Seminarierne fyrer medarbejdere

Færre studerende og omlægning til eksamenstaxameter har gjort seminariernes økonomi usikker. Næsten alle seminarier melder om besparelser, og fem skal fyre medarbejdere

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En række lærerseminarier er ved at passere sultegrænsen, fordi de ikke kan få økonomien til at hænge sammen i 2007. Ifølge en rundringning, som Folkeskolen har foretaget, kan der blive tale om at fyre mindst 25 lærere, og de studerende vil mange steder modtage mindre undervisning.

»Det er læreruddannelsens kronjuveler, som vi er ved at sælge ud af«, siger rektor Jesper Winther, Aalborg Seminarium, når han skal forklare konsekvenserne af de besparelser, som det nordjyske seminarium står foran.

Aalborg Seminarium skal afskedige ti fuldtidsansatte eller 14 procent af underviserne, og flere kan følge efter næste år.

»Det er ganske alvorligt. En af konsekvenserne er, at det bliver sværere at vedligeholde de faglige miljøer på seminariet. En anden er, at vi i år må skære fem procent af undervisningen og næste år syv procent. Det betyder ikke, at vi kommer til at uddanne dårligere lærere, men studiet bliver mere selvstændigt«, siger Jesper Winther.

De senere års nedgang i antallet af lærerstuderende har ramt seminarierne meget forskelligt. I Aalborg er man gået fra ni-ti til otte spor eller fra 40 til 32 hold. Det forklarer en del af den dårlige økonomi. En anden forklaring er, at man har fejlkalkuleret, hvornår og hvor mange af de studerende der færdiggør deres uddannelser.

Samlet mangler seminariet mellem fem og seks millioner kroner på budgettet.

Underskud for første gang

Den dårlige økonomi skyldes blandt andet, at flere seminarier får færre penge end ventet, efter at tildeling af de såkaldte STÅ-midler (Studie Plads per År) er ændret, så de nu gives for antal studerende, der tager deres eksamen.

I Holbæk har underskud hidtil været et ukendt ord, men i år er det gået galt.

»Jeg har været her siden 1972, og vi har altid haft en brandgod økonomi, men færre studerende og overgangen til STÅ har overrasket os negativt. Vi har underskud for første gang, og vi får svært ved at holde det under fem millioner«, siger konstitueret rektor Finn Koller.

Seminariet har endnu ikke foretaget fyringer, men en reducering af medarbejderstaben er uundgåelig, melder han.

På Københavns Dag- og Aftenseminarium, KDAS, skal man afskedige op mod hver fjerde underviser i år, og næste år er der også udsigt til fyringer.

»Vi regner i øjeblikket på, hvor dårlig økonomien ser ud, men underskuddet for 2006 bliver formentlig på mellem fem og ti millioner kroner. Det gør det nødvendigt at afskedige mellem 15 og 20 lærere«, siger rektor Kaj Petersen.

Ringere undervisning

Kaj Petersen og Finn Koller mener ikke, at sparekniven nødvendigvis resulterer i dårligere undervisning. »Det må den simpelthen ikke«. Men andre er af en anden holdning.

»Hvis man ser på perioden fra 2000 til 2006, er antallet af timer faldet med mellem 25 og 30 procent, så der er ingen tvivl om, at undervisningen er forringet, og at de nyeste sparekrav rammer kvaliteten«, siger rektor Thøger Johnsen, Frederiksberg Seminarium.

Her har man allerede været igennem en sparerunde. Alligevel mangler der mellem to og tre millioner kroner på budgettet for 2007.

Hvor mange fyringer det svarer til, vil Thøger Johnsen ikke fortælle, før personalet er blevet orienteret.

»Forklaringen på, hvorfor vi skal spare, er meget kompliceret, men vi skal under alle omstændigheder til at tænke læreruddannelse på en helt anden måde«.

Blandt årsagerne til den dårlige økonomi på Frederiksberg kan nævnes: Antallet af meritstuderende er faldet, hvilket rammer hårdt økonomisk, fordi den type studerende udløser det største tilskud det første studieår. STÅ-tilskuddet er blevet skåret ned med to procent om året, og Undervisningsministeriet har øremærket en del midler, så de ikke kan bruges til den almindelige undervisning, men i stedet skal bruges til for eksempel at oprette de nye professionshøjskoler.

Enkelte seminarier kører fortsat med overskud eller så små besparelser, at rektorer ikke betragter dem som et stort problem. På N. Zahles Seminarium, Blaagaard Seminarium, Silkeborg Seminarium og JCVU Århus Lærerseminarium har man fortsat stor søgning, og i Nørre Nisum har seminariet en hf-uddannelse, som hjælper på økonomien.

Ny uddannelse en del af problemet

Generelt har antallet af studerende været faldende gennem flere år. Derfor kommer det ikke bag på formanden for Lærerseminariernes Rektorforsamling Nils-Georg Lundberg, Hjørring, at økonomien er presset.

»Men at gennemførelsesprocenten er faldet, kommer som et lyn fra en klar himmel. Derfor er nogle seminariers økonomi meget dårligere end ventet, men der er også steder, som klarer sig godt. Billedet er meget broget«, siger Lundberg.

Den nye læreruddannelse er en del af problemet, fordi den betyder, at der i et par år skal undervises meget lidt i nogle fag. Hvor stort problemet bliver, afgøres af forhandlinger med Undervisningsministeriet. Nils-Georg Lundberg håber dog, at den nye uddannelse også bliver en del af løsningen. Den skulle nemlig gerne give flere lyst til at gå lærervejen, så seminarierne igen får gode rekrutteringsmuligheder.