Siden begyndelsen af dette skoleår har undervisning i været obligatorisk i den danske folkeskole som en del kanonpunktet ”Holocaust, jødeaktionen og augustoprøret”. I en pressemeddelelse fra juni 2023 skrev Børne- og Undervisningsministeriet, at revisionen kanonpunktet er en del af den handleplan mod antisemitisme, som den tidligere regering præsenterede i januar 2022.
Holocaust som fast kanonpunkt blev naturligvis også
diskuteret i det kulturfaglige netværk på folkeskolen.dk, og der var bred
konsensus om, at det i bund og grund var rimeligt nok, men at det samtidig var
uhyre vanskeligt at finde en historielærer i udskolingen, der ikke i forvejen
underviste i holocaust og de uhyrligheder, der fandt sted i Tyskland op gennem
1930’erne.
Nu har historiker Palle Andersen udgivet bogen ”Holocaust-
en kommenteret kildesamling” på forlaget Frydenlund, og denne bog er en, i
hvert fald for mig, hidtil uset samling af kilder om Holocaust til brug i
folkeskolen ældste klasser, STX, HF og VUC. At bogen spænder så bredt, er både
dens styrke og svaghed i relation til folkeskolen, for en del af kilderne er af
en sværhedsgrad, som kan volde problemer selv for de store elever. De bliver
til tider teksttunge, men det skal ikke afholde skolerne og historielærerne fra
at anskaffe sig bogen, for samtidig giver den et unikt og udpræget
hjerteskærende indblik i et i forvejen velbelyst holocaust.
Det første, der fangede mig ved bogen var, at jeg
øjeblikkelig satte mig til at bladre i den. Man får hurtigt bekræftet, at Palle
Andersen har udført et grundigt stykke arbejde alene i sin fremskaffelse af de
mange kilder, og det bør bemærkes, at kilderne er sat op kronologisk. Efter en
kort introduktion til begrebet holocaust og en præsentation af
hovedarkitekterne bag folkemordet, møder vi kilde 1, som omhandler den
ikkejødiske tysker, Sebastian Haffners møde med SA i 1933, suppleret af det
kendte foto med en SA’er og en SS’er, der sætter et skilte med teksten
”Deutsche! Wehrt Euch! Kauf nicht bei Juden!”. Haffner beretter om, hvordan han
uden videre bliver slået i ansigtet af en SA’er, da SA rømmer et bibliotek
fredag, d. 31. marts, 1933, altså dagen før jødeboykotten, 1. april, 1933,
hvorfra det ovenfor nævnte foto stammer. Et chokerende øjebliksbillede fra et
Tyskland i forandring.
Annonce:
En anden kilde, jeg vil nævne, er noget så sjældent som to interview med Adolf Hitler foretaget af en dansk journalist i München i 1922 og 1923. I tilknytning til det sidste interview bragt i Aarhus Stiftstidende, fremhæver den ukendte journalist, hvor farligt det vil være, hvis man bare betragter Hitler som ”en uskadelig, latterlig Skrighals”. Journalisten ser allerede i 1923 Hitler som en særdeles farlig mand, ”som udgør den største Fare for det tyske Rige- og- hvem ved- maaske også mindre omkringliggende Lande”. Den slags historiske profetier er både dybt fascinerende og meget skræmmende. Det var i hvert fald en på alle måder alarmeret dansk journalist, der rejste hjem fra München i 1923.
Bogens sidste kilde handler danske jøders
uvisse skæbne, da det illegale nyhedsbureau ”Information” erfarer, at alle
arbejdsdygtige voksne under 60 år er blevet overflyttet fra Theresienstadt til
arbejdslejre, og at 4.000 tjekkiske jøder fra Theresienstadt er blevet myrdet.
Af supplerende tal kan man læse, at 140.000 jøder blev deporteret til
Theresienstadt, mens 90.000 blev deporteret videre til Auschwitz, Treblinka og
andre lejre. Der opfordres til øjeblikkelig protest fra dansk side samt et krav
om, at de danske jøder overføres til Frøslevlejren.
Det er en omfattende opgave at sætte sig ind i samtlige kilder, men i og med at kilderne er opstillet kronologisk, er det nemt at finde de kilder, der omhandler netop den episode eller periode, man arbejder med. Bogen vil være en gevinst for historielæreren og ikke mindst for de elever, der til sommer skal til prøver i historie. Nu altså første gang med holocaust som obligatorisk kanonpunkt.
”Holocaust - en kommenteret kildesamling” af Palle Andersen
bør indkøbes til skolernes samling af kilder. Selvom kilderne er mange, er
bogen overskuelig, og den vil give eleverne gode muligheder for at finde
kilder, der ikke nødvendigvis er anvendt i undervisningen, og så kilderne er på
dansk. I det tilfælde, hvor skilte, plakater eller bogtitler er skrevet på
tysk, er de oversat i supplerende billedtekster.
Annonce:
Bogen egner sig ubetinget bedst til udskolingen, og dens
lejlighedsvise sværhedsgrad til trods, så ligger der mange timers arbejde med
kildekritik gemt i den. Kilderne og kildearbejdet er vigtige, når historien
skal fortælles, og det skal den.
