Evaluering afgør fremtiden for Handicapidrættens Videnscenter

I disse dage gennemgår Handicapidrættens Videnscenter en evaluering, som vil få indflydelse på centrets fremtid. Centrets nuværende finansiering udløber i sommeren 2018, og blandt andet på baggrund af evalueringen bliver det i efteråret besluttet, om centret fortsat skal eksistere skriver centret på sin hjemmeside. I første omgang har konsulentfirmaet COWI afholdt en workshop med medarbejdere og samarbejdspartnere. Næste skridt er interview med en række borgere og fagfolk, som har indgået i samarbejder og projekter med videnscentret. Evalueringen vil ligge klar den 15. august.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

handivid.dk: Evaluering af Videnscentret skudt i gang