"Det er et kommunalt ansvar at sikre, at der er de nødvendige resurser og specialpædagogiske kompetencer på specialskoler til at imødekomme elevgruppens udfordringer og særlige behov”, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil

Ministeren: Ankestyrelsen er i fuld gang med at vurdere Lolland Specialskole

Publiceret

Det er ikke acceptabelt, hvis børn ikke får den nødvendige hjælp til at komme på toilettet eller skiftet ble i løbet af skoledagen eller ikke får de kommunikationshjælpemidler, de har behov for. Det fastslår undervisningsministeren i et svar om Lolland Specialskole.

Voldsom forældrekritik af forholdene på Lolland Specialskole har fået løsgængeren Karina Adsbøl til at bede undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om at kommentere på forholdene på skolen og til at redegøre for, hvilke initiativer hun vil sætte i værk overfor skolen.

”Jeg kan oplyse, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har modtaget henvendelser om manglende overholdelse af reglerne i folkeskoleloven og anden lovgivning på den pågældende specialskole”, skriver ministeren i sit svar.

Hun remser en lang række forhold op, som henvendelserne handler om. Blandt andet regler om fagrække, timetal, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, herunder manglende eller forældet pædagogisk-psykologisk vurdering ved (re)visitering, kvalifikationskrav til undervisere, fraværsregistrering, opfyldelse af undervisningspligt, sygeundervisning, folkeskolens prøver, skolebestyrelser, uddannelsesparathedsvurderinger og magtanvendelse.

”Henvendelserne handler blandt andet også om inhabilitet i kommunen. Endvidere nævnes der forhold, der er omfattet af andre ressortområder”, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil til Karina Adsbøl.

Ankestyrelsen ser på, om der skal rejses sag

Styrelsen har oversendt sagen til Ankestyrelsen, som så kan vurdere, om det giver anledning til at rejse en sag som led i det kommunale tilsyn. Styrelsen har modtaget en yderligere henvendelse i sagen den 27. april, som også er oversendt til Ankestyrelsen.

Sanktioner

Udover at kunne udtale sig vejledende om lovligheden af kommuners og regioners dispositioner eller undladelser kan Ankestyrelsens tilsyn også gøre brug af en række sanktioner. Sanktionerne fremgår af paragraf 50 a-50 d i kommunestyrelsesloven.

  • Ankestyrelsen kan sætte en kommunalbestyrelses beslutning ud af kraft (annullere), hvis den strider mod lovgivningen. Ankestyrelsen kan også midlertidigt suspendere beslutningen inden dens gennemførelse. Det er en betingelse for at annullere eller suspendere, at ulovligheden er klar.
  • Desuden kan Ankestyrelsen pålægge medlemmer af kommunalbestyrelsen tvangsbøder, hvis de er ansvarlige for, at kommunalbestyrelsen har undladt at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre.
  • Tvangsbøder kan for eksempel være relevante, hvis en kommune ikke efterlever en bindende afgørelse fra en klage- eller tilsynsmyndighed. Så vil Ankestyrelsen ved hjælp af den særlige ’fogedfunktion’ i sidste ende kunne gennemtvinge en afgørelse ved brug af tvangsbøder.

kilde: ast.dk

Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Ankestyrelsen har de sanktionsmuligheder over for kommunerne, der følger af den kommunale styrelseslov.

”Kommuner og folkeskoler skal overholde folkeskoleloven, og det er et kommunalt ansvar at sikre, at der er de nødvendige resurser og specialpædagogiske kompetencer på specialskoler til at imødekomme elevgruppens udfordringer og særlige behov”, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil og tilføjer, at det selvsagt ikke acceptabelt, hvis der er børn, som ikke får den nødvendige hjælp til at komme på toilettet eller skiftet ble i løbet af skoledagen eller ikke får de kommunikationshjælpemidler, de har behov for i skolen.

”Det er også et kommunalt ansvar at prioritere de nødvendige resurser til at udarbejde pædagogiske-psykologiske vurderinger og andre nødvendige opgaver i forbindelse med at tilrettelægge undervisningen for elever med særlige behov”, svarer Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ingen har klaget over specialskolen i 2021

Ministeren gør opmærksom på, at forældre har mulighed for at klage over indholdet af specialundervisningstilbuddet til Klagenævnet for Specialundervisning.

Ifølge klagenævnets årsrapport afsluttede nævnet én klagesag fra Lolland Kommune i 2021. Det fremgår ikke, om sagen vedrører Lolland Specialskole, og noget tyder på, at sagen handler om en klage indbragt i 2020.

I hvert fald siger Lene Hatt til Folketidende, at der ikke kom klager fra forældre i Lolland Kommune til klagenævnet i 2021. Hun har en fortid som skolepsykolog, hvor hun stod for al visitation til specialundervisning i Storstrøms Amt og nu er administrativ medarbejder i klagenævnet.

Til gengæld har forældre i Lolland Kommune gjort brug af deres klagemulighed i år.

”Jeg ved, at nogle forældre har fået kvitteringer for, at deres klage er indsendt af Lolland Kommune”, sagde Lene Hatt til Folketidende i onsdags. Hun har dog ikke set sagerne,

Klager kan føre til faglig udvikling

Lene Hatt understreger, at kommunerne ikke skal være så bange for klager.

”Jeg kan huske første gang, jeg fik en klage. Jeg troede, at jeg skulle dø, at nu var mit professionelle liv forbi. Men klagesager er ikke kun af det onde. De er også af det gode, fordi de giver mulighed for at få andre synsvinkler på, om tilbuddet opfylder barnets behov”.

Ifølge hende er Klagenævnet for Specialundervisning derfor til gavn for alle - både forældrene og skolen.

”Klager kan give faglig udvikling, så man ikke bare går rundt og er selvtilstrækkelig i sin egen lille glasboble”, sagde Lene Hatt til avisen.

Powered by Labrador CMS