Debat: Endelig stilles der spørgsmålstegn ved den kritikløse indføring af digitalisering i folkeskolen
Det er på tide, at vi finder balancen for, hvornår og hvor meget vi skal bruge skærme i folkeskolen
I DR’s podcast Genstart har skoleforsker Louise Klinge gjort nogle vigtige
iagttagelser angående digitalisering i folkeskolen.
Dem kan jeg som lærer genkende.
Jeg står ofte med ansvaret for 25 computere, der skal virke i en
lektion. Det resulterer nærmest altid i tekniske problemer, afladte computere,
glemte passwords og manglende opdateringer, der stjæler både elevernes og min
tid.
Ofte sidder der også elever, der har andre hjemmesider åbne på
computeren, end den, de er blevet bedt om at arbejde med. Modsat beskrivelsen i
podcasten opdager jeg det, fordi jeg går rundt og ser, hvordan eleverne
arbejder.
Indimellem bruger jeg læringsportaler. Men det bliver
hurtigt ensformigt og eleverne bliver trætte af dem.
Programmer til træning af færdigheder, som for eksempel stavning, kan
have den ulempe, at eleverne lærer sig strategier til at finde de rigtige svar
på opgaverne. Men de får ikke den grundlæggende forståelse og lærer ikke af
deres fejl.
Igen og igen er jeg blevet overrasket over, at eleverne for eksempel godt kan sætte punkter ind i et koordinatsystem i et matematikprogram,
men at de er ikke i stand til selv at tegne et
koordinatsystem, eller ved hvordan en lineal skal bruges.
Disse færdigheder lærer de ved at gøre tingene selv.
Overdreven brug af computer og digitale værktøjer er
ødelæggende for elevernes sociale kompetencer og læring.
Det giver ikke mange konflikter, når eleverne sidder
med hver sin computer i undervisningen - og det er nemt for
læreren. Samtaler i klassen giver mere uro og er besværlige at styre, men det
fremmer elevernes engagement i undervisningen.
Det er nemt at sætte eleverne til at arbejde digitalt, men
læreren går også glip af udvikling af egne kompetencer.
For mig er noget af det vigtigste i min undervisning at give
eleverne feedback. Derfor er jeg nødt til hele tiden at følge med i,
hvordan den enkelte elev præsterer – og først og fremmest
vise dem, hvad de har gjort rigtigt og derefter hvad de skal lære.
Nogle gange opdager jeg, at eleverne har forstået noget helt
andet, end hvad der var hensigten, og så må jeg samle op og korrigere min
undervisning. På den måde bliver jeg som lærer selv hele tiden skarpere.
Derfor beder jeg som regel eleverne om at printe deres danskbesvarelser ud, så
jeg for eksempel kan understrege, lave pile, lave små forklaringer og tegne smileyer.
Læringsportalerne giver kun i fornødent omfang eller
slet ikke mulighed for at give eleverne feedback.
Jeg er ikke imod digitale midler i skolen. De kan bestemt
øge kvaliteten af undervisningen og giver selvfølgelig
eleverne it-færdigheder, som de skal bruge i vores moderne samfund.
Jeg påpeger bare, at der er ulemper, hvis undervisningen kun gør
ensidig brug af dem.
God undervisning skal indeholde så meget mere.