Liberal Alliance vil have Undervisningsministeriet til at oprette to taskforces, der kan
rykke ud på skoler og undervise i kontroversielle emner.
Den ene skal undervise i antisemitisme, holocaust, æresrelateret vold, social kontrol og grundlæggende frihedsrettigheder, og den anden skal undervise i Muhammedkrisen.
Ifølge partiets udlændinge- og integrationsordfører Steffen Larsen gør vold og trusler det nemlig svært på nogle skoler at undervise i de emner, og derfor pålægger lærerne sig selv selvcensur.
"Og det er jo ikke acceptabelt, at voldsmandens veto er det, der sætter grænserne for, hvad der i folkeskolen må undervises i", siger han til Ritzau.
Martin Langdal Topf er lærer i alle tre kulturfag på Lindevangskolen på Frederiksberg og er næstformand i Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag (Falihos).
Han glæder sig over, at der fra politisk side er fokus på kulturfagene i folkeskolen. Men han mener, at lærerne bør have frihed til at vælge det stof, de mener er bedst egnet til at opnå målene i fagene med lige præcis deres elevgruppe.
"Derfor mener jeg heller ikke, at det er nødvendigt med en task force i et bestemt emne - faktisk uanset hvilket emne", siger han.
Besøg skal være obligatorisk på nogle skoler
Hvis Liberal Alliance kan samle flertal for partiets forslag, vil nogle skoler blive udpeget til at få besøg af de to taskforces, mens andre selv vil have mulighed for at tilkalde dem, forklarer Steffen Larsen.
"Skoler i områder på listen over parallelsamfund vil blive udpeget til at få besøg. Andre skoler kan tilkalde den, hvis de mener, de har
problemer, eller underviserne oplever, at de har svært ved at håndtere det”, siger han til folkeskolen.dk/kulturfag.
Den tilgang er Martin Langdal Topf bekymret for vil blive set som en måde at lave et politisk statement, der vil skabe endnu mere friktion. Han mener i stedet, man bør "afdramatisere" undervisning i Muhammed-krisen.
"Jeg arbejder selv med Muhammed-krisen i kristendomskundskab. Men det handler om en større kontekst, ikke bare tegningerne. Jeg viser gerne den af tegningerne, der forestiller en elev fra Valby, der hedder Muhammed. Det bliver nemlig ofte gjort til, at alle tegningerne var af Muhammed med en bombe i turbanen - og den taler vi selvfølgelig også om", siger han.
Politikerne på Christiansborg har tidligere debatteret, om Muhammed-krisen skal være en del af folkeskolens historiekanon og dermed være obligatorisk emne i folkeskolen. Det var der dog ikke flertal for.
Spørger man Steffen Larsen, er det ikke vigtigt, om det er i historiefaget, eleverne får undervisning i Muhammed-krisen.
"Vi synes, det skal være obligatorisk på alle skoler, selv om det ikke vil være alle skoler, der har brug for, at det er en taskforce, der kommer og varetager undervisningen. En skole i Thisted har måske ikke samme problemer med vold og trusler mod underviserne som en skole i Vollsmose”, siger Steffen Larsen og tilføjer:
”Men om det er i undervisningen i samfundsfag, eller om det er i historieundervisningen, er vi ikke så optagede af. Vi mener, at emnet spænder over begge dele”.
Lærer: Så vigtig er Muhammedkrisen ikke
Martin Langdal Topf mener ikke selv, at Muhammed-krisen egner sig til at være obligatorisk stof i hverken historie- eller samfundsfag.
"Man
kan sagtens undervise i krisen i historie, men jeg mener ikke, at begivenheden er
så markant, som den ofte gøres til. Det virker, som om det for nogen partier
handler om, at eleverne død og pine skal se de tegninger. Men man skal jo
spørge sig selv, i hvor høj grad vores verden, hverdag og liv i dag virkelig er
anderledes som følge af Muhammedkrisen", siger han og tilføjer:
"Og hvad angår samfundsfag, snakker vi om en 20 år gammel begivenhed. Vores elever var ikke engang født. Undervisningen i samfundsfag skal være aktuel for elevernes livsverden lige nu, og det synes jeg ikke, at Muhammed-krisen er".
Undersøgelse om selvcensur på vej
Da forslaget om at sætte Muhammed-krisen på historiekanonen blev nedstemt, blev det til gængæld besluttet at lave en undersøgelse af, i hvor høj grad lærerne i den danske folkeskole har svært ved at undervise i kontroversielle emner.
Undervisningsministeriet har bedt Vive undersøge omfanget
af selvcensur hos lærerne, og de forventes at aflevere deres rapport til
september.
Martin Langdal Topf undrer sig over, at Liberal Alliance ikke venter på resultatet af den undersøgelse.
"Hvis det viser sig at være et omfattende problem, så er vi da enige om, at der skal gøres noget. Men jeg tror ikke løsningen er at blive konfrontatorisk og sige, at det her skal der undervises i på en bestemt måde", siger han.
Men er det ikke et problem, uanset om det er ét eller 100 steder, man som lærer af frygt for egen sikkerhed fravælger at undervise i Muhammed-krisen, selv hvis man finder det relevant?
"Jo, og det er det, uanset hvilket kontroversielt emne vi snakker om. Der er nok også steder, hvor vielser af homoseksuelle og antallet af køn vil skabe modstand", siger Martin Topf og tilføjer:
"Men at foreslå en taskforce er efter min mening ude af proportioner. Vi bør i stedet for kigge på, hvordan man griber undervisningen an. Når jeg arbejder med Muhammed-krisen i undervisningen, er det ikke hverken for at provokere eller at statuere et eksempel", siger han og forklarer:
"Det er for at forstå, hvordan den kan fortælle os noget om det politiske billede i 00'erne. Om konflikten mellem Vesten og Mellemøsten. Eller hvordan den er et eksempel blandt mange på konflikten mellem ytringsfrihed og religiøse følelser".
Steffen Larsen mener dog ikke, der er grund til at vente på Vives afrapportering om selvcensur blandt lærerne.
”Vi får ofte henvendelser fra undervisere, der bliver truet.
Vi har også fulgt med i, at Berlingske i flere artikler har sat fokus på problemet", siger ordføreren og tilføjer:
”Vi kan konstatere, at problemet er der. Undersøgelsen vil
kunne hjælpe os med at finde ud af, hvor det er størst. Men vi ved, at det er
der, og så er der ingen grund til at vente”.
