I 2017 fik mit team og jeg, samt en håndfuld andre heldige lærere fra Aarhus kommune, muligheden for at deltage i et stort pædagogisk projekt med fokus på Nest.

Projektet løb over et år og indeholdte seks moduler, hvor vi fik en grundig forståelse af ASF (autisme spektrum forstyrrelser), styrket vores specialpædagogiske kompetencer og adgang til konkrete visuelle værktøjer.

Imellem mødegangene skulle vi i vores teams arbejde med metoden og de forskellige værktøjer, vi fik præsenteret.

Projektet dog blev mødt med en del skepsis og forbeholdenhed lærerne imellem.

Der var utryghed at spore, da vi fik at vide, at vi skulle lade vores kollegaer observere vores undervisning og komme med feedback.

De visuelle værktøjer fik en lunken modtagelse, da mange mente, at en TimeTimer, piktogrammer og en stemmeskala kun hørte til i de mindste klasser og på specialområdet.

Sidst men ikke mindst, skulle vi også arbejde med co-teaching, som var en vigtig grundpille i Nest programmet. co-teaching var på dette tidspunkt et nyt begreb for mange, som sidenhen er voksen til at blive sit eget program.

Jeg har derfor lært at co-teaching er en del af Nest, og derfor ser jeg co-teaching som en del af en større enhed. En enhed, som består af flere komponenter, der skal klæde lærerne og det pædagogiske personale på til at styrke inklusionen ved at udvikle specialpædagogiske kompetencer, anvende co-teaching samt konkrete visuelle værktøjer igennem hele skoledagen.

I de erfaringer, vi fik fra vores egen praksis, oplevede vi stor succes – både for elever og lærere. Samarbejdet styrkede teamet, og vi oplevede, hvordan vi kunne supplere og støtte hinanden, hvis det blev svært.

Jeg oplevede særligt, hvordan de konkrete visuelle værktøjer også favnede de almene elever, som også havde gavn af rammerne i Nest.

En af grundtankerne i Nest er, at eleverne altid gør det så godt, som de kan. Hvis undervisningen ikke lykkes, er det lærerens ansvar at ændre den. Det er dermed et godt udgangspunkt for læreren, til at forholde sig nysgerrigt og undersøgende til sin egen praksis.

I Folkeskolen (10/3 2022), bliver Nest omtalt som ”den omvendte inklusion” og beskriver tilgangen til undervisningen således: ”Undervisningen tilrettelægges ud fra behovet hos eleverne med autisme om hele tiden at være beredt på, hvad der skal ske.”

Top-down eller bottom-up, så bygger Nest på tydelig struktur, visuelle redskaber og konsekvent italesættelse af, hvad eleverne skal, frem for at fortælle dem, hvad de ikke skal.

I min optik er Nest en allround model, hvor der er tænkt på detaljerne og som klæder lærerne behørigt på: efteruddannelse, styrket teamsamarbejde og konkrete værktøjer, som tages imod med kyshånd. Vi sender ikke bare læreren ud på egen hånd og beder dem løse opgaven med lim, saks og Pinterest.

Nest programmet inkluderer både elever, undervisere og team i projektet, hvor ”vi” kun kan lykkes i fællesskab