Det er idioterne, I skal overbevise, sagde filosoffen Morten Albæk på konferencen »Vilje til velfærd« på Scandic Copenhagen i sidste uge. Ikke politikerne.

Det var DLF, BUPL og FOA, der afholdt konferencen. De tre fagforeninger udgør en ny alliance i dansk politik, der tilsammen organiserer 350.000 offentligt ansatte.

De kommer fra hver sin familie - nemlig Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, der dækker de mellemlangt uddannede, og LO, der repræsenterer de kortuddannede. Men det, lærere, pædagoger og sundheds- og plejepersonale har til fælles, er, at de producerer velfærdsydelser: Børnepasning, undervisning og ældrepleje. De er velfærdsstatens velfærdsarbejdere.

Og det er akkurat, hvad den nye alliance handler om: Velfærdssamfundet. Skal det afvikles eller udvikles? Hvordan skal det styres?

Velfærdsalliancen er ikke i tvivl: Velfærdssamfundet skal bevares og forbedres. Alt tyder nemlig på, at den nordiske velfærdsmodel, der i sidste århundrede gjorde de nordiske lande velstående og velfungerende, også vil gøre det i den globale tidsalder.

Og noget af det, der adskiller den nordiske model fra andre europæiske velfærdssystemer, er netop familiepolitikken. Den giver nordiske kvinder meget bedre muligheder for at gøre karriere såvel som føde børn, fordi børn og gamle blive passet af offentligt ansatte, påpegede professor Joakim Palme, direktør for det svenske institut for fremtidsstudier.

Men det er ikke kun forretningen Danmark, de tre fagforeninger tænker på. De kæmper også for en bevarelse af det solidariske og humanistiske samfunds- og menneskesyn, der er den inderste kerne i den nordiske velfærdsmodel, fastslog de tre fagforeninger.

Skytset er rettet mod kvalitetsreformen

Ideen til den nye alliance udsprang af efterårets folkelige protester mod de mange nedskæringer i velfærdsydelser rundt omkring i kommunerne, som blev en følge af kommunalreformen. Og alliancen retter nu kanonerne mod den kvalitetsreform, der tegner sig i horisonten.

Målet for regeringen er mere kvalitet for pengene, som statsministeren har udtrykt det. Midlet er målstyring og outputstyring. Vilkåret er, siger regeringen, at der i fremtiden vil være færre hænder i den offentlige sektor, i og med at mange går på pension, og at der er færre til at tage over.

Sådan ser velfærdsalliancen det ikke. I stedet for at presse velfærdsarbejderne til at løbe hurtigere skal der hellere føres en politik, som tiltrækker flere til den offentlige sektor, mener de tre fagforeninger.

I en debatpjece, »Vilje til velfærd«, der blev uddelt på konferencen, udstikker de otte veje til en sådan politik:

. attraktive løn- og arbejdsvilkår,

. bedre arbejdsmiljø,

. en indsats mod stress og sygefravær,

. gode og attraktive uddannelser,

. kompetenceudvikling,

. seniorordninger og

. bedre integration.

Mere output- og målstyring vil i hvert fald ikke løse noget, mener alliancen. Tvært-imod - plejere, pædagoger og lærere synes allerede, at de bruger for meget tid på dokumentation, tidsregistrering og kontrol og for lidt tid på omsorg og undervisning. Det går ud over deres faglige stolthed og demotiverer dem, sagde FOA-formand Dennis Kristensen. »De stramme bånd skal løsnes«.

Det er mere end interessekamp

Det er ikke kun en interessekamp, velfærdsalliancen har gang i. Det er større end det. Det er en diskussion af, hvor det danske samfund skal hen. Som alliancen ser det, går det i øjeblikket den forkerte vej. Mod et mere liberalistisk og markedsorienteret samfund.

Anders Fogh Rasmussen siger godt nok, at en effektiv og velfungerende velfærdsstat er til gavn for landets konkurrenceevne, men i virkeligheden er regeringens økonomiske politik ved at underminere velfærdsstaten, påpegede direktør Lars Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Væksten i den offentlige sektor var 1,5 procent under SR-regeringen, og det var ikke et liv i sus og dus. Nu er den 0,5 procent. Filosofien er, at folk skal blive så sure på den ringe offentlige service, at de vælger et privat tilbud«, sagde han.

Det er akkurat den dagsorden, velfærdsalliancen kæmper imod. Som lærerformand Anders Bondo Christensen anførte, kan eksempelvis folkeskolen ende med at blive en skole for dem, der ikke har råd til andet.

»Vi bliver nødt til at drøfte de langsigtede perspektiver og målsætninger for det danske velfærdssamfund«, sagde Anders Bondo Christensen.

»Sagen er nemlig, at hvis man fastholder, at der skal være en lav offentlig vækst, samtidig med at væksten i den private sektor buldrer derudad, så får vi skabt et helt andet samfund. Når nogle forældre oplever, at de har råd til flere udlandsrejser om året og råd til at skifte computere og fjernsyn ud, og så samtidig oplever, at den skole, de sender deres børn hen i, slet ikke kan leve op til det niveau, så vil de bruge en del af den velstand, de har, til at købe et andet tilbud til børnene. Og så bliver folkeskolen skolen for dem, der ikke har råd til andet. Det er ganske dramatiske perspektiver«, tilføjede DLF-formanden.

Konferencen er et »kraftigt signal«, var de tre formænd enige om, og debatoplægget »Vilje til velfærd« bliver sendt til landets borgmestre og Folketinget medlemmer.

Men endnu mere vigtigt er det at få »idioterne« med sig, mente altså filosoffen Morten Albæk. I antikkens Grækenland blev de frie borgere, der ikke gad tage ordet i den demokratiske debat om statens ve og vel, kaldt »idioter«. De tænkte kun på sig selv. Idiot betyder på græsk privatmand.

Vi lever nu i idioternes tidsalder, og først når de sætter sig i bevægelse og træder i karakter som borgere, der ytrer sig, begynder politikerne at flytte sig, var Morten Albæks pointe. For en politiker frygter mest af alt tab af taburet og ministerbil.

Måske kommer det til at gå helt af sig selv. Ifølge Ugebrevet Mandag Morgen tyder meget nemlig på, at kommunernes samlede serviceudgifter i 2006 har overskredet budgettet godt og grundigt.

Det kan føre til nye nedskæringer på børnepasning, undervisning og ældrepleje. Regeringen og Dansk Folkeparti fik nemlig sidste år listet en lov igennem, der betyder, at en budgetoverskridelse i 2006 skal betales tilbage til staten allerede i år.

Og så kan idioter forvandle sig til ballademagere.

FOA, Danmarks Lærerforening og BUPL afholdt i sidste uge konferencen »Vilje til velfærd«. Det er første gang, de tre store velfærdsfagforeninger går sammen om et fælles udspil. »Fælles for FOA, Danmarks Lærerforening og BUPL er, at vi har viljen til velfærd. Vores udgangspunkt er, at væksten i samfundskagen fuldt ud bør afspejle sig i de velfærdsydelser, der skabes i den offentlige sektor«, står der i konferenceprogrammet. Små 300 tillidsfolk fra de tre medlemsgrupper deltog.