»Man skal være loyal over for politikerne«

Som skoleleder står Birthe Qvortrup midt i den hverdag, Christian Nissen beskriver. Hun genkender billedet og siger, at man som leder skal være bevidst om sine roller. Ellers må man forlade jobbet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skoleledere skal have visioner på deres elevers vegne, og de skal formå at oversætte kravene fra politikere og embedsmænd, så lærerne ved, hvad test, kontrol, elevplaner og eventuelle besparelser betyder for deres undervisning. De skal også tale skolens sag og forklare beslutningstagere og forældre, hvad lærernes undervisning går ud på, for at kunne balancere sig igennem de herskende ledelseskulturer, mener Birthe Qvortrup, skoleleder på Dalumskolen i Odense siden 1999 og aktuel med bogen »Ledelsens mirakel«, som hun har skrevet sammen med sin mand, professor Lars Qvortrup fra Syddansk Universitet.

»Hvis ikke man er bevidst om de to roller, skal man sige sit job op. Man skal være loyal over for politikerne, men deres beslutninger kan selvfølgelig komme til at gøre så ondt, at man ikke længere kan gøre en forskel, og så må man forlade skolen«, siger Birthe Qvortrup.

Hun genkender det billede, som tidligere generaldirektør Christian Nissen maler af skolen. Hun er enig i, at man skal sikre sig, at eleverne udvikler sig - men uden at politikerne styrer skolen for detaljeret, som de har tendens til i øjeblikket.

»Fordi man opdager, at eleverne ikke ved, hvor Nakskov ligger, får vi straks en prøve i geografi. Jeg er yderst bekymret for de nye prøvekrav i 9. klasse. Tidligere tilmeldte eleverne sig prøverne. Nu skal Pædagogisk Psykologisk Rådgivning ind over, for at vi kan få en elev fritaget. Vi er gået fra at se på muligheder til at se på mangler«.

Birthe Qvortrup er ikke imod test og evaluering.

»Lærerne skal vide, om deres undervisning fører til læring. Derfor skal eleverne testes, også så lærerne kan tilrettelægge det næste undervisningsforløb. Samtidig er test et redskab til dokumentation over for eleverne, deres forældre, skolens aftagere og politikerne. Men jeg frygter, at de nationale test kommer til at fylde så meget, at det går ud over undervisningen«.

Ledelsesrum er under pres

Med standardiserede test kan politikerne sammenligne skoler. Det synes Birthe Qvortrup ikke er interessant. Alligevel spiller hun med på tankegangen fra management.

»Jeg skal gøre min skole effektiv, synlig og målbar. Jeg skal reducere kompleksiteten og oversætte love og regler, så de passer til den måde, vi driver skole på. Elevplaner er for eksempel et godt redskab, fordi vi kan bruge dem til at inddrage eleverne, når vi skal fastsætte mål, og det er nødvendigt, for lærerne kan ikke lære for eleverne. Det kan eleverne kun selv. Men lærerne kan stimulere eleverne til at lære. Skolens mirakel er, at undervisning og læring har noget med hinanden at gøre«.

Skolen udvikles ikke gennem styring og kontrol, men ved hjælp af lærer- og ledelsesprofessionalisme, påpeger Birthe Qvortrup. Men ledelsesrummet er under pres. Ikke kun oppefra. Der sker også en indsnævring nedefra.

»Lærerne skal selvfølgelig have aftaler om løn og arbejdstider, men reglerne i den nuværende aftale hører industrisamfundet til. Dengang var opgaverne mere veldefinerede, men i dag er det absurd, at vi skal lægge arbejdstiden til rette et helt år i forvejen. Klokken styrer, hvor det burde være indholdet. Vi bliver nødt til at diskutere, hvordan vi strikker en ny aftale sammen, så vi kan komme ud af det dilemma, hvor arbejdsgivere og lærere forsøger at presse så meget ud af hinanden som muligt«, siger hun.

Ifølge Christian Nissen bevæger skolen sig først nu fra bondesamfund til industrisamfundets ensartede rutiner, hvor alt kan måles, vejes og tælles. Men det gælder kun arbejdstidsaftalen, mener Birthe Qvortrup, der netop har skrevet sin bog om skoleledelse ud fra et vidensperspektiv.

»Aftalen har ikke udviklet sig, siden den blev indgået for ti år siden, men det har skolens indhold. Som ledere har vi visioner for, hvad der skal til for, at eleverne kan begå sig i fremtidens samfund«.

Gode lærere og gode ledere

Kun på et punkt kan Birthe Qvortrup ikke følge Christian Nissen, og det er i spørgsmålet om, hvorvidt skolelederen behøver have en baggrund som lærer.

»Christian Nissen stiller et falsk dilemma op, for valget står forhåbentlig ikke mellem en dårlig leder eller ingen leder. Jeg ville nødig coache lærere uden at kende til didaktik, men det er ikke nok, at jeg kender deres håndværk. Under den gamle regelstyring skulle lederen blot forvalte love og paragraffer. I dag skal vi både have visioner og kunne reflektere over vores egen praksis som ledere, og det kan vi kun ved at sætte den op med teorier om ledelse. Vi skal både være gode lærere og gode ledere«.

Powered by Labrador CMS