Ikke alt er forbudt

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Usikkerheden om, hvad man må og ikke må, virker som en blokering på lærernes brug af digitale medier, mener advokat med speciale i it-ret Hanne Bender. Hun har skrevet en skolejura-abc til lærere og elever.

Om muligheden for at vise en film lejet i den lokale videobiks skriver du med henvisning til Kulturministeriet, at det »normalt ikke kræver samtykke at vise en film for en skoleklasse«.Hvorfor kan du ikke give et ultimativt svar?

»Et ultimativt svar kræver en højesteretsdom eller en helt klar lovparagraf. Men når ministeriet skriver sådan, så mener vi ikke, man som lærer kommer galt af sted, og derfor skal man ikke lade sig kue. Men samtidig er vi selvfølgelig nødt til at gøre opmærksom på, at man kan risikere en sag«.

Må man lægge skolefoto-klasse­billeder på nettet?

»Nej, det må man ikke - det er portrætbilleder, ikke situationsbilleder. Så det kræver forældrenes eller, hvis eleverne er gamle nok, elevernes tilladelse«.

Det fremgår af hæfterne, at det ikke er skolens ansvar, om elever downloader piratkopier.

»Men vi vil gerne have, at skolerne tager på sig at undervise i de her ting. For vi ved, hvor galt man kan komme af sted, hvis man som skoleelev ikke aner, at det er ulovligt at downloade en film eller et spil. Vi har jo set, hvordan sådan en sag kan ødelægge en families liv«, siger Hanne Bender med henvisning til sager som den såkaldte MP3-dom, hvor to drenge måtte betale 100.000 kroner hver i erstatning, fordi de havde en hjemmeside med link til sider, hvor man kunne hente piratkopieret musik.

sil@dlf.org