dyrke ildsjæle, uden at det smitter negativt af på de andre. Nu kan de se, hvordan eleverne profiterer på det - de opnår resultater, vinder konkurrencer. Og de holder lærelysten.”

Gode råd fra skolelederen

Men hvordan griber man det an, hvis man vil ændre kulturen blandt både lærere og elever på skolen? Det har skoleleder Thorsten Dyngby et bud på:

“Læreren står for undervisning, og læring er, når eleverne ser lyset og forstår. Undervisningen skal tage udgangspunkt i, hvordan eleverne lærer og løser udfordringer, og læreren skal tilpasse sin undervisning til nysgerrigheden. Man skal tage udgangspunkt i at være nysgerrig på, hvordan eleverne lærer bedst - det har en selvforstærkende effekt.”

Talentarbejdet og det at have talentvejledere kan være med til at give en motivation - det er godt givet ud.

Skoleleder Thorsten Dyngby, Skt. Josefs Skole

“Find talenterne blandt lærerne - det er i orden, at der er forskel på lærere. Og så skal man opmuntre til, at man trækker på det talent og arbejder sammen om at løfte fagene og læringen. Lærere skal også være nysgerrige. Der er mange trætte lærere derude, men de kan sagtens vækkes! Talentarbejdet og det at have talentvejledere kan være med til at give en motivation - det er godt givet ud. Talentvejlederne giver jo deres viden videre,” siger Thorsten Dyngby, som også understreger, at det gælder, uanset om det er en folkeskole eller en privatskole.

“Jeg har selv været mange år i folkeskolen - der er ingen forskel.”

Sådan ser talentvejledernes skema ud

Caroline Matthiassen og Ole Grevald deler en fuldtidsstilling som talentvejleder, hvor de udover at undervise skolens to talenthold også vejleder kolleger både på deres egen skole og kommunens andre skoler. Desuden underviser Caroline Matthiassen og Ole Grevald også på Roskilde Ungdomsskole.

Carolines fag: Engelsk, idræt, matematik, svømning og talentholdet. Desuden er hun i skolens IT-udvalg.

Oles fag: Matematik, biologi og talentholdet.