Faglige basiskundskaber må være langtidsholdbare

Skolen må finde en balance mellem tilegnelse af faglige basiskundskaber og arbejde med faglige højniveaukundskaber

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er meget forskelligt, der skal læres, og alt læres ikke på samme måde. Når noget bestemt skal læres, er det vigtigt med en præcis forståelse af, hvordan netop dette skal læres. Sten Clod Poulsen fokuserer i bogen på læring af boglige fags basiskundskaber og højniveaukundskaber, når de skal tilegnes i uddannelsesinstitutioner. Med "boglige fag" menes de fag, som primært eller til dels er forskningsbaserede, eventuelt baseret på systematisk og veldokumenteret udviklingsarbejde. Viden forstås i denne sammenhæng som "en primært kognitiv, intellektuel størrelse, som i almindelighed foreligger som nedskrevne tekster". Der er også andre væsentlige fag og kundskaber, men "uden boglige fag intet moderne samfund". Forfatteren giver et bud på faglighedens indhold og de boglige fags basiskundskaber og højniveaukundskaber, hvor de sidste forudsætter eksistensen af de første.

Basiskundskaber er ofte ikke langtidsholdbare og står derfor ikke til rådighed for videregående læring og brug, fordi de ikke i uddannelserne bliver indbygget i langtidshukommelsen. Hukommelsens betydning for læring er forskningsmæssigt forsømt til fordel for forskning i tænkning. En anden forklaring på miseren er, at hukommelsesarbejde i skræmmebillederne af den sorte skole er forbundet med terpning og udenadslære, hvilket ifølge forfatteren er fejlagtigt. Basiskundskaber inkluderer nemlig både forståelse og tænkning, men hvad man har forstået og tænkt, må huskes.

Elever, kursister eller studerende må i uddannelserne lære bevidst at arbejde med at flytte basisviden fra arbejdshukommelsen til langtidshukommelsen.

I den danske skole er vi ifølge forfatteren godt med hvad angår læring af højniveaukundskaber som forståelse, refleksion, analyse og kritisk vurdering. Det skyldes årtiers erfaring med forståelses- og forskningsorienterede undervisningsformer, projektarbejde og tværfaglighed, men arbejdet med disse undervisningsformer bygger for ofte alene på faglig support fra lærere og støttematerialer som erstatning for manglende basiskundskaber, der burde have været tilegnet. Manglen på basiskundskaber betyder, at man for tit må gå tilbage og begynde forfra.

Bogen er ikke en afvisning af forståelses- og forskningsorienterede undervisningsformer, men en understregning af, at tilegnelse af basiskundskaber og deres overflytning til langtidshukommelsen må opprioriteres.

Sten Clod Poulsen præsenterer en modig statusopgørelse af nogle grundlæggende forhold i det danske uddannelsessystem. Den skal nok blive både misforstået og misbrugt i det uddannelsespolitiske spil, selvom jeg synes, forfatteren gør meget for at undgå det.

Bogen er oplagt som studiebog, men uegnet til hurtiglæsning, især for læsere med knive i ærmerne.