Dette er en vigtig rapport at kende til på skolerne, når samarbejdet mellem klasselærerens rolle - personlig rådgiver og vejleder for klassen og den enkelte elev - og Ungdommens Uddannelsesvejledning skal fastlægges på den enkelte skole.

Følg 1.200 unge på deres vej fra 8. klasse og til deres tiende skoleår og hør om realistiske drømme, om parathed og valgstress, om social positionering og identitetsdannelse, om de voksnes betydning i processen og om forældrenes, lærernes og vejledernes samarbejde og roller undervejs. Rapporten fortæller om unges overgang fra grundskolen og sætter fokus på de unge selv og på vejledningen.

Første del fokuserer på de unges valgprocesser ud fra spørgeskemaer og interview over en treårig periode. Hvor fører det dem hen, og hvordan oplever de de forskellige ungdomsuddannelser, når de har valgt? Hvordan sender nogle unges valg dem uden for det formelle uddannelsessystem straks eller på sigt?

Anden del fokuserer på vejledningsindsatsen. Lærere, vejledere og forældre er involveret. Hvordan påvirker forældrenes uddannelsesniveau, viden og arbejdsplacering de unges uddannelsesvalg? Der optræder curling-forældre og helikopter-mødre, og den gode vejleder bringes i spil. Det diskuteres, om vejlederens muligheder og midler er dækkende for de særlige behov, som nydanske unge og udsatte unge har?

Netop unge med særlige behov for vejledning - et svært definerbart udtryk, der næsten har fået mytisk status i skole- og vejlederverdenen - bliver taget under behandling. Der peges på, at samarbejdet mellem lærerne i grundskolen og vejlederne er en meget betydelig faktor i arbejdet med disse unge. Et styrket samarbejde omkring uddannelsessamtaler og uddannelsesbogen samt uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering og praktikophold og brobygningsforløb bør prioriteres højt, så de unge spottes og tilbydes den for dem nødvendige vejledning og voksenstøtte. Derfor er rapporten vigtig.