Udsigt til vilkårlig undervisning

Viden om specialundervisning er spredt for alle vinde

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Selvom der er sket en række teknologiske landvindinger, siden Mikkel Jensen blev undervist på Tingstrup Skole i Thisted, og selvom der i dag er meget fokus på læsehandicap, er det ikke sikkert, at alle ordblinde elever fremover får den optimale specialundervisning i folkeskolen.

En række strukturelle og økonomiske forhold skal være på plads, før man med sikkerhed opnår at give eleverne den specialundervisning, de har brug for.

»De nye kommuner har overtaget den vidtgående specialundervisning fra de nu nedlagte amter, der normalt forestod undervisningen af ordblinde. Dermed er den viden, som før var samlet i amternes lærergrupper, blevet spredt for alle vinde. Kvaliteten af specialundervisningen af de elever, der som de ordblinde har brug for en vidtgående indsats, afhænger derfor fuldstændig af den struktur for undervisningen af de ordblinde, kommunerne i de nye regioner samarbejder om at etablere«, siger Per Kjeldsen, der er leder af den pædagogiske tænketank Sophia.

»Man kan frygte, at strukturen i høj grad bliver økonomisk bestemt. De første kommuner har meldt ud om besparelser på den vidtgående specialundervisning, og der er også kommuner, der har den politik, at skoler får tildelt noget af det beløb, den vidtgående specialundervisning ville koste, hvis de beholder en elev, der egentlig burde henvises til specialklasse for elever med særlige behov«, siger han.

Thisted-sagen

Det blev udlagt som en ny kritisk trend i forholdet mellem danskerne og den offentlige sektor, da fagforbundet 3F i marts 2005 anlagde ordblindesagen mod Thisted Kommune.

Indtil da havde det været kutyme at afgøre tvister mellem borger og kommune i det offentlige klagesystem og uden at involvere domstole.

Fra starten fik sagen stor mediebevågenhed, fordi 3F beskyldte kommunen for både at have svigtet ved ikke at give drengen den undervisning, han havde brug for, og efterfølgende at have givet afslag på forældrenes ansøgning om ekstraordinær økonomisk hjælp til ophold på to efterskoler for læsehæmmede.

I retten dokumenterede kommunen, at den havde givet Mikkel Jensen et tilstrækkeligt godt undervisningstilbud. Retten fandt derfor, at hans forældre ikke havde krav på at få betalt udgifterne til efterskoleopholdene.

Dommen, der blev afsagt den 30. januar i år, er ifølge uddannelseskonsulent i 3F Kim Olsen meget klar, og forbundet har ikke planer om at anlægge andre lignende sager.