"Danmark er et lille land. Derfor bliver vi nødt til at sørge for, at vi er kompetente i fremmedsprog. Også i dem, der ikke er obligatoriske for eleverne", siger Regitze Flannov fra Danmarks Lærerforening.

Få skoler med fransk bekymrer Danmarks Lærerforening

Kun 249 folkeskoler oprettede franskhold i skoleåret 2019/2020. Det lave udbud bekymrer Danmarks Lærerforening.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Overskriften er ændret 27.09 kl. 13.14

Franskundervisning i folkeskolen er et sjælendt syn. Kun 249 folkeskoler havde i skoleåret 2019/2020 oprettet et eller flere franskhold.

Det viser tal for Det Nationale Center for Fremmedsprog, som Politiken offentliggjorde for nylig.

"Det er virkelig bekymrende, at udbuddet af sprog i grundskolen efterhånden er så smalt, at det kun er tysk, de unge kommer videre med", siger Birgitte Vedersø, der er formand for Danske Gymnasier til Politiken og kalder udviklingen for en "ond cirkel", der forsætter op igennem uddannelsessystemet.  "Jo dårligere udbuddet er i grundskolen, jo færre vælger fagene i gymnasiet. Jo færre der vælger fagene i gymnasiet, jo færre læser til sproglærere. Det forringer så sprogudbuddet i folkeskolerne yderligere," siger hun.

Forsøg med fransk i 3. klasse er kommet "overvældende" godt fra start

"Vi skal være opmærksomme på, at vi også i fremtiden skal kunne tilbyde eleverne undervisning i hele den fagrække, som folkeskolen indeholder", siger hun til folkeskolen.dk. 

Også i Danmarks Lærerforening ser man med bekymring på det meget sparsomme udbud af fransk i folkeskolen, fortæller Regitze Flannov, der er formand for Undervisningsudvalget.

"Danmark er et lille land. Derfor bliver vi nødt til at sørge for, at vi er kompetente i fremmedsprog. Også i dem, der ikke er obligatoriske for eleverne". Det er et krav, at folkeskolerne skal udbyde tysk. Til gengæld kan de selv vælge, om de vil tilbyde eleverne fransk. Som en del af et forsøg er der desuden 23 skoler, der har givet eleverne mulighed for at blive undervist i spansk.

Bedre læreruddannelse giver flere fransklærere

Formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg mener, at det lave udbud af fransk blandt andet er et tegn på, at der er behov for at styrke fremmedsprogene i folkeskolen.  "En del af folkeskolens formål er at gøre eleverne klar til at klare sig i en international verden. Derfor er det synd og skam, at det bliver ved med at være så svært at rekruttere og sikre et passende udbud af fremmedsprog", siger han. 

Rasmus Edelberg peger på, at en af grundene til, at franskfaget er at finde på så få skoler, skyldes, at kommunerne sparer faget væk. Men han tror også, at det er svært for skolerne at oprette franskhold, fordi de mangler kvalificerede fransklærere. 

"Vi har tidligere forsøgt at få fokus på manglen på lærere i folkeskolen, heriblandt sproglærerne. Derfor vil vi gerne have, at man investerer i kvaliteten på læreruddannelsen. Hvis læreruddannelsen bliver bedre til at fastholde og rekruttere de studerende, kan vi få flere lærere - også dem, der underviser i fremmedsprog. Det er en langsigtet løsning, men jeg tror ikke, at der er noget quick-fix på det her problem," siger han.

Lærere: Eleverne vælger fransk, fordi de synes, det er flot 

Men hun mener, at man er nødt til at se problematikken i en bredere kontekst.Regitze Flannov fra Danmarks Lærerforening er også åben overfor, at læreruddannelsen kan være et af indsatsområderne til at styrke fransk og fremmedsprog i folkeskolen.

"Vi skal se det i en sammenhæng. Der kan være mange grunde til, at kommunerne ikke opretter fransk: Er det økonomi? Er det mangel på fransklærere, eller at eleverne ikke vælger det? Det er et problem, som vi bliver nødt til at se oppefra og løse som en fælles indsats," siger hun. 

Skolelederne: Fransk er ikke vigtigt alle steder

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal anerkender også, at det er problematisk, at folkeskoleeleverne ikke lærer flere fremmedsprog.

Men han mener også, at det ikke giver mening at undervise i fransk på alle landets folkeskoler.

"Vi har nogle områder i Danmark, der har meget tætte forbindelser til Tyskland, og hvor det tyske sprog har en stor opmærksomhed på grund af turismen. Her ville det være unaturligt at vælge fransk", siger han.

Kun få skoler opretter fransk hvert år

Noget tyder på, at Claus Hjortdal har ret i sine antagelser. Mens 56 skoler i Københavns Kommune tilbød eleverne fransk i skoleåret 2019/2020, var der ikke en eneste kommune i Sønderjylland, der udbød fransk.

I kortet nedenunder kan du se, hvilke kommuner der oprettede franskhold i skoleåret 2019/2020.