Anmeldelse

Børn på verdens gader

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

International Børnesolidaritet, en dansk bistands- og solidaritetsorganisation, gør sammen med mange lignende organisationer et stort arbejde for at sætte projekter i gang, der kan skabe alternativer til børns tilværelse på gaden. I denne bog gives gennem en velskrevet tekst og sort-hvide fotos en overskuelig indføring i problematikken.

Forhold i Nicaragua er beskrevet indgående, da International Børnesolidaritet har konkrete projekter i gang i netop dette land. Men indholdet sætter gadebørn ind i et globalt perspektiv og fortæller også om gadebørn i både Danmark og resten af den rige del af verden. Her omtales Rumæniens glemte børn, Brasiliens dødspatruljer og landets verdensrekord i gadebørn, Thailands børneprostitution og Afrikas børnesoldater.

'Børn på verdens gader' vil kunne indgå i mange sammenhænge i undervisningen fra syvende klassetrin. En oplagt anskaffelse i klassesæt, der med økonomisk støtte fra Danida ikke vælter budgettet.